Vor Store Leder dikterer

'Store tennishaller beordres lukket, for at to spillere ikke skal smitte hinanden. Men fem mennesker må gerne træne med redskaber på tyve gange mindre plads. Hvad er visdommen i dét,' skriver Bent Falbert. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau/Scanpix
'Store tennishaller beordres lukket, for at to spillere ikke skal smitte hinanden. Men fem mennesker må gerne træne med redskaber på tyve gange mindre plads. Hvad er visdommen i dét,' skriver Bent Falbert. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau/Scanpix

Bent Falbert. Forhenværende chefredaktør for Ekstra Bladet, skriver om ret og vrang i retsstat og samfund.

ET DIKTATUR udvikler sig ud fra en favorabel nødsituation, advarede filosoffen og statsmanden James Madison. Han var USA's fjerde præsident 1809-17 og skrev det meste af den amerikanske forfatning, som bygger på magtbalance mellem præsident, senat, repræsentanternes hus og højesteret.  

NU SKAL JEG ikke svinge mig for højt op. Det kommer man galt af sted med i Danmark. Men Vor Store Leders opførsel i disse måneder udgør et træffende eksempel på, hvordan det lader sig gøre at gribe magten enerådigt, når nøden banker på. Demokrati eller ikke demokrati.  

DEN SYMBOLSKE dukkeafbrænding er selvsagt en udansk og usmagelig overreaktion. Men det er en kendsgerning, at Vor Store Leder og hendes afrettede generaler styrer folkets dagligdag stadig mere detaljeret – helt ned til hvilke handlende, der må holde åbent. Butikkerne i isenkræmmerkæden Imerco er f.eks. lukket pr. dekret. Men isenkræmmervarer kan købes i Føtex, som får lov at holde åbent, fordi den kæde desuden sælger mad. Hvad er visdommen i dét? 

Store tennishaller beordres lukket, for at to spillere ikke skal smitte hinanden. Men fem mennesker må gerne træne med redskaber på tyve gange mindre plads. Hvad er visdommen i dét?   

DER ER INTET andet svar, end at Vor Store Leder forlanger det. For nu skal der dæleme lukkes ned, hvor hun synes, der skal lukkes ned. 

Diktaturet har nået absurde højder. Det gælder f.eks. forbuddet mod at forsamles flere end fem mennesker. På Frederiksberg blev der forleden iværksat en politirazzia, fordi en håndfuld hundeejere hilste hinanden god morgen i en park under iagttagelse af Vor Store Leders regel om to meters afstand.  

HUNDEVENNERNE SLAP for anholdelse og bøde, fordi politiets fintælling viste, at der ikke var over fem individer i gruppen, med mindre man skulle tælle hundene med.  

Jo, coronaen er godt på vej til at blive et mindre problem end diktaturet. Modstandsbevægelsen er svag. Og desværre er Jakob Ellemann-Jensen ingen James Madison.     

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten.
127 kommentarer
Vis kommentarer

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.