Mens verden omkring os, senest Canada, tager en anden holdning til cannabis, og enten legaliserer medicinsk cannabis, legaliserer cannabis generelt, eller som minimum afkriminaliserer, er problemstillingen blevet polariseret og fastlåst herhjemme.
I befolkningen er stemningen vendt. Over halvdelen af danskerne går nu ind for en generel legalisering af cannabis.
Blandt de folkevalgte sker også et skred for tiden.
Fem partier i folketinget ønsker nu en anden model eller lov end den hidtidige. Og selv i Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti findes der medlemmer, som kigger modløst på, mens justitsministeren og Københavns politichef for tiden dagligt, optimistisk fortæller, hvordan de arbejder hen i mod det endegyldige mål:
At stoppe det åbenlyse hashsalg.
Som om det åbenlyse salg er det åbenlyse problem! De mange modstandere af den virkningsløse 50 år gamle lov om euforiserende stoffer har forskellige grund til at ønske en ny vej.
Ikke fordi de nødvendigvis mener, at det er harmløst at indtage cannabis.
Ikke fordi det gør noget godt for psykisk svage voksne og børn og unge.
Ikke fordi rusmidler er omkostningsfri at indtage.
Men fordi det er den mindst dårlige løsning. Og naturligvis fordi 50 års bøder, fængsel, store hashfangster ikke har ændret noget som helst. Danske unge har rekord i at prøve at indtage, ryge cannabis, hash.
Adskillige hundredetusinde bruger det regelmæssigt.
Kriminaliseringen har udelukkende ført til stigmatisering og isolering af udsatte grupper, og deraf følgende problemer for den enkelte og det, vi kalder samfundet.
Tal fra udlandet fortæller ganske rigtigt om en lille stigning i forbrug eller misbrug i efterdønningen på en legalisering, men ikke en permanent.
Men vigtigere er: En legalisering af cannabis giver os mulighed for at få de unge og psykisk ustabile i tale.
De som under den nuværende lovgivning kryber langs panelerne og under radaren.
De tilbageblevne modstandere af en legalisering taler også om en direkte forbindelse mellem cannabis og hårde stoffer, som førstnævnte skulle føre til. Det findes der ikke tilbundsgående beviser for.
Men vi ved til gengæld med sikkerhed, at kriminelle ikke skelner mellem cannabis og hårde stoffer. Herregud, de skal sælge, hvadsomhelst.
Ligesom der ingen kontrol er med styrke, kvalitet og virkning af hash i kriminel handel. Og slet ikke den, der sælges fordækt i en park, opgang, baggård, på gaden, en bil eller foran en skolegård.
Kampen er tabt.
Og som Einstein bl.a. konstaterede: at fortsætte en handling, uden at det ændrer noget som helst, er tegn på sindssyge.
Beløbene, ressourcerne ved en legalisering er monumentale. Vi taler med sikkerhed et tocifret milliardbeløb i fællesskabets favør.
Muligvis op til 30 milliarder årligt! Penge til de ældre, de syge, de der har været udsat for kriminalitet, og ikke mindst til unge med problemer.
En legalisering stopper ikke al misbrug, kriminelle bander og politiets udfordringer og opgaver.
Men det er den indiskutabelt mindst ringe løsning.
