Da 'frihedsministeren' blev en lænkehund

Bent Falbert. Forhenværende chefredaktør for Ekstra Bladet, skriver om ret og vrang i retsstat og samfund.

’Det er vigtigere at fastholde den enkeltes ansvar for fællesskabet end at lade fællesskabet overtage ansvaret for den enkelte.’

Sådan lød nr. fire af Søren Pind & venners ti liberale teser, som han i 2003 plagede statsminister Anders Fogh Rasmussen med, netop mens denne stred for at markere sig som velfærdsforkæmper. Fogh kasserede teserne på stedet, og Pind skruede ned for opfindsomheden, inden karrieretabet blev for stort.

De liberale idealer blomstrede igen kortvarigt i Sørens hoved, da han i 2010 blev udviklingsminister, hvilket han kækt omskrev til frihedsminister. Søren havde nemlig i 2003 skrevet bogen med den velmente, men kluntede titel ’Friheden duer til alt godt’. Nu var han klar til at skrive checks til fattige nationer – men de skulle levere noget frihed og demokrati til gengæld.

I foråret 2011 fik Pind flygtningeministeriet oven i hatten, da Birthe Rønn Hornbech skvattede over sin store mund. Men Dobbelt-Pind fungerede kun et halvt år, før Venstre tabte valget.

Gjorde det modsatte

18. juni 2015 blev han en stor mand igen: Justitsminister. Han præsenterede sig som landets nye sherif, der ville skabe orden i roderi og erstatte tvang med frihed.

Men lige siden har cand.jur. Pind gjort det modsatte. Justitsministeriet var engang bemandet med knivskarpe juridiske hjerner, der var i stand til at kværne enhver minister til morgenmad. I dag er staben en ramponeret skare. Chefen er sendt i eksil i Kirkeministeriet, andre er fortsat, og resten betragtes med skepsis.

Morten Bødskov (S) er blandt ofrene. Som justitsminister stolede han på embedsmændene i stedet for at tænke selv. ’Jeg er bare en knægt fra heden’, undskyldte han sig, da jeg gjorde grin med hans udtalelse om, at ’det er vigtigt at ka’ dansk’.

Jeg gad vide, om Søren Pind viser sig bare at være en knægt fra Almindingen. Det virker i hvert fald, som om han også er ved at blive spist af jakkesættene i Justitsen.

Han lader sig behænge med den ene dårlige sag efter den næste.

En dyr idé

Tag bare den vanvittige idé om logning af enhver danskers færden på internet og telefon. Selve tanken stinker af kommunistisk kontrolapparat – ikke af liberalisme. Idéen er at afsløre forbryderes og terroristers kommunikation. Som stikprøver blev det indført i 2007, men fjernet som virkningsløst i 2014. Nu ønsker politiet logning genindført for at styrke overvågningen.

I Pinds sted ville jeg være yderst forsigtig med at stole på nogen som helst politimæssig vurdering på it-området. Ordensmagten har allerede smidt milliardbeløb i kloakken til kommunikationssystemer, der måtte kasseres.

Taberprojekt

Fredag kom det frem, at logningsapparatet vil koste en milliard kroner. Så svulmer det nok op til to milliarder, inden det er færdigt. Men hertil kommer, at kryptering allerede er så udviklet, at politiet på forhånd er sat ud af spillet!

Knægten fra Almindingen speedsnakker et teknisk forsvar, han ikke kan overskue. Stands dét taberprojekt, Søren, inden det bliver din politiske gravsten.

Justitsminister Pind har såmænd rigelig beskæftigelse i at rode rundt i våbenlovens afsnit om knive. Den nugældende lovs tåbelighed fremgår af en landsretsdom på syv dages fængsel til en farlig mand, der i sin bil havde en hobbykniv, han brugte til opskæring af papkasser.

For tiden tænker Søren og hans embedsmænd dybt over, hvordan sund fornuft kan reducere knivstikkerier i nattelivet. Det tegner til, at selv den mindste kniv i lommen på folk, der tidligere er dømt for vold(-strusler), skal koste 40 dage i fængsel. Taksten bliver syv dage i spjældet for besiddelse af kniv uden kriminel forhistorie.

Gør det ikke nemmere

Jægere og lystfiskere skal igen kunne færdes med kniv uden at komme i fængsel. Men små lommeknive er strengt forbudt, hvis man skal til rockkoncert, fodbold eller demonstration. Søren vil have os til at tømme lommerne hjemmefra.

Men han gør ikke de nye regler nemmere ved at ville tillade ’en kniv at skære kage med til operafestival i Søndermarken’ – hvorimod kageudskæring skal koste fængsel, hvis der spilles rockmusik!

Forfra, Søren! Hvis knivloven ikke kan stå på ét A4-ark, har du igen tænkt galt.

Tågernes Søren

Et tredje eksempel på Pinds svigt af demokratiets frihedsrettigheder er hans sammenrotning med Socialdemokraterne, radikale, folkesocialister og konservative om at mørklægge statspapirer.

’Lov om offentlighed i forvaltningen’ er blevet det morsomste navn på nogen dansk lov. For den virker stik imod sin betegnelse, navnlig ved at hemmeligholde tre områder:

 

1) Kommunikation mellem folketingsmedlemmer og ministre.

2) Dokumenter der kan indgå i ministerbetjening, dvs. alle.

3) Ministres kalendere.

 

Et flertal i Folketinget vil tænde lys i den mørke lov. Men fhv. frihedskæmper S. Pind vil ikke erkende, at loven er en fejl. Han vil ikke engang indkalde forligspartierne for at finde vej til fornuften.

Jakkesættene i Justitsen synes nemlig, det er vidunderligt, at mørket har sænket sig over deres manipulationer og uregelmæssigheder. Den dresserede lænkehund giver ikke det mindste bjæf fra sig.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
3 kommentarer
Vis kommentarer