Skadefrydens storhedstid

Donald Trump og Kristian Jensen. Tegning: Morten Ingemann
Donald Trump og Kristian Jensen. Tegning: Morten Ingemann

Bent Falbert. Forhenværende chefredaktør for Ekstra Bladet, skriver om ret og vrang i retsstat og samfund.

Den danske folkesjæls største glæde er skadefryd. Så trods betænkeligheder over, hvad der mon kan ske i verden, gik mange rundt onsdag og luftede et saligt smil, mens de nød, at eksperterne havde taget fejl.

Alle medier og næsten alle kloge hoveder fra universiteter, Dansk Institut for Internationale Studier, Deadline på DR2, meningsmålerne, hæren af udsendte tv-journalister og Folketinget havde forregnet sig. Deres snævre, europæiske smag gav dem sympati for Hillary Clinton.

De udelukkede, at den grove karl med det komiske lyserøde hår og det nedladende kvindesyn kunne erobre verdens mest magtfulde embede.

Fejl i fjernsynet?
Selv havde jeg den udsøgte fornøjelse, at en fhv. udenrigsminister forlod mit hjem sent tirsdag aften med en bemærkning om, at det amerikanske valgresultat slet ikke var spændende. Det var nemlig udelukket, at Donald Trump kunne vinde. Det kunne han med sin erfaring sige med bestemthed.

Da Donald Trump onsdag alligevel nåede op på at score de afgørende 270 valgmænd, prøvede jeg at ringe ham op for at spørge, om der kunne være noget galt med mine tv-apparater? De sagde nemlig alle sammen, at USA’s 45. præsident var ham fra Trump Tower. Desværre tog den fhv. excellence ikke telefonen.

Så nemt slap den regerende efterfølger, Kristian Jensen, ikke. Når jeg hører ham udtale sig, rammes jeg altid af en lille forundring over, at den famlende mand kan være dansk udenrigsminister. Han fremtræder som en usikker gymnasieelev, der forgæves prøver at anlægge skæg.

Jensen til tørre
I denne omgang slap udenrigsministeren ikke så billigt. I DR’s Deadline konfronterede intervieweren Sigge Nielsen – der selv har en opfindsom frisure – den langskæggede Kristian Jensen med hans udtalelse 2. marts 2016:

’Trump er fuldstændig uforudsigelig. Det bliver meget, meget besværligt at arbejde sammen med USA. For det er jo ikke til at vide, hvad han mener i morgen. Han skifter jo holdninger, som vi andre skifter undertøj.’

Nu ved jeg ikke, om Kristian Jensen selv skifter undertøj hyppigere, end han skifter standpunkt – for har han noget? Standpunkt, altså.

Ministeren virkede ikke rigtig glad over gensynet med sin udtalelse. Men han anstrengte sig for at forsvare udsagnet som noget, der var rigtigt dengang i marts. Og så håbede han, at Trump ikke ’tog sig af det’.

Fortryder aldrig
På dét punkt tror jeg, Jensens håb er bæredygtigt. Jeg skyder på, at Trump dårligt har tid til at gå op i, hvad en udenrigsminister fra et lille land nær Nordpolen har sagt om ham. Men frydefuldt var det at se Jensen vride sig på tv-panden som en halvdød ål.

– Jamen, var du lidt for kæk? Har du fortrudt udtalelsen? ville Sigge Nielsen vide.

Njah, sådan rigtigt fortrød han vist ikke noget. Ministeren hører til de 95 procent af danske politikere, der mener, at det værste i verden er blot tanken om at skifte mening eller fortryde noget. Det burde ellers hverken være skamfuldt eller umuligt at blive klogere. Især ikke for en politiker.

Jensen var ikke alene. Rigtig mange talte udenom. Ekstra Bladet var blandt få, som sagde sandheden ligeud: UNDSKYLD, lød i al enkelhed overskriften på en leder. Redaktionen tilstod, at bladet var løbet sammen med flokken og havde stolet alt for skråsikkert på, at den vilde amerikaner fra det gyldne tårn ikke kunne blive præsident. Modigt gjort. Andre medier tav om egne fejltagelser eller søgte at bortforklare dem med små hop på stedet.

Normale børser
På børserne gik det heller ikke som forudsagt af såkaldte finansanalytikere. Dommedag udeblev. Hillarys venner i Wall Street med de dårlige maver kunne luske ud fra toiletterne og slappe af i dealer-rummene.

Der noteredes kønne stigninger på bl.a. olie, cement, medicinalvarer. Den grønne industri faldt nogle point, men vindmøllekontrakter er lavet så langsigtede, at Trump dårligt kan nå at påvirke dem i sine første fire år i Det Hvide Hus.

Dow Jones-indexet, som måler industriaktiekurser, satte rekord. I Asien steg kurserne pænt. Det samme skete i Tyskland. I andre europæiske lande, sås mindre dyk. Det bekræftede, at præsidentvalg betyder meget lidt for finansmarkedet

Katastrofe-fantasterne har lidt af iltmangel siden valget. Lige så sølle gik det meningsmålerne, der ikke havde fat i den seneste tids skred mod Trump.

Jo, det er gode tider for folk med anlæg for skadefryd. Det vil sige en anselig del af nationen. Under alle omstændigheder blev verden ikke for alvor rystet af Donald Trumps valg. Det burde alle glæde sig over.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
28 kommentarer
Vis kommentarer