Annonce:
Annonce:

Dronningens flade taler

Annonce:
Følg Opinionen

Bent Falbert. Forhenværende chefredaktør for Ekstra Bladet, skriver om ret og vrang i retsstat og samfund.

Det er i princippet en brugbar idé at samle dronning Margrethes foreløbig 42 nytårstaler for at se, om der er hoved og hale i dem.

Men jeg har mine reservationer over for en bog, som allerede i første kapitel staver en statsministers navn forkert. Manden hed ikke Jens Otto Kragh men Jens Otto Krag.

Om kong Frederik oplyses det:

’Helbredet skrantede som nævnt allerede…’. Jamen, hvorfor gentage, hvad der allerede er nævnt?

I kapitlet om 1973-nytårstalen optræder en Erhard Jacobsen, som i levende lige hed Jakobsen.

 

Dovne hunde

 

Havde forfatterne ejet tvivlens nådegave, ville de have slået navnene op. Dovne hunde!

De to herrer - Kristian Jessen og Jeppe Facius - har endda været journalister på EB, som rummer færre sprog- og stavefejl end andre aviser. Men senest har begge arbejdet i tv-selskaber, hvor folk staver lige så godt som heste - hvilket dokumenteres af underteksterne på skærmen.

Annonce:

Når forfattere begår sådanne bommerter, spørger jeg, hvilke fejl og gætterier, deres bog ellers rummer?

Nå, jeg må i gang med hovedsagen: Dronningens faste nytårsaftenshow.

I sin første tale i 1972 anbefaler førstedamen fred i verden og løsning af sociale, økonomiske og miljømæssige problemer. Jo, tak. Det kunne ethvert individ på kloden have ønsket. Hvilket såmænd gælder den ene tale efter den næste.

 

Margrethes verden

 

Dronningen befinder sig tydeligvis i sin helt egen verden. I ingen af de 43 taler glemmer hun at takke forsvar, politi, grønlændere, færinger og ’danske i det fremmede’ – ligesom hendes ’tanker går til de syge’. Hvad det så skal hjælpe – hun er jo ikke mormon.

Annonce:

I 1973 spilder hun ingen tanker på den største politiske omvæltning i årtier, nemlig jordskredsvalget 4. december 1973, som bragte Fremskridtspartiet, Centrum-Demokraterne, kommunisterne og de kristelige i Folketinget, mens gammelpartiernes politikere blev smidt ud i bundter. Ikke ét ord fra Margrethe.

I 1975 mener hun under indtryk af datidens energikrise, at ’de unge ser klarere’, når de ’ofte peger på vor ensidige optagethed af de materielle goder og på mange måder prøver at gå andre veje.’

Hun er dog ikke inde på selv at gå i spidsen ved at skære ned på hoffets goder, som allerede engang svarede til nutidens regning til skatteyderne på 400 mio. kr. årligt. Så fristende bliver ’andre veje’ trods alt aldrig.

 

Sejler videre

 

Margrethe lod sig ikke inspirere af den tredobbelte milliardær i London, kollega Elizabeth, som i 1994 tog kongeskibet Britannia ud af drift, fordi det ligesom Dannebrog var forargeligt dyrt at vedligeholde, bemande og sejle rundt i.

Annonce:

Kongefamiliens eget overdådige vellevned hindrer hende ikke i at formane undersåtterne om, at ’vor egoisme oftest er den største fare’. Lykken har ’endnu ingen fanget ved kun at tænke på sig selv’, lyder hendes belæring.

Anbefalingen af solidaritet er dog ret teoretisk. For jeg skulle mene, at Margrethe og diverse familiesammenførte svigerbørn har gjort deres yderste for netop at tænke på sig selv.

Når man véd, at dronningens nytårstaler begynder som et udkast fra en ansat i Statsministeriet og ender med at blive godkendt samme sted, forundres man ikke over genbrugsprocenten. Alligevel er det påfaldende så mange banaliteter, der kan siges om årstidernes skiften og om, hvor let de 12 måneder mellem to nytårsaftener forsvinder.

 

Dén, man husker

 

I 1980-talen kan hun ikke lide udtrykket ’fattigfirserne’, fordi der er ’noget selvynkende i det udtryk’. Det kunne hun sagtens sige. Stigningen i arbejdsløshed, skat og moms berørte ikke hende.

Annonce:

1984-talen er den eneste, man husker. Det var dengang, hun kritiserede folkets behandling af ’gæstearbejderne og deres familier’: ’Så kommer vi med vores danske humor og små, dumsmarte bemærkninger…..det kan vi ikke være bekendt.’

I 1985 indleder hun med at spørge, hvordan hun skal begrænse sin tale. Det lykkes nu ganske godt. I overensstemmelse med traditionen er talen blottet for nyheder.

Regeringen Poul Schlüter måtte gå i 1993 på grund af justitsminister E. Ninn Hansens forbrydelser mod flygtninge. Men Margrethes nytårshilsen til folket rummer ikke ét ord om den historiske sensation. Hun er i sin egen verden.

 

Farlige slotte

 

Efter årtusindskiftet bliver talerne stadig rundere og mere meningsforladte. Vi skal være glade for fædrelandet og flinke ved udlandet, og ih, hvor tiden går.

I 2013 kvinder hun sig dog op til en vag kritik: ’Nok er Danmark et lille land, men vi skal passe på, vi ikke bliver et småligt land.’ Senere tilføjer hun: ’Vor velstand må ikke blive en sovepude’.

Sandt nok. Dét er en fare, som især beboerne i slotte skal være på vagt overfor.

Annonce:

Gud bevare Danmark. Men ikke nødvendigvis kongehuset.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.

  • Aktivér min adgang til Debatten
  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af Debatten.
13 kommentarer
Vis kommentarer
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
Det er rent hykleri og lugter langt væk af hævn
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: