Er direktører deres vægt værd i guld?

Bent Falbert. Forhenværende chefredaktør for Ekstra Bladet, skriver om ret og vrang i retsstat og samfund.

For nylig var den der igen: Nyheden om, at en direktør i et stort selskab stoppede et vildt antal millioner i lommen. Denne gang var navnet Kåre Schultz. Den viceadministrerende direktør forlod Novo A/S – et datterselskab under Novo Nordisk Fonden – med 72 mio. kr. i fratrædelsesgodtgørelse.

Han fik ikke den styrtende formue, fordi han havde ydet en uforlignelig indsats. Begrundelsen er, at han IKKE skal være topdirektør i Novo! Af dén grund fik han dansk erhvervslivs foreløbig største trøstpræmie. Altså 72.000.000 kr.

Fire gange sin vægt i guld

Hvis man kan finde vej ned i en note i regnskabet, får man at vide, at Schultz’ faste løn var en million om måneden. Regler for god selskabsledelse foreskriver, at gyldne håndtryk højst bør svare til 24 måneders løn. I Schultz’ tilfælde 24 mio. kr. Manden nappede altså tre gange taksten!

Omregnet til 18 karat guld modtog han ikke blot sin vægt, hvilket ville koste 18 mio. kr. Næ, han fik guld svarende til fire gange sin vægt!

Den overdådige forkælelse kan ikke skyldes bekymring i Novo for, om han kan betale sin slagterregning, for Schultz vandrede direkte over til konkurrenten Lundbeck, hvor han blev topdirektør med en endnu højere gage.

Højst tænkeligt stikker han Novo Nordisks topdirektør Lars Rebien, hvis grundløn er 8,4 mio. kr. plus 2,8 mio. i pension og oven i aktier for 14,5 mio.kr.

I en anden ende af Novo, nemlig i gruppens holdingselskab, blev Ejvind Kolding fyret efter to år, fordi han ifølge bestyrelsesformand Sten Scheibye havde den forkerte profil. Det havde Kolding også, da han blev lukket ud af A.P.Møller-Mærsks direktion – og igen, da han forlod Danske Banks top. Man må håbe, at hans problematiske profil holder til at passe på de 20 mio.kr., Novo stak ham i rumpen - samtidig med, at denne legemsdel blev ramt af ti kolde tæer.

Millioner i plastposer

TDC har ligeledes sikret afgående direktører et fortsat liv med kaviar og champagne. Teleselskabets finansdirektør Jesper Ovesen fik således 110 mio. kr. for godt tre års arbejde, som ikke fremkaldte jubelscener i bestyrelsen.

I Coloplast, der bl.a. fabrikerer stomiposer, hygger direktør Lars Rasmussen sig også med at tælle penge. 133 mio.kr. har han skovlet sammen på fem år.

Årslønnen giver kun 10 mio. kr. Men et aktieprogram luner svært: Hvis aktien steg 15 pct., havde direktøren lov at købe til den pris, den stod til, da han satte sig i direktørstolen. Det betød, at han i 2015 kunne købe aktien for 166 kr. og sælge den samme dag for 524 kr. Det tjente han 40 mio.kr. på.

Bestyrelsen under ham hver eneste million, for i hans direktørtid er Coloplasts værdi steget fra 15 til 100 milliarder kr. Til aktionærernes store fornøjelse.

Jyderne kan også

Jamen, hvad siger de mon i Jylland, hvor beskedenhed er en dyd og boligerne koster syv gange mindre end i hovedstaden?

Svaret er, at cheferne på halvøens store virksomheder ikke holder sig tilbage. Danfoss’ tre topbosser med Niels B. Christiansen i front delte 99 mio.kr. i 2015. Det er 13 mio. kr. mere end i 2014.

Hvordan den indbyrdes fordeling er, oplyser Danfoss ikke. Men det er ingen hemmelighed, at direktørerne tilsammen fik 59 mio.kr. i bonus, 30 mio. kr. i løn og 10 mio.kr. i pensionsbidrag

De var dog så flinke at gemme en halv milliard i udbytte til aktionærerne.

Én mands værk?

Spørgsmålet er, om én enkelt direktør er alle de penge værd, som hele tiden øses ud?

Det er forståeligt, hvis en genial eller særskilt arbejdsom præstation kalder på en anselig belønning. Men ud over unge it-nørder med en gevaldigt salgbar opfindelse i kælderen er Coloplast ganske iøjnespringende blandt mine eksempler: Firmaets værdi vokser med 85 milliarder kr. på fem år. I den sammenligning syner

direktørberigelsen ikke stor. Men det ER vanvittigt mange penge at give til så få – især fordi det i den virkelige verden er sjældent, at én eneste boss fortjener hele æren for et godt resultat.

Der ER virksomheder, som lader en større kreds af ansatte få andel i profitten, f.eks. belønner Novo afdelingsledere.

Men det almindelige er, at de fyrstelige udbetalinger reserveres en snæver kreds af direktører.

Sovetryner

Når en række af dem samtidig fyres for uduelighed, er det meget svært at se logikken i forkælelsen. Egentlig er det forbavsende, at så få ansatte protesterer.

Det burde være oplagt for medarbejderrepræsentanterne i selskabernes bestyrelser at arbejde for en spredning af de drabelige belønninger. Men dette folkefærd har man stort set ikke hørt et kvæk fra, siden de fik plads ved bestyrelsens bord for over 30 år siden. Sjældent har så mange siddet så uvirksomt til pynt så længe som disse demokratiske vissenpinde.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
11 kommentarer
Vis kommentarer