Hvor sidder brevsprækken på en justitsminister?

Man kan ikke aflevere et brev til Justitsministeriet. 'Umiddelbart ejendommeligt, for netop dette ministerium plejer at være begejstret for papir i ustyrlige mængder,' konstaterer Bent Falbert.
Man kan ikke aflevere et brev til Justitsministeriet. 'Umiddelbart ejendommeligt, for netop dette ministerium plejer at være begejstret for papir i ustyrlige mængder,' konstaterer Bent Falbert.

Bent Falbert. Forhenværende chefredaktør for Ekstra Bladet, skriver om ret og vrang i retsstat og samfund.

JUSTITSMINISTER NICK HÆKKERUP skylder Poul Madsen og mig nogle penge - henholdsvis 101.250 kr. og 168.750 kr.

Småpenge for ministeren, men en rar skilling for os som plaster på henholdsvis 9 og 16 års grundløs forfølgelse i retsmaskineriet. Hækkerup nøler med at betale, så forleden ville jeg rykke ham. For ikke at spilde tid besluttede jeg at aflevere rykkeren personligt i ministeriet, Slotholmsgade 12.

DET VISTE SIG umuligt! To uniformerede vagter stod på gaden foran gitterlågen til nr. 12 og meddelte, at man ikke kan aflevere noget som helst til ministeriet. Umiddelbart ejendommeligt, for netop dette ministerium plejer at være begejstret for papir i ustyrlige mængder.

Men nej. Vagterne måtte ikke modtage breve, og der fandtes ingen reception.

’Du kan kun sende det via Post Danmark’, formanede de mig.

DET GJORDE JEG SÅ. Påklistret 22 kroner i frimærker blev brevet betroet Post Danmark. Det skal man ellers være forsigtig med, for det kan tage op til syv dage for vor tids postvæsen at bringe et brev tværs gennem København.   

Begrebet brevhemmelighed får pludselig en ny dimension, og jeg besluttede at undersøge, hvem der dog har hittet på, at ingen borger må overbringe Justitsen selv den mindste skrivelse.

DÉT KAN JEG IKKE få svar på. Kommunikationsrådgiver Christina Raabæk Lindschouw Hansen kan alene telefonisk oplyse, at reglen ’skyldes en sikkerhedsforanstaltning’.

Jeg tænkte det nok. Ord kan være farlige, selv i brevform!

Det skal dog erkendes, at ministeriets hjemmeside rummer denne besked: ’Justitsministeriet gør opmærksom på, at det ikke er muligt at aflevere breve, pakker m.v. ved personligt fremmøde i ministeriet’. Næ, men det er jo ministeriet selv, der har umuliggjort det.

SAMME DAG fik jeg uopfordret en to sider lang e-mail fra Justitsministeriet. Den begynder sådan: ’Du har rettet henvendelse til Justitsministeriet. Justitsministeriet skal orientere dig om, at ministeriet som følge af din henvendelse har modtaget oplysninger om dig’.

TAK, SPIDS! Mit forgæves forsøg på at forstå brevsystemet er altså foreløbig resulteret i registrering af personoplysninger - om mig!

Jeg får samtidig at vide, hvordan jeg kan klage over selvsamme registrering – for i Danmark kan man altid klage over afgørelser, som dermed bliver foreløbige.

I ØVRIGT VISER DET SIG, at en række andre ministerier er lige så menneskesky.  En undtagelse er Boligministeriet, hvor levende mennesker undtagelsesvis lukkes ind mod forudgående aftale.

Sådan går det til, at Danmark er blevet et land, hvor spidserne gemmer sig bag gitre og vagter, mens undersåtternes kontaktmulighed går gennem Europas langsommeligste og dyreste postvæsen. Kan man kalde det højhedsvanvid?

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
18 kommentarer
Vis kommentarer

Seneste Opinionen

Mest læste Opinionen