Jeg ser, at vikarbranchen er i rivende udvikling. Hver dag er 40.000 danskere på vikararbejde. Der sondres mellem springbrætvikaren, nydanskervikaren og livsstilsvikaren.

Men det er hårde tider for den, der søger kvalificeret arbejdskraft. Der mangler ikke mindst springbrætvikarer, som med lidt øvelse kan få fast arbejde. Savnet er stort på nogle af samfundets vigtigste poster, som delvis står tomme. 

Tag bare formandshvervet i Dansk Folkeparti. Stakkels Kristian Thulesen Dahl er så fortravlet, at han knapt har tid til at udtale sig til sine mange vælgere om, hvordan det er gået til, at hans folketingsgruppe og stemmesamler Morten Messerschmidt har hentet millioner af kroner i EU til dækning af udgifter, som ikke vedrører EU.

En vikar til Tulle

Jeg véd, at Tulle véd, at jeg og en del andre har gennemskuet ham. De politiske partier gramser i forvejen grådigt i statskassen, og DF-direktionen har gjort det samme i EU. Sådan er mentaliteten. Det er simpelt hen utænkeligt, at partiformanden ikke har kendt til pengestrømmen fra EU til EU-modstanderpartiet. Så store er forholdene ikke i DF’s regnskab.

Tingets fire måneder lange sommerferie har tydeligvis ikke været nok for Tulle. Han trænger til en ekstra ferie, mens der bliver optalt euro’er i baglokalet. 

Langsomme Peter

Jeg må fraråde, at han modtager rejseinvitationer fra Morten Messerschmidt. Men kommer han overhovedet af sted? Hvilken vikar har mod til at erstatte ham? Det skal gerne være én med nemme for tal, så der bliver betalt rigtigt tilbage til EU.

Gruppens formand, Peter Skaarup, har rigeligt at bestille med at finde på forklaringer om euro-forbruget. Han taler langsommere og langsommere, for det er hans 37 MF’ere, der har brugt pengene. Han kunne også trænge til en vikar.

Den ellers altid småsludrende Søren Espersen er ligeledes nedkørt. Det er hans familiemedlem Rikke Karlsson, MEP, der for et år siden slog alarm om Morten Messerschmidts misbrug af de EU-euroer, han ikke under andre. Søren føler sig derfor en smule inhabil, mumler han, og haven skal jo også passes. Der må kunne stampes en sludrevorn vikar op af jorden, så manden får lidt fred.

Tænker som overlæger 

Partiledernes samlede uvidenhed om pengestrømmene fra EU til DF er præcis lige så troværdig som de tyskere, der efter verdenskrigen intet anede om kz-lejrene, selv om de var naboer til dem.

Jeg tror, DF-spidserne har tænkt ligesom overlægerne i Rigshospitalets hjertecenter: At de faktisk havde ret til en økonomisk præmie, fordi de var så dygtige. Kirurgerne gav sig selv lov til at misbruge forskningsmillioner til private rejser, fester, kunstindkøb og møbelanskaffelser som en velfortjent belønning for, at de reddede liv. 

DF-bosserne har formentlig vurderet parallelt, at når 465.758 vælgere stemte Messerschmidt ind i parlamentet, kunne de godt tillade sig at score lidt drikkepenge ud over den million, parlamentsmedlemmer årligt hæver i løn. Nu leder de fortvivlet efter et beskyttelsesrum, mens sagen buldrer videre. 

Vikarer til alle 

Her er det, jeg mener, at det eneste ly mod kritikken er at indsætte vikarer på alle partiets topposter. De kan jo nøjes med vikartype 2, nydanskervikaren. De bliver næppe hængende. DF’s overbebyrdede ledere må have en tænkepause, efter at der i meningsmålinger er forsvundet otte af de 37 mandater, som blev scoret 18. juni 2015. 

Fem af pladserne snuppes af Pernille Vermunds de Nye Borgerlige, som heller ikke elsker, hvad EU laver – bortset fra rødvinen. 

Men som sagt: Der mangler vikarer alle vegne, ikke kun i DF. Regeringen havde f.eks. planlagt at flytte 3900 statslige arbejdspladser fra København til provinsen. Men tænk, de utaknemmelige skarn siger nej til frisk luft og billige huse.

Provinsen klar

De fyrede hjerteoverlæger fra Riget har ellers vist vejen. De har forvandlet det ellers specialistforladte sygehus i Nykøbing Falster til Danmarks fineste hjertecenter – ved at tage ansættelse dér! 

Men 1. oktober var der kun flyttet 1126 statslige arbejdspladser – og arbejdskraften er ikke flyttet med, for statsansatte københavnere er nogle hjemmefødninge. 1000 af de 1126 boede således i provinsen i forvejen. 

21.000 mennesker søgte disse stillinger, så interessen i provinsen er stor nok. 

De, der skal flytte ud fra de københavnske statsorganer, har imidlertid ikke travlt, så manøvren ventes først afsluttet i 2019, medmindre en stærk mand i regeringen rømmer sig kraftigt. Men hvem skulle dét være?

Glyngøre kalder

Mens adresseskiftet snegler sig af sted, må vikarer klare presset fra borgere, der vil have svar på alt muligt. Der er afsat en milliard kroner til flytningen. Ved hastig hovedregning baseret på dårlige erfaringer kan jeg oplyse, at den faktiske udgift dermed bliver godt to milliarder kroner. 

Det vides ikke, om Dansk Folkepartis hovedkontor i samme ombæring bliver flyttet til Glyngøre. Men nu véd DF-spidserne i det mindste, at der er vikarer nok derude. 

bf@eb.dk