Dænsklærer Lunds præk

Bent Falbert. Forhenværende chefredaktør for Ekstra Bladet, skriver om ret og vrang i retsstat og samfund.

Jeg hører, at Jørn Lund engang under en middag i et kulturradikalt selskab (de har nok fået rigeligt med broccoli) har ytret, at jeg mener, han ødelægger det danske sprog.

Det må jeg tilbagevise som vildt overdrevet. Forbrydelsen er ikke fuldbyrdet. Jeg har derimod gentagne gange sigtet ham for forsøg på at ødelægge vort modersmål.

Og hvem er så Jørn Lund? Jo, den vævre, lille, begavede og veltalende 70-årige mand har dels med titel af professor undervist kommende folkeskolelærere i dansk og dels været chefredaktør for ’Den Store Danske Encyklopædi’.

Admiral Lund
Men i særdeleshed har han lige siden 1980 spredt sine uheldige tvangsforestillinger som belevent og uudryddeligt medlem af Dansk Sprognævn. I sådan ét skal der altid sidde nogen, synger admiralen i operetten ’Pinafore’. Efter at have tegnet på sit klatpapir 33 år i træk lykkedes det ham endda at blive formand for nævnet i 2013.

Hvad er der nu i vejen med Lund? Er han ikke flittig af en art statsbetalt funktionær at være?

Jo, han er alt for flittig. Praktisk talt hvert eneste år siden årtusindskiftet har manden udsendt en lille bog om sine seneste sproglige iagttagelser. Det er pudsigheder i tidens toneklang, han fnisende går efter. ’Helt vildt fedt’, hedder en af bøgerne. De næste titler bliver lykkeligvis ikke ’Knæhøj karse’ eller ’Bred ymer’, for ’intet er mere gammeldags end slang, der er gået af mode’, skriver han. Hold fast ved dét, Lund.

En anden bog har titlen ’Sprog til salg’. Den kunne have heddet ’Sprog på udsalg’, for Lund er ikke blot optaget af, at sproget løbende forandrer sig, hvilket ikke er nogen original iagttagelse. Ulykken er, at han hellere end gerne affinder sig med skiftende tiders unoder. Hvis tilstrækkelig mange begår en sprogfejl længe nok, bøjer Lund nakken og ophøjer fejlen til gængs sprogbrug.

Sprog ikke på valg
Det er her, jeg er fundamentalt uenig med Lund. Fejl skal påtales og udryddes. De skal ikke godkendes og ligestilles, blot fordi de forekommer hyppigt. Flertallet har aldrig ret. Godt sprog beror efter min mening ikke på demokratiske valg.

Det samme gælder tegnsætning. Eftersom mange ikke kan hitte ud af at sætte prøjserkommaer – dvs. efter kryds og bolle-metoden – gik Lund en overgang ind for fri kommaspredning. Hans medløberes præstationer nedsatte folks læsehastighed med 50 procent. Personligt gik jeg næsten i stå i disse tekster, fordi mit overjeg rettede kommafejl i ét væk. Nå, nu er han vist faldet tilbage til det grammatiske komma.

I 2015 nåede Lund ikke at bakse endnu en pixibog om sproget færdig. Til gengæld hævner han sig her i 2016 med en udgivelse, der takket være dobbelt linjeafstand sniger sig op på 232 sider. Den mundrette titel er ’Hvor går gransen? 55 statusopdateringer om det danske sprogs umådelige rummelighed’.

Mand af mange ord
Lunds sprog kan ellers fylde meget. F.eks har han forfattet mere end én spalte om sine egne fortræffeligheder i ’Kraks Blå Bog’. Hver en stiløvelse er medtaget. Han kunne blot have skrevet: medlem af alt; har skrevet 70.000 sider.

Klichégrænsen ligger imidlertid ikke fast, konstaterer Lund: ’Nogle taler om kreativitet og innovation og italesætter med glæde relevante diskurser i forhold til mindfulness og coaching, andre får hurtigt nok.’

Se hér er jeg på linje med Lund. Dette rædselskabinet af udslidte modeord fortjener arrest og aflivning. Men så vidt går Lund aldrig. Han lader det stå åbent, om ’mangfoldigheden’ kalder på glæde eller gråd. Det er dér, den flinke mand kikser. Når han endelig siger fra, er det på pjatområder, som når han påtaler, at en pakistansk buschauffør ikke kan udtale Gothersgade korrekt i højttaleren.

Men det er vel, hvad man kan vente sig af en mand, der angiver, at ’Dansk Husmoderleksikon’ hører til hans yndlingsopslagsværker!

Et eneste foto
Bogens eneste illustration gengiver en scannet hjerne med en svulst. Den skal man nok ikke tænke længe over.

Lund citerer Klaus Rifbjergs sproglige opsang: ’At tale ordentligt dansk og kende ordenes betydning og rigdom anses for suspekt, noget skabagtigt, gammeldags og truende. Derfor triumferer meningsløsheden, som tilsyneladende har fremtiden for sig.’

Netop. Hurra! Men hvorfor tilslutter skolelærernes skolelærer sig ikke Store Klaus?

Ret skal være ret – Lund guillotinerer vor tids daglige plage: nemlig alle menneskers indholdsløse afskedshilsen. Fra kassedamen og alle andre lyder det: ’Hav en god dag. Hav en fantastisk dag. Hav en fortsat god dag.’ Den sidste er værst, for hvad ved kassedamen om min dags foreløbige kvalitet?

En særskilt grinagtighed er Lunds forfængelige forklaring om alt det, man ikke må kalde en afgået professor. emeritus f.eks. Helst skal man blive ved at kalde ham professor. Jeg har et simpelt forslag blandt vort sprogs 200.000 ord: Skriv ’fhv. professor Jørn Lund’.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
6 kommentarer
Vis kommentarer