Løkke har glemt, at han er pressens minister

Tegning. Allan Buch
Tegning. Allan Buch

Bent Falbert. Forhenværende chefredaktør for Ekstra Bladet, skriver om ret og vrang i retsstat og samfund.

DEN er pivegal med Lars Løkke! Ligesom sin socialdemokratiske forgænger har han øjensynligt glemt, at han er pressens minister. Han har så travlt med at lokke Kristian Thulesen Dahl med på skattenedsættelser, at han overser de ulykker, der er ved at blive tilrettelagt for medierne, endda af hans eget parti.

Forhandlingerne om statens mediestøtte har Venstre lagt i hænderne på en 41-årig nybegynder, hvis største bedrifter har fundet sted inden for hestepleje i Tyskland, sportsdans i Aarhus og servering af mad og drikke i flyvemaskiner.

NAVNET ER BRITT BAGER, og det skal nævnes, at hun har flere boglige uddannelser. Bevares. Men hun blev valgt så sent som i 2015, så hun er ny i trafikken, når det gælder politiske forhandlinger.

Læser man Venstres hjemmesider, findes der slet ingen mediepolitisk ordfører. Folketingsmedlem Bager er alene omtalt som bolig- og kulturordfører. Endnu et tegn på, at Venstres ledelse ikke nærer nogen glubende interesse for lovgivning om medieverdenen.

DENNE MANGEL flugter med, at glosen ’presse’ slet ikke forekommer i Venstres princip-program. Der står blot følgende:

’Inden for de rammer, som teknologien muliggør, skal der være fri adgang til privat etablering af radio, tv og andre elektroniske medier.’

Venstre har i farten glemt, at der endnu findes trykte medier, og at det er dém, der bærer samfundskritikken. Det er endda indtil videre tilladt at etablere nye papirudgaver.

Britt Bager og Danmarks engang liberale parti har imidlertid ikke meget tilovers for tryksværte. Allerede i august 2016 skrev hun i den elektriske avis Altinget, at ’den eksisterende mediestøtte ikke er tidssvarende og begunstiger de trykte og statslige medier’.

BRITT MENER, at statsstøtten skal have to formål: ’At styrke den offentlige debat og at sikre, at alle dele af befolkningen har adgang til medierne’.

Venstres mediestrateg vil derfor tage 300 millioner fra Danmarks Radios årlige tvangsgave fra licensbetalerne på 3700 millioner kroner.

Sammen med 100 millioner kroner fra den øvrige mediestøtte og lidt småpenge fra andre skuffer vil Bager oprette en fond på 500 millioner kroner, som alle medier – gamle som nyopfundne – kan søge en bevilling fra. Betingelsen skal være, at der leveres public service for pengene. Altså diverse former for oplysning til borgerne om samfundet.

ET INTERESSANT SPØRGSMÅL, som Britt Bager ikke har besvaret, er, hvem der skal dele den halve milliard ud til nye og gamle medier. Skal fonden være styret af partipolitisk udnævnte folk a la Danmarks Radios bestyrelse? Metoden kaldes meget humoristisk ’armslængdeprincippet’ og kan sammenlignes med handskedukker.

Så vidt jeg forstår Bagers opskrift, indgår der i hendes konstruktion en stab af fageksperter, som skal anbefale eller fraråde alle udbetalinger, inden det kommende direktorat med de lange arme gramser i kassen.

Hvis uddelingssystemet indrettes ligesom kunstnerverdenens støtteformer, kan der blive dejligt megen nepotisme at kritisere – hvis medierne ellers tør. Straffen kunne jo blive afslag på ansøgninger om støtte.

DER SKAL IFØLGE Venstres hidtil hemmelige ordførers kvalificeringssystem etableres 12 områder, som der kan søges penge til via det nye bureaukrati: Kultur, historie, musik, litteratur, videnskab, debat, kommentar, børn, unge, lokalstof, regionalstof samt digital udvikling (har hun glemt religion?).

Vi er her nede i en detaljeringsgrad, så man kunne frygte, at Britt Bager er blevet indoktrineret i en østtysk pionerlejr, men det er hun vist for ung til.

Der er alt muligt i vejen med Bagers forslag. Det er derfor, jeg mener, at Lars Løkke må se at vågne op og tage sagen over i Statsministeriet, ligesom han måtte gøre det med finansloven, fordi finansminister Kristian Jensen ikke magtede selv at forhandle et forlig på plads om næste års offentlige husholdningsbudget.

HVIS DANMARKS LIBERALE PARTI tog sit tilnavn alvorligt, ville det naturligt arbejde for, at det blev en frivillig sag at abonnere på statens tv- og radiokanaler, ligesom folk selv bestemmer, om de vil betale for Netflix. I stedet er DR’s urimeligt store forbrug godt i gang med at blive begravet som en næsten usynlig post i statsregnskabet.

Påskuddet er, at danskerne dermed kommer til at betale efter evne. Men som minimum burde Venstre gå ind for, at skatten/licensen blev nedsat med de beløb, der spares på statsejede medier.

EN INDLYSENDE MANGEL er det lave ambitionsniveau, hvad angår indhug i Danmarks Radios urimeligt voldsomme milliardgave. Kun en bedrøvelig lille del af DR’s alt for mange kanaler leverer public service-stof i beskedne mængder. Alt for mange timer går hver dag med at genudsende gamle serier med Barnaby, Bond, Foyle og Beck.

Det, vi vil have fra Danmarks Radio – nemlig nyheder og dokumentar – lader sig glimrende frembringe af langt færre end de hen ved 3000 medarbejdere, som render rundt i beton-mastodonten på Amager, heraf 200 chefer, som er travlt beskæftigede med at hitte ud af deres plads i den interne rangorden, mens de udtænker metoder til at få brugt de små fire milliarder kroner, som årligt triller ind i marmor-katedralen.

Hvis det ikke lød så dumt, ville jeg skrive: Bager, bliv ved din læst. Hendes forslag om statsdirigering af medieøkonomien er under alle omstændigheder uantagelig.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn og efternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
kommentarer
Vis kommentarer
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen