Kære TV 2-direktør...

'Nu er jeg ikke journalist, men derfor kan man jo godt have lyst til at stille et spørgsmål eller to,' skriver Anna Thygesen til direktør på TV 2, Anne Engdal Stig Christensen her på billedet. Foto: Ritzau/Scanpix
'Nu er jeg ikke journalist, men derfor kan man jo godt have lyst til at stille et spørgsmål eller to,' skriver Anna Thygesen til direktør på TV 2, Anne Engdal Stig Christensen her på billedet. Foto: Ritzau/Scanpix

Anna Thygesen, direktør for We Do Communication

Kære Anne Engdal Stig Christensen, administrerende direktør på TV 2.

Nu er jeg ikke journalist, men derfor kan man jo godt have lyst til at stille et spørgsmål eller to. Dine svar kan måske hjælpe mig til at forstå kulturen på TV 2 lidt bedre og især din håndtering af diverse sager i den sidste tid. Så her kommer de:

Ved din udnævnelse til administrerende direktør i 2019 udtalte bestyrelsesformand Jimmy Mayman som del af forklaringen:

'Endelig er Anne en stolt bærer af den TV 2-kultur, som gør virksomheden til noget helt særligt.' Hvad er egentlig din egen udlægning af, hvad denne helt særlige TV 2 kultur består af, og hvor vigtig har kultur-elementet været for TV 2's success gennem de sidste 30 år? Har TV 2 haft succes på trods en kultur, der viser sig at være problematisk eller måske nærmere på grund af en kultur der så viser sig at være problematisk?

Direktionen på TV 2 bestod i 2019 af Merete Eldrup, Peter Normann, Anders Blauenfeldt, Flemming Rasmussen og Anne Engdal Stig Christensen. Umiddelbart efter Merete Eldrup stoppede og din udnævnelse blev annonceret i sommeren 2019, blev TV 2 og Peter Normann enige om at afslutte samarbejdet (som det hed sig). I starten af 2020 stoppede Anders Blauenfeldt pga strategiske uenigheder (som det hed sig), og i sommeren 2021 blev Flemming Rasmussen afskediget pga mangel på tillid (som det hed sig). I løbet af de sidste 2 år er du således eneste tilbageværende medlem af den daværende direktion. Er dette et udtryk for en form for udrensning med 'den gamle kultur', eller hvad mener du selv ligger bag denne markante ændring i ledelsen på kort tid? 

Nyhedschef Ulla Pors er blevet kritiseret for ikke at undskylde for de sager, der bliver oprullet i dokumentaren 'Sexisme Bag Skærmen' før efter dokumentaren blev sendt, idet TV 2 jo allerede kendte til dem som en del af advokatundersøgelsen. Hertil har Ulla Pors udtalt (blandt andet i presselogen på TV 2) at hun ikke havde kendskab til indholdet i advokatundersøgelsen, da den blev holdt i en 'meget lille kreds', og derfor kunne hun ikke agere på det. Kendte du, som administrerende direktør til indholdet? Hvis ikke, hvem i alverden gjorde så? Og hvis du gjorde, hvorfor deltog du så ikke selv i dokumentaren, og hvorfor var du ikke selv ude med en undskyldning langt tidligere? 

Du og din mand gennem mange år, Morten Stig Christensen, mødte hinanden på TV 2 i 1990’erne på et tidspunkt, hvor du var ung elev-ansat, og han var højt profileret studievært. Dette er naturligvis en privat situation, men har det alligevel gjort, at du har følt dig inhabil i diskussioner omkring studieværters forhold til yngre kvindelige kolleger for 20 år siden på TV 2, fordi du følte du kunne blive beskyldt for personligt at have været del af den kultur - eller har du omvendt set det som en styrke at du netop har førstehåndsviden omkring kulturen på TV 2 for 20 år siden for på den måde at tage de rigtige ledelsesmæssige beslutninger? 

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten.
83 kommentarer
Vis kommentarer

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.