Den 'falske' Rachlin

Falske profiler er et stort problem - både for Elon Musk og for Dan Rachlin. Arkivfoto: LucyNicholson/Ritzau Scanpix
Falske profiler er et stort problem - både for Elon Musk og for Dan Rachlin. Arkivfoto: LucyNicholson/Ritzau Scanpix
Følg Opinionen

Dan Rachlin. Radiovært, dj og meningsmager

I disse dage overvejer Elon Musk, om han overhovedet vil købe Twitter.

Han har bedt om reelle tal og statistikker fra direktionen.

Pointen her er, at han ikke er overbevist om helt præcis hvor mange profiler på kommunikationsplatformen, der er tomme, falske, robotprofiler.

En helt reel og velbegrundet observation.

Twitter, Facebook, Instagram, Tik Tok, Tinder og sågar LinkedIn er fyldt med falske profiler.

Selv oplever jeg det fem-ti gange dagligt, at blive konfronteret med falske profiler, som har stjålet billeder af mig. For hver falsk profil, Instagram lukker ned, åbner fem nye.

Da der stadig ikke er en anstændig identitetssikkerhed heller ikke på ‘seriøse’ platforme, kan du aldrig være sikker.

Er den du kommunikerer, også den, som han eller hun udgiver sig for?

Jeg har i radio/podcastserien ‘Dan Rachlin og de falske profiler’ fortalt ikke kun om egne prøvelser. Men om flere som må bruge tid og bekymringer omkring falske profiler dagligt.

På Instagram, Facebook og Tinder er der sågar gode navne til falske profiler.

Navne, hvor en søgning vil lede til flere falske ‘Ambrose Thompsoner´end ægte personer med det navn.

Ligesom mængden af smukke kvinder, der bare vil ha' fat i den mandlige pensionist i Vanløse eller den nylige enkemand et sted i Danmark, bare bliver større og større for hver dag, der går.

Derfor har Musk, igen, en god sag.

Selvfølgelig vil en platform et medie være værdisat over reelle brugere af kød og blod, som kan eksponeres for reklamer og tilbud.

Og derfor er det ubegribeligt, at mastodonterne ikke tager det mere alvorligt.

Det svarer 1:1 til fusk og snyd med seertal, lyttertal, læsertal og brugertal.

Hvorfor skulle virksomheder ønske at betale for annoncering, som ikke honoreres?

Nej vel.

Modstanden skyldes angiveligt, at der i en række lande vil være problemer for eksempelvis brugere i diktaturer eller stater, med et lidt mere løst forhold til borgernes ytringsfrihed.

Det ændrer ikke ved, at en enkeltperson med et IP-nummer burde være forhindret i at lave utallige falske profiler.

Det ville vi alle få gavn af. Og mastodont-virksomhederne noget af deres reelle værdi og ikke mindst tillid hos brugerne tilbage.

Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.

  • Aktivér min adgang til Debatten
  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af Debatten.
36 kommentarer
Vis kommentarer
Den 4. november 2020 forgreb Danmarks regering sig på demokratiet

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind