Giv Uffe frikort til Meyers Deli

Tegning Allan Buch
Tegning Allan Buch

Bent Falbert. Forhenværende chefredaktør for Ekstra Bladet, skriver om ret og vrang i retsstat og samfund.

Uffe Elbæk burde komme langt oftere på Meyers Deli på Frederiksberg. For stedet får ham åbenbart til at overveje at gå af som leder af partiet Alternativet. Ikke nogen skør idé.

’Det var meget dramatisk’, husker han i Jyllands-Posten om sit ophold på spisestedet. Elbæk blev interviewet af en udenlandsk journalist 20. november 2017, dagen før kommunevalget.

Dramaet foregik indvendigt. Uffe kunne dårligt være i sin krop for lutter spænding om, hvorvidt han ikke skulle bruge mere af sit 63-årige liv på det parti, han havde stiftet fire år tidligere. Nok var nok, som englænderne siger.

Op til måltidet i delien var Alternativet blevet anklaget for at være præget af en liderlig festkultur. Et par ældre partifolk havde været nærgående over for unge kvinder på Christiansborg, og det var på nippet til at tage pippet fra Elbæk, som følte, at hele hans sværmeriske, politisk korrekte folkedanser-parti var truet af opløsning.

Men, men, men: Da Uffe Elbæk fik samlet mundvandet, traf han samme beslutning, som tusinder af forgængere i Folketinget har valgt før han: Fandme nej, om han ville gå af! Ikke tale om. Han bestemte sig til at fortsætte med at hæve sine bekvemme 700.000 årlige kroner og tilgive partifællerne deres krænkelses-kultur. 

Han skyder på, at den skæbnesvangre overvejelse tog en times tid. Det foregik, længe inden Harvey Weinstein blev brændt på Hollywoods heksebål. Ellers var Uffes parti måske røget med.

Hans tanker var tunge: Ingen penge, ingen slagkraftig ledelse, ingen flamboyante politiske idéer. Kun nogle halvgamle, sexfikserede partifunktionærer, som omsider kom af sted med at gramse på de forkerte i det, som Alternativets interne kritikere kaldte ’en festkultur’.

Der blev arbejdet heftigt i diverse partiudvalg med at finde en kurs på alle mulige områder. Når journalister spurgte, hvad Alternativet mener, lød svaret ikke længere, at ’det arbejder en gruppe med – en god løsning er på vej’. Nu kunne Alternativet henvise til et program på 65 sider – Danmark mest omfangsrige.

Alligevel bredte der sig en vis modløshed i kadrerne i takt med, at Gallup-tallene voksede samme vej som kalvehaler. En tid klarede Elbæk skærene ved at skabe begejstring om en million-donation fra en anonym velynder, hvis navn jeg – i kraft af min karakteristiske diskretion – skal undlade at gætte på. Desværre kom det frem, at pengene stammede fra et skatteskjul i Gibraltar. Ikke lige den rette måde at være alternativ på.

Efterhånden ligner Alternativet slående et sammenskrab af de andre ramponerede partier. Jeg mener: Liberal Alliance ville med rød løber tage imod ethvert beløb fra enhver konto.

Fra Uffes Elbæks stamfædre, de radikale, har han arvet bedrefølelsen – denne position lidt nærmere Vorherre, end andre politiske partier opnår.

Læg hertil noget socialdemokratisk snakken udenom, lidt borgerlig vindskibelighed plus Enhedslistens urealistiske overbud på sociale områder. Så har du Alternativet i al dets påtagede idealisme.

Uffe Elbæk har gentagne gange sagt, at Alternativets ultimative mål er, at ’der ikke længere er brug for os i dansk politik’.

Jeg synes, den fordums socialpædagog er tæt på målet. Partiet spiller ingen som helst rolle i lovgivningen, og offentligheden kender få eller ingen af deres ni folketingsmedlemmer.

Josephine Fock opnåede at blive kvart kendt, inden hun gik som gruppeformand i protest mod den blide håndtering af de sex-interesserede partifæller.

Rasmus Nordqvist blev samtidig skiftet ud som politisk ordfører, fordi der var utilfredshed med ham. Han forsøgte sig offentligt med en forklaring fra de varme lande om, at han var blevet så sindsoprivende opslugt af klimaproblemer, at han ikke kunne tænke på andet.

Den nye gruppeformand hedder Carolina Magdalene Maier, og den nye politiske ordfører René Gade. De er kendt for intet.

Men Uffe Elbæk har stadig sine seks grundværdier at kæmpe for her livet. De er endda vedtaget som partiets dogmer:

Mod. Generøsitet. Gennemsigtighed. Ydmyghed. Humor. Empati.

Ret skal være ret: Jeg synes, han besidder en portion af dem alle. Måske mest humor. Og måske mest af den ufrivillige slags.

Tag nu bare Alternativets seneste forslag til miljøets frelse: Oksekød skal pålægges en afgift på 17 kr. kiloet. I stedet skal vi spise vandmænd, insekter og alger, mener partiet.

Jeg må bedrøve Uffe med, at han er bagud. Det nyåbnede københavnske madkrukkeri Noma allerede har overhalet Alternativet ved at servere vandmænd, som Gud har skabt dem. De indgår i den faste menu til 5000 kr. sammen med ristede torskehoveder og skylles ned med plumret vin fra Østeuropa.

Jo, der er plads i Danmark til mange varianter af Kejserens Nye Klæder.

Men trods den smukke trosbekendelse ser det ud til, at den fhv. kaospilot-forstander har tabt sutten. Det bliver ikke rigtigt til noget med ham. Han flakker rundt med sit parti uden synlige mål.

Det er dét, jeg mener med, at han burde færdes langt mere i Meyers Deli. Dér kan han sidde blandt udenlandske gæster og mindes sine flyvske drømme – som forblev drømme.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
17 kommentarer
Vis kommentarer