'Spiser du kød? Siger du neger? Kører du dieselbil? Dit svin!'

Forleden skrev twerkqueen Louise Kjølsen i Politiken, at mareridtet i serien The Handmaid’s Tale er knap så langt væk, som vi tror. Tag nu Færøerne. Der har kvinderne ikke fri abort.

Færøerne? The Handmaid’s Tale? Really? Det er da virkelig en sammenligning, som ryster røv.

For som alle, der følger med i The Handmaid’s Tale på HBO vil vide, så lever kvinderne i serien under så frygtelige forhold, at det får Saudi-Arabien til at ligne Dannerhuset. Kvinderne i serien bliver sådan set tortureret og voldtaget og slået ihjel fra morgen til aften i det neokristne Gilead, og endda i et æstetisk lækkert set-up.

Dér er vi vist ikke helt endnu på Færøerne.

Færøerne er så vidt vides et demokrati, hvor kvinderne har det glimrende. I hvert fald har de med 82 procent den højeste erhvervsfrekvens for kvinder i alderen 15-74 år i hele Europa. Mere travlt har de altså ikke med at passe de børn, som de ikke fik aborteret. Og hvis de en dag alligevel beslutter sig for, at der skal være fri abort, ja, så er der intet som forhindrer dem i at indvælge partier, der går ind for det. Indtil videre er det altså bare sådan, at færinger vægter ufødte børns rettigheder meget højt, og det må de vel selv om.

Leben und leben lassen, som man siger.

MEN NU er Danmarks Twerkqueen ikke den eneste, som er bekymret. Til Guardian siger Elisabeth Moss, der spiller hovedrollen i serien, at 'Det her sker i virkeligheden. Vågn op, folkens, vågn op!' Hun uddyber ikke, hvad hun mener, men i andre interviews har hun sagt, at valget af Donald Trump har gjort serien mere relevant. Underforstået: Med Trump er det blevet mere sandsynligt, at kvinder i USA mister alle rettigheder og bliver gjort til slaver.

Det ironiske er, at hvis den slags vilde overdrivelser var kommet fra Trump selv, så ville de straks være blevet slået ned og bogført som endnu et falsk udsagn. Og det siger jeg ikke for at forsvare Trump, for den enes halve sandhed sletter ikke den andens halve løgn.

Jeg siger det for at gøre opmærksom på, hvor udbredt det er blevet på begge fløje at fremmane Armageddon for at få ret. I sin seneste bog 'Hypermoral: Den nye lyst til Harme' (Hypermoral: Die neue Lust an der Empörung) giver den tyske filosof Aleksander Grau sit bud på hvorfor.

Siden tresserne er de fælles normer i den vestlige verden gradvist blevet nedbrudt. Men det har ikke ført til mindre moral. Tværtimod. Spiser du kød? Siger du neger? Kører du dieselbil? Bruger du plasticsutter? Flyver du Ryan Air? Dit svin! Ens moral er ens identitet, og debatten handler ikke længere så meget om for og imod noget, som om for og imod nogen. De gode mod de onde.

Og det betyder desværre, at man ikke behøver at bruge argumenter eller interessere sig for løsninger, for moralen er blevet argumentet i sig selv.

Meget tydeligt blev det fx i sidste uge, da 301 forskere i Politiken slog alarm og krævede, at Danmark gør noget mere for klimaet. 'Politikerne spiller hasard med vores fremtid' hed indlægget, der handlede om, at det er sidste chance for at afværge en klimakatastrofe.

Opskræmt spejdede man som læser derfor efter forskernes forslag til, hvad der skal gøres, hvis Danmark skal redde det globale klima i en fart. Vil de for eksempel sørge for at oversætte deres opråb til kinesisk? Kineserne agter ifølge Ren Energis seneste nyhedsbrev at opføre 1600 kulkraftværker i 62 lande. Ganske vist sviner de nye kinesiske kraftværker ikke så meget som de gamle, men de sviner dog ligeså meget som de danske, der lukkes af hensyn til klodens klima.

Det kunne også være fint, hvis kineserne fik at vide, at vækst, som forskerne lader forstå, er miljøskadelig. Forskere vil have et 'opgør med ideen om, at vækst i BNP er den vigtigste måleenhed for trivslen i vort samfund'. Og det bør da komme kineserne for øre, for deres vækst forventes at blive 6,5 procent i år, mens Danmarks maksimalt bliver 2 procent. Gid det var omvendt! (Ja, det siger jeg naturligvis kun af hensyn til klimaet…)

Forgæves spejdede man også efter en opfordring fra forskerne til, at vi nu endegyldigt vender os mod kernekraft, og gerne mod de mere sikre thorium-reaktorer, som nordmændene og hollænderne forsker i.

For kære venner: Hvis hele jorden virkelig skal reddes af Danmark som foregangsland – og det skal den ifølge forskerne – så kan sagen altså ikke klares med vindmøller og solceller. Det er verdens største spin at kalde det for vedvarende energi, når energien netop ikke varer ved, fordi den foreløbig ikke kan lagres, og derfor skal forbruges med det samme. Kort sagt: Når vinden blæser, har vi så meget strøm, at vi sælger den billigt til svenskere. Når det er vindstille, har vi for lidt strøm og må købe den dyrt af de samme svenskere.

Helt ærligt: Har 301 forskere ikke noget bud på, hvad vi gør ved det?

Nej, nu skal jeg være fair. Der var visse forslag til at redde jorden i forskernes indlæg: Lufthavnen i Kastrup skal ikke udbygges. Der må ikke gives skattelettelser for at støtte udbygningen af gasfelter i Nordsøen. Og vi skal – i Danmark forstås – holde op med at ønske os vækst.

Men jeg synes nok, at man kunne have forventet, at hele 301 forskere havde brugt lidt mere tid på at foreslå løsninger end på bekymret inderlighed. Det er i hvert fald langt tid siden, jeg har mødt nogen, som ikke er enige i, at udledningen af drivhusgasser globalt kan og bør bringes ned. Spørgsmålet er hvordan.

Så hvorfor var der ikke brugt tid på det væsentlige? Ja pointen er, at det er der ikke længere noget krav om - selv ikke for forskere. Moral blevet et gyldigt argument i sig selv. Klimadebat handler ikke om den ene teknologiske løsning frem for den anden, den handler om at have den rette indstilling: Har du forstået alvoren? Sover du godt om natten, mens havene stiger?

Hvis du er moralsk anfægtet, harmdirrende og vred, så behøver du sådan set ikke at gøre mere, for så er du en god person. Dagens hypermoral har således – i modsætning til moralen i gamle dage – den kæmpe fordel, at den ikke forpligter en selv: Og således er der ingen af de 301 forskere, som følte sig kaldet til at love, at de selv ville afstå fra private ferierejser med fly eller en god bøf i fremtiden.

Individuelle borgere kan ikke løfte den opgave, som de skrev. Ergo: Den hypermoralske kan godt være god uden selv at gøre godt.

Tilbage står, at debatten har trange kår i et samfund, hvor der kæmpes om, hvem der er god, og hvem der er ond, og hvor overdrivelse fremmer forståelsen.

Er du imod drengeomskæring, så er du antisemit. Er du for, støtter du børnemishandling. Er du imod arveafgiften, er du et rigt svin, der går ind for et feudalt samfund. Er du for arveafgiften, er du en taber, der vil have andres penge. Er du imod kvoteflygtninge fra FN, er du en racist. Er du for kvoteflygtninge, er det nok fordi du vil smadre Danmark.

Og nej, problemet her er ikke primært tonen. Problemet er, at det bliver vanskeligere at nå til en diskussion af, hvad argumenterne for og imod forskellige løsninger faktisk er. Også selv om alle på forhånd anerkender, at der er noget at diskutere.

Hvis verden går under, vil det ikke længere være af mangel på moral, men snarere det modsatte - for meget moral.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn og efternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
kommentarer
Vis kommentarer

Anna Libak. Journalist, foredragsholder og folketingskandidat for Venstre, skriver om danskerne i verden og verden i danskerne.

Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Borup Sørensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen