Djøf’erne stjæler millioner fra hjemløse

Tegning: Allan Buch
Tegning: Allan Buch

Bent Falbert. Forhenværende chefredaktør for Ekstra Bladet, skriver om ret og vrang i retsstat og samfund.

Socialminister Mai Mercados konservative hjerte banker ganske vist i højre side, men hun mener det utvivlsomt godt.

Den unge dame har fremsat et lovforslag, som skal gøre livet en anelse lettere for ’borgere med særlige sociale problemer’. Hun synes, det lyder skønnere end at kalde dem hjemløse, men det ér dem, projektet gælder.

I lovforslag L 161 tilbyder Mercado et socialt frikort til denne befolkningsgruppe i 2019 og 2020. Meningen med frikortet er at give modtagerne mulighed for at tjene op til 20.000 kroner om året uden at betale skat
– ud over personfradraget og beskæftigelsesfradraget. Det sigter mod folk over 25 år, som er ’gadesovere’ eller bor på herberg.

Selvom det sociale frikort indebærer endnu en masse krøller på vores i forvejen forkvaklede skatte- og socialsystem, forstår jeg den gode politiske hensigt.

Men når noget lyder for godt til at være sandt, er det som regel løgn. Således også her.

SELVE LOVFORSLAGET fylder kun et ark papir. Det skulle jo heller ikke volde store kvaler at dele et fradrag på 20.000 kroner ud til en begrænset kreds. Men så yndig er verden ikke. Der er straks broderet otte ark med bemærkninger oven i lovforslaget.

Heri opremses alle mulige grunde til, at visse hjemløse alligevel ikke skal have det sociale frikort – eller i hvert fald først skal gennemlyses grundigt af et til lejligheden oprettet kontrolapparat. De fattige småsvindlere på gaden kunne jo finde på at snyde!

Der er tale om en toårig forsøgsordning, og stribevis af jurister og økonomer har tænkt nat og dag over, hvordan de skal undgå, at en hjemløs fusker sig uberettiget til fradraget.

DEN SAMLEDE RAMME for forsøget i 2019-20 udgør 45 millioner kroner. Heraf har djøf’erne afsat 29 millioner kroner til administration af hjælpeordningen!

For hver krone, der bruges på de hjemløses fradrag, skal djøf’erne altså selv have to kroner for at forestå udbetalingen!

Der er således afsat rigeligt med midler til kontrol. Herunder skal der udvikles en særlig it-løsning, som skal sikre brugerne mod at blive registreret i længere tid hos arbejdsgiverne end højst nødvendigt.

Nu er denne registrering næppe de hjemløses største problem her i livet. Men der er afsat 14 millioner kroner til udvikling af dette it-system! Spørgsmålet er, om det er nok. Nye it-systemer i staten løber erfaringsmæssigt op i ti gange budgettet.

YDERLIGERE SKAL DER opfindes en smartphone-app, som både arbejdsgivere og hjemløse kan bruge. Lovforslagets omfangsrige bemærkninger rummer intet bud på, hvor mange hjemløse der formodes at få vanskeligheder med at anskaffe sig en tilpas moderne smartphone – endsige hvor mange der ventes at få problemer med at benytte den nye app.

De hjemløses organisation SAND skriver i et høringssvar til embedsværket, at der er overhængende risiko for, at hele idéen med at hjælpe socialt udsatte til skattefrie småjobs drukner. Indførelse af frikortet vil snarere blive en beskæftigelsesfremmende foranstaltning for djøf’ere! Jeg tror, SAND har ret.

EMBEDSMÆNDENE SKØNNER dog optimistisk, at det sociale frikort vil blive benyttet af 4000 sociale klienter. De skriver ikke, hvor mange jurister og økonomer der kan påregne fuldtidsbeskæftigelse. Men der bliver tale om fast arbejde både i ministeriet, i de visiterende kommuner og hos arbejdsgiverne.

Yderligere kommer Djøf til at levere arbejdskraft til de visiterende kommuner samt til de ankemyndigheder, der altid opfindes i Danmark som led i ethvert administrativt tiltag. Uanset omkostningerne skal der inden for hvilken som helst ordning være et sted, man kan klage over afslag. Sådan vil vi danskere have det. Basta!

Yderligere kan afslag på bevilling af frikort medføre retssager, som vil give arbejde til endnu flere jurister på advokatkontorer og hos domstole.

TILBAGE ER AT gratulere landets jurister og økonomer med, at de har formået at konstruere et bureaukratisk mesterværk, der er så kompliceret at administrere, at fagforbundet Djøf bør udnævne socialminister Mai Mercado til Årets Minister.

Djøf kan jo dårligt give sig selv prisen, skønt det ville give god mening.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
66 kommentarer
Vis kommentarer