Luk butikken, Pia

'Hvad skal folkepartisterne stille op? Det skal jeg fortælle dem: De skal nedlægge Dansk folkeparti,' skriver Bent Falbert.
'Hvad skal folkepartisterne stille op? Det skal jeg fortælle dem: De skal nedlægge Dansk folkeparti,' skriver Bent Falbert.

Bent Falbert. Forhenværende chefredaktør for Ekstra Bladet, skriver om ret og vrang i retsstat og samfund.

ALDRIG HAR DET SET så sort ud for Dansk Folkeparti. Næste folketingsvalg ligner allerede en katastrofe, og partiet savner et brugbart formandsemne. Panikløsningen med Inger Støjberg ser tung ud, efter at hun er smidt ud af Folketinget og ind i et fængsel. Landsretten er på vej til at sende konkurrenten Morten Messerschmidt samme vej.

Apoteksekspedienten Merete Dea Larsen, der ikke kunne genvælges ved valget i 2019, har udnævnt sig selv til formandskandidat, hvilket alle har mødt med dyb tavshed.

MARTIN HENRIKSEN, flygtningenes gruelige fjende, har heller ikke stor opbakning uden for nærmeste familie. Det er grimt og usagligt at tale om betydningen af, hvordan folk ser ud. Det kan Henriksen være glad for. Tilbage er gruppeformand Peter Skaarup. Jeg forstår egentlig ikke, at han forbigås i tavshed som emne. Han taler ellers så dejligt langsomt, at alle kan følge med. Man ingen har nævnt ham som mulig partiformand, og det ekstraordinære landsmøde med formandsvalg finder allerede sted 23. januar.

HVAD SKAL FOLKEPARTISTERNE stille op? Det skal jeg fortælle dem: De skal nedlægge Dansk folkeparti – og Pia Kjærsgaard er den rette til at foreslå det.

Det var hende, der stiftede partiet i 1995 og var formand indtil 2012, hvor hun udpegede den sterile Kristian Thulesen Dahl som sin efterfølger. Det var også hende, der blev formand for Folketinget 2015-2019 – demokratiets højeste post – skønt Poul Nyrup Rasmussen ubegavet havde erklæret, at Kjærsgaards parti aldrig blev stuerent.

EFTER ÅRTIERS udskældning for at være racist kan Pia Kjærsgaard glæde sig over, at samtlige Folketingets partier – fraset Enhedslisten – i store træk har antaget Dansk Folkepartis skrappe udlændingepolitik. Senest foreslår vor socialdemokratiske regering sågu at sende 300 forbrydere, der er dømt til frihedsstraf og udvisning, til opbevaring i Kosovo på Balkan. Jamen Pia, hvad vil du mere?

PERSONLIGT MÅ HUN være mæt af anerkendelse. Hun har f. eks. modtaget Kosanprisen, Altingets Kommunikationspris samt hædersmedaljen Friend of Overseas Chinese Association.

Jeg spørger igen: Hvad vil hun mere? Kan hun virkelig holde ud at se sit politiske barn blive flået ihjel af formatløse typer med større ambitioner end forstand? Pia kan godt lide glosen ’værdig’. Derfor spørger jeg: Vil sådan et hundeslagsmål være værdigt?

 Jeg regner nu ikke med, at hun er så klog at nedlægge sit parti. Politikere har det med at blive hængende for længe. I hendes tilfælde må man spørge hvorfor. For hun har i sjælden set grad opnået alt, hun ville i politik. Der ville derfor være format over, at hun selv lukkede butikken.

Mission accomplished!

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten.
284 kommentarer
Vis kommentarer

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Langt de fleste pampere ender heldigvis med at blive drivvåde