Jeg har kræft og Parkinson, men agter at leve videre

På det tidspunkt fik Bent Falbert konstateret Parkinsons sygdom. Han var stadig ansvarshavende chefredaktør for Ekstra Bladet og havde absolut ikke lyst til at offentliggøre diagnosen. 'Jeg gik således først på pension tre år senere, i 2010, og beslutningen skyldtes ikke sygdommen men lyst til at prøve et friere liv, skriver EB's tidligere chefredaktør, der i dette indlæg også fortællerom sin kræft. Foto: Linda Johansen
På det tidspunkt fik Bent Falbert konstateret Parkinsons sygdom. Han var stadig ansvarshavende chefredaktør for Ekstra Bladet og havde absolut ikke lyst til at offentliggøre diagnosen. 'Jeg gik således først på pension tre år senere, i 2010, og beslutningen skyldtes ikke sygdommen men lyst til at prøve et friere liv, skriver EB's tidligere chefredaktør, der i dette indlæg også fortællerom sin kræft. Foto: Linda Johansen

Bent Falbert. Forhenværende chefredaktør for Ekstra Bladet, skriver om ret og vrang i retsstat og samfund.

INDTIL JEG VAR 13 ÅR, anså jeg mig for at være udødelig. Det var kun de andre stakler, der havde et begrænset åremål foran sig.

Her 60 år senere stiller sagen sig anderledes. Jeg har to alvorlige sygdomme: Parkinson og kræft. Men jeg skriver dette for at gøre klart for andre i en lignende situation, at livet godt kan fortsætte. Gå ikke i panik. Der er så meget andet, man kan dø af.

JEG BEGYNDER med min værste sygdom: Kræften. Den blev opdaget i 2017, da jeg som led i folkeundersøgelsen af alle mellem 50 og 74 år indsendte en afføringsprøve. Svaret lød, at der var usynligt blod i prøven og dermed ti pct. risiko for, at jeg havde tarmkæft. Der blev fundet en lille knude indvendigt i endetarmen. Kræften havde ikke bredt sig. Nogle centimeter tarm indeholdende knuden blev fjernes kirurgisk. Så var jeg kureret - uden behov for efterbehandling.

LÆS STORT INTERVIEW MED FALBERT HER:

- Jeg har Parkinson og kræft, men jeg har tænkt mig at tage de næste ti år med, siger den snart 73-årige tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet. Foto: Linda Johansen. Krop og træning Bent Falbert: Jeg vil helst dø pludseligt  

TO KONTROLUNDERSØGELSER i efteråret 2019 viste da heller ingen tegn på kræft. Men da jeg få uger senere rutinemæssigt modtog folkeundersøgelsens faste tilbud om en afføringsanalyse, tog jeg alligevel imod det. Nu var der blod i prøven – og da jeg insisterede på endnu en endoskopi, viste det sig, at der alligevel var kræft, hvor tarmen var syet sammen ved første operation. Stædighed lønner sig!      

I SKRIVENDE STUND har jeg været gennem 28 dages kombineret kemo- og stråleterapi. Nu skal kræftområdet i tarmen skrumpe i seks uger. Til den tid skal en operation fjerne det sidste ondartede væv.

Prognosen lyder, at jeg derefter er fuldstændig kureret. Dét tror jeg så på!

SOM ENHVER kan forstå, er jeg varm tilhænger af folkeundersøgelsen. Men jeg begriber ikke, at kun 63 pct. tager imod tilbuddet om at indsende afføringsprøven. Det er så lille en ulejlighed.

Overlæge Morten Rasmussen, der er chef for screeningen i hovedstaden, forklarer, at mange skyder tilbuddet fra sig, fordi der kun er 5 procents risiko for, at de er syge.

LÆS STORT INTERVIEW MED FALBERT HER:

- Jeg har Parkinson og kræft, men jeg har tænkt mig at tage de næste ti år med, siger den snart 73-årige tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet. Foto: Linda Johansen. Krop og træning Bent Falbert: Jeg vil helst dø pludseligt  

JEG TÆNKER OMVENDT: Ved tidlig opdagelse er chancen for at blive kureret 95 pct. De, der ikke svarer, får tilbuddet én gang mere efter seks ugers passivitet. For tiden er 4.500 behandlet for tarmkræft efter første screeningsrunde, 2.000 efter anden, oplyser Morten Rasmussen.

Af de behandlede er to tredjedele i live efter fem år. Mange lever betydeligt længere.

Jeg skriver det lige igen: Tag dog imod tilbuddet. Det gælder dit liv!

PARKINSON ER MIN ANDEN alvorlige sygdom. Den har jeg haft i al stilfærdighed siden 2007. En af mine mange lægevenner mente, at min særlige gangart kunne være et sygdomstegn. Han foreslog en neurologisk undersøgelse – og ganske rigtigt viste den, at jeg var parkinsonist. Selv havde jeg ikke mærket sygdomstegn.

På det tidspunkt var jeg stadig ansvarshavende chefredaktør for Ekstra Bladet og havde absolut ikke lyst til at offentliggøre, at jeg havde Parkinsons sygdom. Jeg gik således først på pension tre år senere, i 2010, og beslutningen skyldtes ikke sygdommen men lyst til at prøve et friere liv.

FOLK HAR DE MEST dramatiske forestillinger om den sygdom, og jeg ville nødig betragtes som en dead man walking. Jeg underrettede derfor kun min nærmeste familie.

Parkinson er en hjernesygdom, som udvikler sig yderst forskelligt, både hvad angår tempo og symptomer. Det siges, at har man mødt én patient med Parkinson, har man mødt én variant. Sygdommen indebærer mangel på signalstoffet dopamin. Den kan afhjælpes ved at tilføre stoffet i tabletform – og være flittig til motion. Jeg er så ’heldig’, at min udgave er meget langsomt fremadskridende. F.eks. falder jeg ikke i den kategori, der ryster på hånden.

MIT STIVE bevægelsesmønster kunne måske nok kvalificere mig til en fast stilling i John Cleeses ministerium for gakkede gangarter. Sagen er, at hvor andres bevægelser styres automatisk i hjernen, skal parkinsonister hele tiden tænke over, hvordan de går.  Herunder hvor meget de bøjer sig fremover. Hvad det angår, ligner jeg snart karikaturtegninger af min duknakkede forgænger på bladet, Frejlif Olsen.  

LÆS STORT INTERVIEW MED FALBERT HER:

- Jeg har Parkinson og kræft, men jeg har tænkt mig at tage de næste ti år med, siger den snart 73-årige tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet. Foto: Linda Johansen. Krop og træning Bent Falbert: Jeg vil helst dø pludseligt  

Derimod er hverken mit tennis- eller billardspil blevet ringere i de 13 år, jeg har haft sygdommen. Nogle kan så sige, at det heller ikke var muligt. Neurologer mener, at nogle særlige hjerneceller overtager styringen af bevægelserne, når jeg træder ind på tennisbanen. Godt, at jeg har flere hjernesæt!   

HUKOMMELSEN er heller ikke rabundus. Jeg er stadig ham, der ved et middagsselskab kan huske, at det var den socialdemokratiske statsminister H.C. Hansen, der med et snedigt brev til den amerikanske ambassadør i 1957 i dybeste hemmelighed godkendte USA's placering af atomvåben i Grønlad.

Eller at venstremanden Jan E. Jørgensens hemmelige mellemnavn er Ejnar.

Derimod kan jeg godt stå i Irma og have glemt den tredje ting, jeg skulle købe.

MAN KAN LEVE mange år med Parkinson, uden at miste åndsevner i påfaldende større omfang end ens jævnaldrende. Hvis sygdommen udvikler sig langsomt som i mit tilfælde, kommer jeg til at dø med Parkinson, ikke af Parkinson.

KRÆFT ER EN ANDEN SAG. Den skal væk hurtigst muligt. Det er bare dét, jeg vil gøre opmærksom på.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
20 kommentarer
Vis kommentarer