Ingen politiker tør slå folk ihjel

Bent Falbert. Forhenværende chefredaktør for Ekstra Bladet, skriver om ret og vrang i retsstat og samfund.

En ven af mig, som er læge med godt indblik i hele sundhedsbranchen, hævder, at 60 pct. af Danmarks sygehusudgifter bruges på patienter, der har under et halvt år tilbage af livet.

Er det en fornuftig måde at anvende pengene på? Ingen dansk politiker tør svare nej af skræk for, at økonomiske grænser for behandling vil blive udlagt som en kynisk måde at slå folk ihjel på. Lægerne vil heller ikke sortere patienter efter behandlingspris.

Mens vi venter

Alverdens statsledere vedtog for nylig i Paris at investere styrtende formuer i forsøg på at dæmpe temperaturstigningen en grad eller to. Det blev udlagt som en strålende sejr for den menighed, der drømmer om menneskeskabte klimaforbedringer. Dét tror jeg ikke et hak på. Slet ikke så længe verdens største nationer – Kina, Indien, Rusland og USA – fortsætter tilsviningen af kloden. Reelt går aftalen blot ud på, at hvert land selv vælger, hvad det vil gøre.

Men vi skal lige have lov at være her, mens diverse utopier drøftes – og dét bliver dyrt. For dels lever vi længere, dels er vi fra 1940-årgangene vant til at få vores vilje, og dels opfindes der hele tiden så megen hundedyr medicin og så mange behandlingsformer, at der næsten ikke findes sunde mennesker mere. Skal alle have ubegrænset adgang, vil regningen til skatteyderne blive enorm, og her i riget kan skatterne dårligt sættes op.

Hvad Sophie mener

Men hvem tør trække grænsen med fare for at blive kaldt kyniker? Tja, regeringens smukkeste medlem, sundhedsminister Sophie Løhde, har netop i Berlingeren åbnet en debat om prioritering.

’Vi må finde løsninger på, hvad vi stiller op med medicinudgifterne, for vi har ikke uanede ressourcer’, skriver Sophie. Hun mener selvfølgelig ikke ’uanede’ men

’ubegrænsede’ ressourcer. Det er ikke nemt, når hverken ministre eller deres spindoktorer mestrer modersmålet.

Men hensigten er god nok: Vi er nødt til at diskutere det. Sundhedsudgifterne steg iflg. ministeriet med 30 pct. i tiåret 2001-2011. Overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, hvis tåger jeg ellers ikke har fidus til, har regnet ud, at sundhedsudgifterne stiger hurtigere end danskernes samlede produktion. Fra 1999 til 2008 var den årlige mervækst 1,7 pct.

Et rend hos lægen

F.eks. steg antallet af konsultationer hos huslægen med 7 pct. fra 2006 til 2011. Presset på lægevagten øges også hele tiden. Mange henvendelser er overflødige, men skrækken for at overse alvorlige tilfælde er stor. Derfor overbehandles mange. Tiden sårer alle læger….

Fra Norge, Sverige og Finland véd vi, at brugerbetaling øger ansvarsbevidstheden. I de tre lande er priserne i snit: 130 kr. for en lægekonsultation, 250 kr. hos speciallæger, hospitalsindlæggelse 160 kr., vagtlægebesøg 150 kr. om dagen og 220 kr. om aftenen.

Danske læger vil næppe være imod sådanne pengetransplantationer. Men pengene kunne gå ind i sundhedssystemet, så de blev brugt bedre. Problemet i Danmark er, at forslag om adfærdsregulerende brugerbetaling altid buhes ud som asociale og fattigdomsfjendske. Derimod høres ingen protest imod, at det koster tusinder af kroner for rig som fattig at gå til tandlægen.

Hjorten i aktivering

Hvad dyr sygehusmedicin angår, forhandles priserne indtil 1. april 2016 mellem ministeriet, regionerne og lægemiddelindustrien. Men det løser ikke det etiske problem: Er der en grænse for, hvad en behandling må koste? Sophie Løhde nævner, at England har indført en tommelfingerregel om, at medicin, som koster over 300.000 kr. om året pr. patient, ikke ordineres.

Sundhedsministeren vover ikke at foreslå samme ordning i Danmark. Men hun har ret i, at tiden er inde til en offentlig debat om systemet. Der bliver ikke råd til at fyre

millioner af på alle med en kort livshorisont, for så vil der mangle penge til mere meningsfulde behandlinger.

Det vil kræve mod og vilje at sætte grænser. Måske er det noget for Claus Hjort Frederiksen, som ikke er regeringens kønneste medlem. Til gengæld er han finansminister med en vis slagkraft. Han får ganske vist travlt, for jeg satte ham nylig til også at rydde op i Skat. Men han har godt af at røre sig.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
10 kommentarer
Vis kommentarer