Ekstremt alternative nyheder

Tegning. Allan Buch
Tegning. Allan Buch

Bent Falbert. Forhenværende chefredaktør for Ekstra Bladet, skriver om ret og vrang i retsstat og samfund.

Jeg undrer mig over denne tids opstandelse over begrebet alternative nyheder. Altså løgnehistorier pakket ind i gavepapir. F.eks. Donald Trumps rådgiver Kellyanne Conways forklaring om den gigantiske folkemængde, der fulgte hans indsættelse som præsident. Enhver kunne se på to luftbilleder, at Barack Obamas følge var større. Men Kellyanne fastholdt, at ifølge hendes ’alternative oplysninger’ var der flest hos Trump.

Jamen, herregud da. Kan sådan en stupid overdrivelse virkelig udlægges som avanceret alternativ desinformation? Et tågehorn som David Trads mener ligefrem i Jyllands-Posen, at ’med Trump kommer fascismen’! Tja, med Trads kommer idiotien. Af hensyn til uvidende ungdom og hukommelsessvækkede jævnaldrende bliver jeg nødt til at lappe på historieløsheden og proportionerne.

Når jeg tænker tilbage på lille Danmark i 60’erne, 70’erne og 80’erne, var det anderledes ’alternative nyheder’, nemlig massive propagandaløgne, der skamløst blev serveret både til venstre og højre.

Op til 1972-folkeafstemingen om dansk medlemskab af EF lokkede ja-sigerne med kampagnen ’For den daglige husholdnings skyld’. Den kyniske socialdemokratiske statsminister J.O. Krag, den husmoder-smiskende radikale Hilmar Baunsgaard og Venstres hykleriske pastor, Poul Hartling, godkendte svinestregen: På vældige plakater bildte de vælgerne ind, at alle mulige madpriser ville stige voldsomt, hvis et flertal stemte nej. Det var ikke bare ’alternative nyheder’. Det var propaganda uden saglig bund.

I den anden ende af den politiske skala optrådte forfatteren Ebbe Kløvedal Reich med stribevis af alternative løgnehistorier. Pigernes Ebbe sjussede sig frem til, at N.F.S. Grundtvig – som døde 21 år før den kinesiske formand Maos fødsel – havde været både marxist og maoist. Åbenbart uden at ane det!

Reich hyldede uhyret Mao Tse-tung. Diktatoren, der var skyld i millioner af kineseres død, blev ophøjet til en menneskelig guddom. Mens kulturrevolutionen rasede i Kina med andre millioner af ofre, lånte den brutale morder i 1970 navn til luksuskollektivet Maos Lyst i Hellerup, hvor Reich og hans hof udviklede ’alternative oplysninger’.

I venstrefløjens hoforgan Information skrev Reich og bladets ideolog, Ejvind Mangeord Larsen, hyldestartikler om Mao. De benægtede senere dette vanvid, men det er svært at lyve, så længe vi gemmer de gamle aviser.

Andre fandt deres idoler i det albanske regime, der 1943-85 blev styret med jernhånd af parti- og statschef Enver Hoxha. Det udhungrede folk blev sat til at bygge aldrig benyttede beskyttelsesrum til samtlige indbyggere. Det stalinistiske styre henrettede 600 oppositionspolitikere. Men i Danmark trivedes Dansk-Albansk Venskabsforening med den gruopvækkende samfundsmodel som ideal. Meget, meget alternativt.

Kommunisten Hans Scherfig skrev rosenrøde beretninger, blandt andet om en togrejse gennem den pragtfulde Sovjetunion. Gennem briller som hinkesten så han mætte og velklædte, smilende mennesker på hver eneste station, han passerede. Industrien blomstrede, og kollektivbrug blev drevet i idylliske landskaber, hvor fred og velstand faldt i de scherfigske øjne.

Realiteten i det kommunistiske regime var, at millioner af mennesker døde af sult, og tusinder af fangelejre var proppet med politiske afvigere. Men det var upassende emner for skaberne af de alternative nyheder.

DDR var Danmarks nærmeste, kommunistiske nabo. Dette fredselskende mønsterland blev holdt i skak af en gigantisk hær og et endnu større net af Stasi-agenter, som indberettede enhver afvigelse fra partilinjen. Det var forbudt at forlade DDR, men den danske venstrefløj fremhævede gerne, at arbejder- og bonderegimet var indrettet så prægtigt, at ingen DDR-borger ønskede udgang.

Man skulle ellers vente 12 år på at få lov at købe en pruttende Trabant, og det var rent selvmord at nærme sig Berlinmuren eller det dobbelte hegn med automatiske skydevåben, som indrammede resten af DDR.

Men det lyserøde Danmark smilede til den totalitære nabo. Langt ind i Det Radikale Venstre blev der dyrket tæt samkvem med østtyske kammerater – uden ét kritisk ord.

De kommunistiske regimer i Warszawapagten blev rost til skyerne i magasinet Fakta om Sovjetunionen, som ikke rummede ét sandt ord. Bladet blev trykt på dansk via vores hjemlige kommunistparti, der modtog vild overbetaling fra Moskva som skjult partistøtte.

Den borgerlige lejr i Danmark har også leveret fantasifuld historieskrivning. Tænk blot på statsminister Poul Schlüter (K), som måtte gå af på grund af ulovlig behandling af flygtninge. ’Der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet’, løj han. Yderst alternativ nyhedsformidling.

I sammenligning med alle disse grove fordrejelser af virkeligheden er Donald Trumps skøre overdrivelse af sin fanskare en bagatel.

Det var bare dét, jeg trængte til at få sagt.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
29 kommentarer
Vis kommentarer