Danske frømænd tager ikke fanger

Bent Falbert. Forhenværende chefredaktør for Ekstra Bladet, skriver om ret og vrang i retsstat og samfund.

Forsvarsminister Peter Christensen svæver i betydelig fare for at ende som krigsforbryder! Det er en hård skæbne for en mand, der i forvejen lider af mindreværdskomplekser, fordi han ved 2015-valget ikke kunne samle stemmer nok til at forblive i Folketinget. 

Sagen er, at regeringen ganske vist har fået opbakning fra Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, de konservative, Liberal Alliance og Radikale Venstre til at gå i krig i Irak og Syrien. Men denne gang sender vi ikke blot skrotningsmodne F16-jagere og et transportfly. Danmark indsætter også et halvt hundrede frømænd og jægersoldater. 

Anderledes beskidt 

Personligt begriber jeg ikke, at det store politiske flertal har så travlt med at sætte unge repræsentanter for verdens lykkeligste folk til at føre krig i fjerne verdensdele, mens store nationer holder sig væk. Under alle omstændigheder er det nyt og farligt, at danske elitestyrker skal til at sætte støvlerne i sandet. Her er nærkontakt med fjenden en anderledes beskidt affære end at hælde missiler ned fra et hurtigtgående fly. 

Jeg har det synspunkt, at det mindste, jægere og frømænd har krav på, er klare ordrer. 

Missionen er kompliceret nok i sig selv. Alene at kende forskel på krigere fra de forskellige afskygninger af Islamisk Stat kræver mere end en dansk uddannelse som sprogofficer. 

Det er gået galt før 

Et af mange uløste problemer er, hvad de danske styrker skal gøre med de krigsfanger, de måtte tage. I Irak er det før gået galt. De danske tropper fik aldrig hold på antallet af fanger og deres skæbne. Men det fremgik, at de ikke måtte afleveres til lokale myndigheder, fordi de risikerede tortur. Ikke engang til amerikanske tropper. 

Karikaturen på problemet så vi et andet sted, nemlig på danske skibe, som flere gange er brændt inde med pirater i lasten. Efter mange ugers hændervriden i forsvars- og udenrigsministerierne fik kaptajnen i et tilfælde ordre om at sætte flere dusin forbrydere i land, fordi ingen anede, hvad de ellers skulle stille op med fangerne. De var absolut ikke ønskede i København. 

Dansk piratservice, når den er mest meningsløs! 

Kan noget lignende forekomme i Irak og Syrien, når vore elitetropper går i aktion? Og hvad skal der i så fald ske med fangerne? Skal de igen bare afvæbnes og slippes løs? 

Alarm om natten 

Jo, ifølge de krigsivrige politikere skal de danske soldater i hvert enkelt tilfælde spørge Forsvarskommandoen, hvordan de skal forholde sig! Jeg ser for mig, hvordan en stribe generaler bliver vækket midt om natten for kl. fem om morgenen at mødes med hinanden uden at kunne svare pressede frømænd på, hvad de skal stille op med en flok fanger. 

Derefter skal forsvarsministeren stå tidligt op og forsøge at se tænksom ud. Men formentlig tør heller ikke han bestemme noget, før han har haft fat i de politiske partier. 

Det er kort sagt noget rod. SF’s Holger K. Nielsen er ret ene om at råbe op om det. De danske specialstyrker må være gevaldigt fristede til at træffe en stiltiende beslutning om, at de ikke tager fanger – men skyder først. Med alt hvad det kan medføre af unødige drab og efterfølgende retsopgør. Henrettelse af nok så brutale modstandere er nemlig forbudt, medmindre det sker i selvforsvar eller i regulær kamp. 

Tavse officerer 

Hvad siger kloge hoveder i Forsvarsministeriet til dette uløste problem? De svarer såmænd, at der efter deres vurdering næppe bliver behov for at tage fanger. Det er knageme godt set på mange tusinde kilometers afstand. Lyder det ikke som den nævnte forbudte ordre om at skyde i stedet for at tage fanger? 

Dét får vi aldrig nogen politiker til at bekræfte. Men selv om officerer er opdraget til at adlyde politiske ordrer uden mukkeri, forekommer det mig uforståeligt, at de ikke har rejst et stærkere krav om forholds-ordrer med hensyn til håndtering af krigsfanger. 

Den eneste fagmand, jeg har set stille nærgående spørgsmål i offentligheden om sagen, er pensioneret oberst Lars R. Møller, som i Berlingeren blinker med alle de advarselslamper, han kan tænde. ’Uvidenhed er ingen undskyldning for inkompetence’, skriver han slagfærdigt. 

Peters skæbne 

Møller forudser, at hvis ikke specialstyrkerne får klar besked om, hvad de skal gøre med de krigsfanger, de uundgåeligt kommer til at tage, risikerer vi, at de pludselig er bundet til opgaver som fangevogtere i længere tid, fordi ingen aner, hvad de skal stille op med de islamistiske krigere. 

Det er ikke alt, man kan forudse i en krig. Men klar instruktion om krigsfanger burde høre til den genre problemer, der er tænkt igennem på forhånd. 

Hvilket forsvarsminister Peter Christensen bør lægge sig på sinde – inden der bliver endnu færre grunde til at stemme på ham! 

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
10 kommentarer
Vis kommentarer