Det kunne have været mere elegant, Uffe

'Nu blot fem år efter (Alternativets store folketingsvalg, red.) har Uffe og hans sammenbragte flok vist, hvad der desværre er en udpræget sygdom blandt vores politikere. Magtsygen,' skriver Dan Raclin. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
'Nu blot fem år efter (Alternativets store folketingsvalg, red.) har Uffe og hans sammenbragte flok vist, hvad der desværre er en udpræget sygdom blandt vores politikere. Magtsygen,' skriver Dan Raclin. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Dan Rachlin. Radiovært på DR P5, dj og meningsmager

Det kan kun gå fremad for Simon Emil Amitzbølls nye parti Fremad.

I en dugfrisk undersøgelse, hvor 1600 danskere er spurgt, vil ingen, som i nul stemme på hans parti, hvis der var valg nu.

Det seneste årti og lidt mere har budt på en masse fantastiske fantaster, der med stor ihærdighed har etableret partier, som for fleres vedkommende klarede toprocents-skærene og kom i Folketinget. I hvert fald til at begynde med.

Når virkeligheden med en daglig kamp for at blive set, hørt og ikke mindst taget alvorligt blandt de voksne melder sig. Ja, så begynder arbejdet for alvor.

Og skulle det lykkes, er det som om personfnidder - og hvem besidder hvilke poster - hurtigt tager det meste fokus.

Liberal Alliance glemte hurtigt alt om liberalisme i den uforfalskede form, da muligheden for ministertaburetter meldte sig. Partiet foretog sig en slags omvendt Dansk Folkeparti, og begik bl.a. den graverende fejl at lade deres leder blive udenrigsminister.

Liberal Alliance skulle nok lige have overvejet hvilke ministerposter, der kunne anskueliggøre deres liberale fundament.

Dansk Folkeparti har trættet en stor del af vælgerkorpset ved åbenlyst ikke at ville eller turde tage det endelige ansvar og blive medlem af en regering.

Men mest spektakulært har dog alligevel været Alternativets liv og nu snarlige død. Den ellers ikke voldsomt bemærkelsesværdige Uffe Elbæk lykkedes helt sensationelt at stifte et levedygtigt parti, der bragede ind i folketinget i 2015 med disco, fællesdans og en ny frisk måde at anskue dansk politik på.

Det var forfriskende,og på sin plads at ryste op i befolkningen og ikke mindst i de allermest hensygnende partier.

Nu blot fem år efter har Uffe og hans sammenbragte flok vist, hvad der desværre er en udpræget sygdom blandt vores politikere. Magtsygen, hvor muligheden for reel medinflydelse totalt overskygges af, hvem der kan være kalif, når kaliffen ikke gider mere.

Magtkampene i Alternativet har vist sit grimme ansigt igen og igen, senest ved det tumultariske landsmøde, hvor partiet valgte en ny formand, der skiller mere, end hun samler.

Uffe Elbæk, det kære væsen, kunne indlysende godt selv have foretaget en mere elegant og reel overlevering og arvefølge. Men han har til alles overraskelse valgt at give det barn, han måtte kæmpe så hårdt for, bort.

Hittebarnet flakker nu rundt, og forsøger at finde sine ben igen. Det lykkes ikke, og snart er Alternativet en festlig lille erindring i dansk politik.Og hvad værre er, så efterlader det en lang række danske vælgere totalt desillusionerede. For er det virkelig sådan, at dansk politik er fyldt med politikere, der allerhøjest tænker en ministerbil, en givtig udvalgspost og fire år frem?

Når nu det, vi har brug for, er 25 års planer?

Uffe Elbæk efterlader en virkelig grim smag i munden, som blev vi forført, og for manges vedkommende til at stemme på hans parti. Mens Uffe selv sad og overvejede, hvorledes han selv kunne være mest mulig høvding, uden reelt at spørge de andre indianere om noget som helst.

De næste par år kommer ikke til at byde på ret meget nyt blod på Christiansborg!

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
18 kommentarer
Vis kommentarer

Seneste Opinionen

Mest læste Opinionen