Ugens tilbud fra Gud

Bent Falbert. Forhenværende chefredaktør for Ekstra Bladet, skriver om ret og vrang i retsstat og samfund.

Jeg har fået to forrygende tilbud fra højeste sted i denne uge: Det ene fra pave Frans, det andet fra Syvende Dags Adventistkirken. Begge henvender sig på vegne af Gud. Det kan godt virke overvældende på sådan en agnostiker som mig. 

Vi agnostikere kan ikke anerkende noget, der ligger ud over erfaringen. Ateister fornægter Guds eksistens. Agnostikere nøjes med at konstatere, at ham aner vi intet om. 

Jeg har aldrig følt mig fristet af nogen trosretning og har det tungt med, at naturvidenskabsmænd kan tro bogstaveligt på Bibelens fremstilling af skabelsesprocessen og Jesu genopstandelse. Hvordan kan de forene det med at undervise i teorien om The Big Bang, altså det knald, der grundlagde universet? Er det intellektuel svindel – eller barnetro uden for laboratoriet? 

Ingen ny Jesus 

Tilbage til tilbuddene: Adventisterne sendte mig et magasin med titlen Nyt Fokus. Forsiden består af et foto af en nyfødt baby og overskriften ’Jesus på jorden’. 

Selv for en garvet journalist er det noget af en nyhed, hvis Jesus virkelig har sat sandalerne på jordkloden for første gang, siden han for et par tusinde år siden fløj den anden vej. Jeg flåede derfor bladet op. 

Syvende Dags Adventisterne var imidlertid en skuffelse. Bladet var hovedsagelig skrevet af Anne-May Miller, en firebørnsmor. Lutter sønner, men ingen ved navn Jesus. Babyen på forsiden bliver ikke identificeret, så han er næppe heller den genfødte frelser. 

Svigermors lære 

En Robert Svendsen giver imidlertid et bud i artiklen ’Hvem var Jesus?’ Svendsen fører en art matematisk bevis for Jesu eksistens, hvilket jeg aldrig har set før: I løbet af 500 år indføjede forfatterne til det Gamle Testamente 300 profetier. Alle gik i opfyldelse. 

Svendsen tilføjer: ’Den matematiske sandsynlighed for, at så mange profetier blev opfyldt, er en til ti i 17. potens. Et enestående bevis for, at Jesus var af guddommelig herkomst.’ 

Sidst i artiklen kommer den troende Svendsen alligevel i tvivl – men citerer til trøst sin afdøde svigermor: ’Hvis det engang skulle vise sig, at det hele med Gud og Jesus alligevel ikke er sandt, så har jeg haft et godt liv ved at tro på ham!’ 

Barmhjertighed 

Pave Frans’ lille bog er blottet for tvivl og svigermødre. Den romersk-katolske kirkes 266. overhoved, apostlen Peters direkte efterfølger og Roms biskop, kalder sin første pavebog ’Guds navn er barmhjertighed’. Den er skrevet som samtalebog af Vatikan-kenderen Andrea Tornielli, journalist på La Stampa. Bogen udgives i 82 lande. 

Paven, der har taget navn efter Frans af Assisi, har udråbt 2016 til Barmhjertighedens jubelår. Den 79-årige argentiner kommenterer befriende uformelt det sted i Johannes-evangeliet, hvor Jesus frelser en utro kvinde fra stening, som ellers er den foreskrevne straf i Det gamle Testamente. 

Jesus beder den, der aldrig har syndet, om at kaste den første sten, hvilket får mængden til at luske af. Derefter formaner Jesus kvinden om at opføre sig ordentligt. 

Soldatens smutvej 

Pave Frans’ budskab er, at Vorherre aldrig bliver træt af at tilgive – selv på det svageste grundlag. Han fortæller f.eks. om en tysk soldat, der før sin henrettelse tilbydes at skrifte. Han har begået hor i betydeligt omfang – men nydelsen var så stor, at han ikke vil angre. Tværtimod ville han gøre det igen! 

’Jamen, kan du ikke i det mindste ønske, at du kunne angre?’ Jo, dén er soldaten med på. Således kan han skrifte og få tilgivelse uden at fortryde. Unægtelig en smart og fleksibel religion. Der er tænkt på alt! 

Pave Frans er godt klar over, at han rutter med barmhjertigheden. Han forklarer humoristisk, at han undertiden går hen i sit kapel i Vatikanet og siger: ’Herre, tilgiv 

mig, at jeg har tilgivet for meget! Men du gik selv foran og viste mig et dårligt eksempel! 

– Jamen, hvor mange gange skal man da tilgive én, der bliver ved at gøre noget forkert? 

Paven svarer: ’ Jesus siger: ikke syv – men 77 gange.’ 

Det vil sige altid. 

Større end alle synder 

Pave Frans bliver spurgt, hvorfor Gud bliver ved med at tilgive. 

’Fordi Gud er Gud. Barmhjertighed er Guds vigtigste kendetegn. Guds navn er barmhjertighed. Vi er ikke dømt til at blive opslugt af kviksand.’ 

Vi skal blot erkende vores tilstand som syndere, være ærlige og bede om den nådegave, barmhjertigheden er. Den vil altid være større end enhver synd. 

Dét er da noget af et tilbud – hvis man bare turde tro på sådan noget. 

Personligt synes jeg, pave Frans præsenterer sin sag med en herlig, ukompliceret ligefremhed. Tak for al barmhjertigheden. 

Syvende Dags Adventisternes lokkesang siger mig ikke noget. 

Intet af ugens religiøse tilbud forekommer imidlertid brugbare. Så hermed vender jeg tilbage til agnosticismen. Fladbundet som en træsko. Undskyld, men det kan ikke være anderledes.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
18 kommentarer
Vis kommentarer