Kulturlivets sure lektorer

'Det var da meget værre, hvis en tilfældig Roskildeborgmester blev kulturminister og i ledige stunder under sin barselsorlov skulle afgøre, hvem der kunne betænkes med kulturpenge,' skriver Bent Falbert, som ikke synes, det er et problem, at private fonde selv bestemmer, hvad de støtter af kultur. Her den nye kulturminister, Joy Mogensen (S), ved overdragelsen for nylig. POLFOTO
'Det var da meget værre, hvis en tilfældig Roskildeborgmester blev kulturminister og i ledige stunder under sin barselsorlov skulle afgøre, hvem der kunne betænkes med kulturpenge,' skriver Bent Falbert, som ikke synes, det er et problem, at private fonde selv bestemmer, hvad de støtter af kultur. Her den nye kulturminister, Joy Mogensen (S), ved overdragelsen for nylig. POLFOTO

Bent Falbert. Forhenværende chefredaktør for Ekstra Bladet, skriver om ret og vrang i retsstat og samfund.

HVOR PENGE DELES UD, skabes der lige så megen surhed som glæde. Det gælder ikke mindst på kulturområdet. Her har en stribe lektorer stablet sig op med kritik af de store fondes rundhåndede tapning af egne pengetanke.

Du tror muligvis, det er vanskeligt at kritisere betragtelige pengegaver til formål, der kommer hundrede tusinder af mennesker til gavn. Men så kender du ikke den særlige lektor-tankegang.

F.EKS. KRITISERER lektor ved Københavns Universitet, Peter Duelund, som leder Nordisk Kultur Institut, at der ikke foregår nogen offentlig debat om private fondes støtte. De afgør selv, hvem der skal betænkes.

Det er en falsk jammer, for fraset medieforliget er der heller ingen demokratisk debat om, hvordan offentlige støttekroner gives ud. De afgørelser træffes også bag lukkede døre.

PRIVATE FONDSMIDLER udgør i øvrigt kun 11 pct. af den samlede kulturstøtte i Danmark. Resten kommer staten og kommunerne med.

Venstrefløjens interesse for kultur er så beskeden, at glosen slet ikke findes i det forståelsespapir, som S-R-SF-EL flikkede sammen som dét, der ikke må hedde et regeringsgrundlag.

LASSE MARKER er lektor ved Københavns Universitet og driver desuden konsulentbureauet Rasmussen & Marker. Firmaets analyse viser, at det offentliges kulturstøtte i høj grad er bundet til f.eks. museumsdrift. Det betyder, at de private fonde sammen med kommunerne får en stor rolle som dem, der afgør hvilke nye initiativer, der er råd til.

TÆNK, DET SYNES JEG er glimrende. Det var da meget værre, hvis en tilfældig Roskildeborgmester blev kulturminister og i ledige stunder under sin barselsorlov skulle afgøre, hvem der kunne betænkes med kulturpenge.

I øvrigt er det en pointe for sig, at firma Rasmussen & Markers kulturanalyse er bestilt og betalt af Realdania-fonden!

DEN TREKVARTSOCIALISTISKE avis Information, som lægger papir til lektorverdenens kritik af private fondes magt, får i øvrigt selv økonomisk støtte til bøger og podcasts fra private pengetanke som Augustinus Fonden, Ny Carlsberg Fondet og Lundbeckfonden. Sjovt som fine fornemmelser fordamper, når der er kontanter i sigte.

DE JAMRENDE LEKTORER har selskab af adjunkt Christoph Ellergaard fra CBS. Han hævder, at rigets kulturpolitik ligefrem er deponeret i de private fonde. Den måde, pengene deles ud på, er ikke underlagt demokratisk kontrol.

Nej, Herren være lovet har vi ikke en socialistisk eksekutivkomité til at godkende, hvilke projekter private fonde må have lov at støtte for deres egne penge. Adjunkten kritiserer også, at fonde er tilbøjelige til at give støtte til kulturbegivenheder, der vækker opsigt – hellere end til oprydning.

De er der intet sært ved. Selvfølgelig ønsker fondene, at deres støtte er synlig. Det kan være Søfartsmuseet i Helsingør, kunstmuseet Arken i Ishøj Aros i Aarhus eller Det ny Teaters musicalsucces’er.

FAREN VED PRIVATE kultursponsorater er ikke, at der støttes for meget men såmænd snarere, at den enkelte gave kan blive dyr at modtage.

Det groteske eksempel er Operaen i København. Gaven fra Mærk McKinney Møller er banket ned på en dominerende plads - alt for tæt på Amalienborg – og med indbyggede husudgifter på 140 mio. kr. om året.

Men bortset fra den sjældne slags uforskammede gaver er der ikke noget i vejen med, at rige fonde betænker, hvem som helst de lyster at give en håndsrækning.

Den mulighed skal vi ikke have slået ihjel af politikere, som nærer tvangstanker om, at staten skal bestemme alt. 

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
17 kommentarer
Vis kommentarer