Forfaldet i politisk druk

'Snapstinget', som det tager sig ud nu om dage.
'Snapstinget', som det tager sig ud nu om dage.

RESTAURANT GAY HUSSAR i London lukker 1. juni, rapporterer ugemagasinet The Economist. Den er grundlagt af en ungarer, men det ungarske køkken er ikke blandt verdens store, så gæsterne kom ikke for at spise. De kom for at diskutere politik, mens de hev drinks inden bords.

Det var hér, Labour-chef Jeremy Corbin blev promoveret. Det var hér Charles Kennedy, leder af de liberale demokrater, drak sig ihjel. Navnlig folk fra venstre side kom her. Nogle for at deltage i kupforsøg. Andre for at fremme eller stække karrierer.

SLØJFNINGEN AF VANDHULLET  i London får mig til at tænke på det nærmeste, Danmark har haft sådan et mødested. Det var naturligvis Snapstinget , hvor der fra 1950erne op i 1980erne blev luftet politiske forslag, konspireret og sladret, så det var en lyst.

Der blev drukket igennem under al snakken.

FØR STOREBÆLTSBROEN blev provinspolitikere ofte i København hele ugen, og der blev holdt flere gruppemøder om aftenen. Det var Ekstra Bladets store chance på grund af vores deadline sent på natten.

Gruppemøderne skabte tørst, og journalisterne var klar til at tage imod medlemmerne, når de stilede mod Snapstinget. Der faldt altid historier af – og kvitteret med en drink eller tre. I Fremskridtspartiet stod gruppemedlemmerne ligefrem i kø for at levere nyheder.

I dag er det ganske anderledes. Snapstinget er dødt det meste af døgnet. Både politikere og journalister nøjes med vand og kaffe. De skal hjem til grillen hurtigst muligt. Politik er blevet kontorarbejde. I øvrigt er deadline rykket frem alle vegne.

I 1970ERNE KUNNE MAN træffe en indenrigs- og senere kirkeminister Egon Jensen (S)i Snapstinget allerede om formiddagen. Han var åbenbart lynhurtig til sit arbejde og åben for en snak over en pilsner.

Partispidserne havde bestemte borde, man kunne slå sig ned ved. SF-bossen Gert Petersen udviklede et særligt signal. Når han ville af med en nyhed, satte han sig ved et særligt bord. Så kunne pressefolkene gå der hen og få historien serveret.

JENS PETER JENSEN (V), kaldet Døgnbrænderen, var glad for en lille øl. Da Ekstra Bladet havde opfundet begrebet skatteål, skulle det gerne indarbejdes i sproget på linje med skrankepave. Politisk medarbejder Mogens Bille fandt på at tilbyde Døgnbrænderen en pilsner for hver gang, han brugte glosen fra Folketingets talerstol. Dén var Jens Peter med på. Det lykkedes både at indarbejde begrebet og at slukke Jensens tørst.  

MAN KAN SAGTENS kritisere denne drukkultur, men det var trods alt de færreste, der endte som egentlige drankere.

Aarhus Stiftstidende havde en tør politisk redaktør, Gunnar Bjerg Møller, kaldet Obersten på grund af sin strunke fremtræden. Det første, han lærte nyankomne praktikanter, var at sætte proppen i flasken med Gammel Dansk, når arbejdsdagen på christiansborgredaktionen var indviet med et par glas. Jo, for der var engang sket den ulykke, at flasken var væltet, så den værdifulde drik var gået til spilde! Det måtte aldrig gentage sig, lød oberstens ordre.

I dag er disse situationer utænkelige. Forfaldet i politisk druk er en realitet.

 

I øvrigt mener jeg, at en øl gennemgående kaster flere nyheder af sig end en danskvand.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn og efternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
kommentarer
Vis kommentarer
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen