De grådige advokater

Kammeradvokatens facade ud mod Vesterport i København. POLFOTO
Kammeradvokatens facade ud mod Vesterport i København. POLFOTO

Bent Falbert. Forhenværende chefredaktør for Ekstra Bladet, skriver om ret og vrang i retsstat og samfund.

HVAD FÅR MAN, hvis man parrer en djævel og en advokat?

Svar: Endnu en advokat.

Hvad er forskellen på en grib og en advokat? Svar: Advokaten scorer bonuspoint, når han flyver.

Hvorfor angriber hajer aldrig advokater? Svar: Det skyldes kollegial respekt.

VITSER OM ADVOKATER har vi nok af. De handler i reglen om branchens grådighed, og rygtet er ikke ufortjent.

Advokatnævnet har netop afgjort, at mastodonten Bech Bruun med over 500 ansatte skal betale 3,5 mio. kr. tilbage til staten. Så stort var salæret for en advokatundersøgelse af Skatteministeriets uretmæssige refusion af udbytteskat, som aldrig var blevet betalt. 

Yderligere får fire Bech Bruun-advokater med røde ører en bøde hver på 10.000 kr. Nævnet siger i sin kendelse, at de burde have indset, at de var inhabile. Nu kærer de afgørelsen til domstolene.

KAMMERADVOKATENS managing partner Torben Ilsøe Andersen udtaler samtidig til Advokatwatch, at branchens anseelse er på vej til at stige. ’Vi har ikke det kyniske bundlinjefokus, vi tit beskyldes for’, udtaler han.

Ja så. Det er noget af en nyhed efter det seneste års mange uregelmæssigheder og eksempler på grådighed.

Hans kollega i samme firma, Boris Frederiksen, har således blikket limet til bundlinjen, når han stanger salærer ud. Sammen med Jørgen Holst fra Holst Advokater har han hævet 96 mio.kr. i á contosalær som kurator i Amagerbankens uafsluttede konkursbo. Salæret er altså kun foreløbigt.

SIDSTE ÅR BETATE STATEN 480 mio.kr. til Kammeradvokaten. Navnet lugter af kammerherre, men bortset fra, at det er Danmarks største, er det et almindeligt advokatfirma, som imidlertid begunstiges urimeligt ved at blive betroet næsten alle statens sager. Al snak om at flytte nogle af dem til andre advokater med rimeligere takster er endt som – snak.

TRENDEN HAR i en årrække været, at de største advokatforretninger vokser hele tiden. Med de pragtbygninger, de indtager, og det servicepersonale, der hyres, skal der knaldes mange kroner hjem. Helst faktureres 5.000 i timen. Men ikke alle klienter tåler den beregning.

Metoden er ellers ingen nyhed, fortæller gamle advokat X. Han instruerer gerne nyansatte kolleger sådan i salærskrivning: ’Først foretager I en nøje opgørelse af jeres timeforbrug. Dernæst skuer I mod horisonten, mens I spørger jer selv: Hvor meget kan denne sag bære?’

DET ER VELKENDT, at unge advokater forventes at slide i det til langt ud på aftenen. Men en ny trend sniger sig så små ind i faget: Det er dem, der gerne vil have et liv ved siden af sagføreriet. Hos Sirius Advokater – med 58 medarbejdere -  siger formand Pernille Backhausen, at 1100 timer om året er tilstrækkelig arbejdstid. Det er kun halvdelen af, hvad andre præsterer. Men uden for Kammeradvokatens kontorer mener flere, at tilværelsen består af mere end at udskrive kanonsalærer.

JEG TROR NU NÆPPE, vi går imod tider, hvor advokater arkiverer fagets indbyggede grådighed. Følgende gamle historie er desværre ikke utænkelig: Det var klienten, der efter en retssag mødte op personligt hos sin advokat for at afregne salæret kontant. Han kom imidlertid til at give sagføreren 2.000 kr. for meget.

Advokaten blev dermed anbragt i et frygteligt dilemma. Han følte, at han havde to muligheder: Skulle han stikke de 2.000 i egen lomme – eller skulle han indtægtsføre dem i advokatfirmaets fælleskasse? 

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
24 kommentarer
Vis kommentarer