Når uduelighed præmieres

Tegning:Allan Buch
Tegning:Allan Buch

Bent Falbert. Forhenværende chefredaktør for Ekstra Bladet, skriver om ret og vrang i retsstat og samfund.

Jeg har to rettelser. De drejer sig om begrebet bonus. I Nudansk Ordbog defineres det sådan: ’En ekstra udbetaling af penge ud over det, der er aftalt, fordi der er opnået et godt resultat’.

Den Danske Ordbog forklarer bonus med disse ord: ’En ekstraordinær sum penge, der udbetales oven i den faste løn – typisk som anerkendelse af en særlig god indsats’.

FORKLARINGERNE ER forældede. Opdateret til vor tid betyder bonus: Et stort beløb, der udbetales til en chef i det offentlige – uden hensyn til, om modtageren har præsteret noget anerkendelsesværdigt.

Nu er evnen til at tælle – herunder tælle rigtigt – svagt udviklet i store dele af statsapparatet. Men afdelingen med det morsomme navn Moderniseringsstyrelsen har gjort op, at offentlige ledere i den seneste håndfuld år er blevet 800 millioner kroner rigere i form af bonusser.

DER EKSISTERER ingen dokumentation for, at de berigede chefer har arbejdet hårdere eller mere succesrigt, fordi de fik en bonus. Men interessen for de ekstra skillinger er stor.

Fagforbundet Djøf har ligefrem oprettet en hjemmeside, hvor økonomer og jurister instrueres i, hvordan de rager mest muligt til sig under mindst mulig hvæsen fra statskassen. Grådigheden er et fælles vilkår, idet Djøf organiserer både yngste fuldmægtig og ældste departementschef. En besynderlig, men lønsom fagforstening.

Medlemmerne undervises også i, hvordan de kan udlade at tage ansvar for fejl. Bemærk, at offentlige ledere yderst sjældent ses i den rolle – altså i rollen som den, der tager fejl.

DERIMOD ER DE rutinerede i at modtage de nævnte bonusser – uden hensyn til opnåede resultater. De enkelte tilfælde har været nævnt drypvis i pressen. Men det er ganske instruktivt at samle nogle stykker, så det har jeg gjort:

Åbningen af Letbanen i Aarhus blev skandaløst udsat gang på gang. Som tak for elendig ledelse modtog direktør Claus Rehfeld Moshøj ved sin afgang 1,4 millioner kroner i bonus plus to millioner kroner i løn og pension.

Den talentfulde vognstyrer er nu direktør for Rejsekort A/S med 1,5 millioner kroner i gage. Igen har han sikret sig en mulig bonus på 200.000 kroner.

Politidirektør Claus Damgaard, Struer, præsterede at hæve en bonus på 544.000 kroner, skønt han sad tiden ud på åremålsansættelse. Mandens lønseddel i 2016 lød på 2.090.000 kroner.

Hans kollega i Sydøstjylland, politidirektør J ørgen Abrahamsen, fik i 2017 en bonus på 70.000 kroner. Rigspolitiet kunne ikke begrunde den. Hans faste løn var 1.138.019 kroner plus pension og feriepenge.

Banedanmark er en ren gavebod for chefer, men ikke for passagerer. Arbejdet med at modernisere skinner og signaler er foreløbig forsinket til 2030! Men fire direktører modtog hver godt 100.000 kroner i bonus for godt arbejde, selv om de langtfra opfyldte deres mål. Det bestemte administrerende direktør Per Jacobsen. Bagefter modtog han selv 100.000 kroner i bonus. Pengene blev bevilget af Transportministeriets departementschef, Jacob Heinsen. Omsorgsfulde kolleger er ikke det værste, man kan have.

Nordfyns Kommune var det rene paradis for Susanne Ebdrup, direktør for Børn og Unge. Hun blev fyret med 2,3 millioner kroner i hånden
– skønt hun fik nyt job to måneder senere.

Samme kommunes direktør Morten V. Pedersen fik en bonus på 571.000 kroner som tak for, at han overkom at hæve sin gage i de aftalte fire år. Derefter tegnede han en ny fireårs kontrakt med Nordfyn. Den vil indbringe manden samme bonus, hvis han holder ud så længe.

Direktøren for Sundhedsplatformen fik lov at fratræde med over to millioner kroner på lommen, herunder 100.000 kroner som bonus, der blev uddelt af koncerndirektør Jens Gordon Clausen. Han begrundede gaven med, at hans medarbejder ’har knoklet i døgndrift’. Så betyder de mange fejl og mangler i systemet angivelig mindre.

Viljen ser Vorherre på.

Regionsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) kalder bonussystemet ’dårlig praksis’. Men enten følger hun ikke med i, hvordan hendes egen region uddeler bonus, eller også er embedsmændene ligeglade med, hvad den politiske leder mener. Systemet findes i hvert fald fortsat.

JEG KUNNE NÆVNE mange flere tossede eksempler på uddeling af økonomiske præmier til offentlige chefer, som absolut ikke har fortjent nogen form for belønning – men som skal være lykkelige for deres faste gage.

Jeg kan se idéen i at forkæle chefer med en bonus, hvis de har leveret mange års slid på arbejdspladsen, eller hvis de har vist sig særskilt talentfulde på et felt.

Men det er mig umuligt at begribe, hvorfor så mange finder det naturligt at belønne topembedsmænd, der vitterlig er ansvarlige for forsinkelser, fejlkalkuler – ja endog beslutninger, som skader patienter og andre borgere.

Når det yderligere viser sig, at en bonus ikke sætter sig synlige spor i form af bedre arbejdsindsats
– ja, så skal man være noget fint i Djøf for at fatte, at systemet ikke afskaffes omgående.

De igangværende overenskomstforhandlinger er en glimrende lejlighed.
bf@eb.dk

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
24 kommentarer
Vis kommentarer