Forsvarets amatørteater

Tegning. Allan Buch
Tegning. Allan Buch

Bent Falbert. Forhenværende chefredaktør for Ekstra Bladet, skriver om ret og vrang i retsstat og samfund.

Inden årets udgang skal Danmark have en politisk aftale om forsvarets fremtidige indretning. Præsidenten for verdens stærkeste nation forlanger som bekendt, at nogle af verdens svageste nationer skal bruge flere penge på den fælles sikkerhed, helst 2 procent af bruttonatioalproduktet.

Et politisk flertal i Danmark har forståelse for synspunktet, som der er megen rimelighed i. Sandt nok fedter vi danskere os igennem med vores 1,17 procent af BNP. Det gælder nu mange Nato-lande.

De eneste, der bruger mere på forsvar end de berømte 2 procent er Storbritannien (2,21 procent), Grækenland (2,38 procent) Estland (2,16 procent) og Polen (2 procent). De to sidste er særligt offervillige, fordi en meget drabelig nabo læner sig ind over dem.

Til sammenligning betaler amerikanerne 3,61 procent pr. år af deres BNP. Så det er forståeligt, at både Barack Obama og Donald Trump har klaget over, vi hakker bagud.

Men et er pengene, herunder ubeslutsomme politikeres endeløse debat om valg af kampfly. Noget andet er synet på, hvad for en slags mennesker, vi skal have til at forsvare fædrelandet – åbenbart især ved krigsdeltagelse i fjerne lande, hvor et politisk flertal bilder os ind, at det er i dansk interesse at hælde en masse bomber ned over tilbagestående religionsfanatikere.

Personligt mener jeg, at erfaringerne med at bistå ’de gode mod de onde’ i Mellemøsten og omegn er så dårlige, at vi bør trække os ud og lade de lokale om selv at udkæmpe deres borgerkrige.

Folketingets flertal har den modsatte holdning, men jeg render nødig sammen med den største flok.

Samtidig med, at de danske verdensherrer indsætter de mest avancerede kampfly, vi har, og de bedst trænede kampsoldater med frømandsuddannelsens multidræbercertifikat, fastholder forsvaret den form for værnepligt, vi har været plaget af siden middelalderen.

I 1700-tallet skulle hver fjerde gård stille en soldat. De blev i reglen hentet i lavtstående kredse og trænet af tyske officerer. I dag rekrutteres værnepligtige i mellemklassen.

Når konservative middagsherrer vil forsvare værnepligten, taler de altid tåget om, at dens eksistens ’styrker sammenhængskraften i det danske samfund’.

Undskyld, men forklar mig lige, hvordan Danmark skulle blive homogent, fordi nogle unge mænd spilder fire måneder eller mere af deres liv på at eksercere på en kaserne. Nationen vil hverken hænge bedre eller ringere sammen, hvis vi afskaffer værnepligten om en time. Men mange vil have glæde af, at 4200 unge mennesker i stedet melder sig til en meningsfuld uddannelse eller anden indsats i en tid, hvor manglen på arbejdskraft er følelig.

De soldater, forsvaret fortsat har brug for at rekruttere efter værnepligtens afskaffelse, må generalerne avertere efter i konkurrence med andre arbejdsgivere. Som en pendant til ansættelse af politifolk – men uden statsdrevne tvangsforanstaltninger, tak.

Værnepligten er blevet en kostbar form for amatørteater. Den vil blive savnet af ingen, hvis forhandlerne af næste forsvarsforlig har åndsnærværelse til at lukke scenen.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
32 kommentarer
Vis kommentarer