Dronningen og guldgraveren

Tegning Allan Buch
Tegning Allan Buch

Bent Falbert. Forhenværende chefredaktør for Ekstra Bladet, skriver om ret og vrang i retsstat og samfund.

Kong Henriks død fandt sted i en trængsel af ævl, som jeg ikke var fristet til at flyde med i. Selv glimrende journalister som Kåre Quist, Ulla Terkelsen og Thomas Larsen våsede op og ned ad stolper om den døde mand.

Nu er hofsnogene krøbet tilbage i vinterhiet. Jeg benytter stilheden til affyring af et par oversete pointer. 

FOR DET FØRSTE er det en udbredt misforståelse, at det nogensinde har været tanken at placere Margrethe og Henriks lig i det komiske gravmæle, som er forberedt i Roskilde Domkirke.

Det er i øvrigt ikke nogen sarkofag, hvilket betyder kødædende sten. Forklaringen er, at sarkofager i reglen er skåret i sandsten, der rummer kemikalier, som med årene siver ud og opløser lig.

NÅ, MEN DA HENRIK meddelte, at han ikke ville begraves i Roskilde sammen med dronningen, men hellere have sin aske spredt ud i henholdsvis Fredensborgs køkkenhave og Øresund, sagde han ikke dermed nej til at blive anbragt i glaskisten som hustruens sidekammerat.

Den besynderlige konstruktion er nemlig ikke beregnet til opbevaring af lig. Glaslegemet, der leder tanken hen på skiboksen til en bil, skal derimod rumme nogle svævende skygger, som symboliserer sjælen. Umiddelbart et klaustrofobisk projekt sådan at spærre kongelige sjæle inde i et akvarium.

GLASLEGEMET hviler på tre søjler, der bæres af sølvelefanter. Et sælsomt valg, da elefanter her i landet kun forekommer i zoologiske haver og i Elefantordenen.

Dyrene skal næppe symbolisere den hårdtarbejdende befolkning, som står op hver morgen og smører madpakker, inden cykelturen går mod børneinstitutioner og arbejdspladser. Men sådan ser jeg dem.

DET MEST INTERESSANTE er gravmælets top. Her er anbragt store stykker guld. Hold så op med at påstå, at man ikke kan tage værdier med sig i døden! Guldet vender jeg tilbage til.

Men hvad skal der så ske med den ensomme dronnings lig? Jo, det skal graves halvanden meter ned i kirkegulvet i Skt. Birgittes Kapel. Det ville Margrethes mor, Ingrid, have sat på pris på, for hun var svensker ligesom hellige Birgitta. 

Roskilde Domkirke var i mange år plaget af liglugt, fordi så mange kronede hoveder var begravet indendørs i utætte kister. Det menes dog, at der nu er styr på problemet.

ET ANDET NÆRLIGGENDE EMNE, som blev fortiet ved dødsfaldet, er de horrible omkostninger til indespærring af de kongelige sjæle.

Mine damer og herrer: Trods datoen er dette ikke en aprilsnar: Konstruktionen står skatteyderne i 29 millioner kroner. Bedemænd er godt nok dyre. Men denne pris for en tom kiste er helt ude af sync.

Regningen – rettelse: de mange regninger – er skrevet af billedhuggeren Bjørn Nørgaard. Det var ham, der i sine unge dage slagtede en hest og kom den i syltetøjsglas. Så var han en kendt kunstner.

Nu om dage slagter han politikere og propper deres guld i lommerne.

IFØLGE DEN STAK regninger, jeg har fået aktindsigt i, er en voldsom del af beløbet gledet i hænderne på den forhenværende hesteslagter. Jeg kalder ham guldgraveren.

Det begyndte med tre millioner kroner til udarbejdelse af en model i forholdet 1:5. 

I 2012 godkendte Kirkeministeriet, at Hofmarskallatet yderligere afholdt udgifter op til 25.875.000 kroner.

Hovedposterne fordeler sig rundhåndet med blandt andet 2,5 millioner kroner til ’værkstedsudgifter, rejser og tilsyn’. Det har været påtrængende nødvendigt at rejse verden tynd for at kunne udtænke det sære gravmæle.

Bevares, der er selvsagt gået en del penge til materialer, og hverken glas, guld eller sølv er gratis.

HVOR MANGE KRONER kunstner Nørgaard præcis har nappet til eget forbrug er uigennemskueligt, fordi posterne er sammensat af alt muligt. Men han har i hvert fald taget 4.750.000 kroner for ’kunstnerisk arbejde; modellering’. Dét kan han næppe have overladt til sine arbejdsmænd. Heller ikke femtedels-modellen.

På mindst fire fakturaer står der bare: ’Vedr. ’sarkofag’ regentparrets gravmæle/Roskilde Domkirke’. 1. rate, 2. rate, 3. rate., 4 rate’. Hver gang modtager Nørgaard 500.000 kroner. 

’Glaskonstruktion’ er den største post: 9.700.000 kroner!

BEVILLINGERNE ER GODKENDT af Folketingets finansudvalg og administreret af hoffet. Kirkeministeriets økonomichef, Klaus Kerrn-Jespersen, har autoriseret hofmarskallatets udbetalingsanmodninger.

Men ud over gravmælet er der påløbet udgifter til istandsættelse af Sankt Birgittes krypt. Hende skal man ikke lægge sig ud med, for hun præsterede 700 gange religiøse syner, styret direkte af Gud! 

Der blev da også afsat 480.000 kroner til restaureringen. Politikere ynder hverken at lægge sig ud med ånder eller kongelige.

Dronning Margrethe kan således se frem til en stærkt åndelig død. I den underjordiske afdeling huserer Sankt Birgitta. Over jorden leverer rigmanden Bjørn Nørgaards blafrende sjæle bag glas.

Måske er de i alt 30 millioner noget af et scoop!

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
19 kommentarer
Vis kommentarer