'Det tager max 20 minutter at skaffe det værste lort'

Konfiskerede MDMA-piller fra en fabrik  Manila, Filippinernes hovedstad. Foto Ritzau/Scanpix
Konfiskerede MDMA-piller fra en fabrik Manila, Filippinernes hovedstad. Foto Ritzau/Scanpix

Dan Rachlin. Radiovært på DR P5, dj og meningsmager

Mine unger er langt fra perfekte. Jeg ved, at de har prøvet kræfter med deres del af sprut, smøger og cannabis.

Til gengæld er det, efter samtaler og årene, der er gået, min klare opfattelse, at de er styret udenom hårde stoffer.

Ingen eksperimenteren med pulver og piller.

Kald mig naiv, måske har jeg ikke opdaget det hele. Men jeg ved med sikkerhed, at hårde stoffer ikke er en del af hverken deres fest- eller hverdage. Det kan skyldes sund fornuft og mistro. Men i høj grad også valget af venner og bekendte.

Unges misbrug og forsøg med hårde stoffer handler nemlig primært om, hvem de er sammen med. Hvilke jævnaldrende der bliver deres bekendte, venner og fortrolige.

De fleste teenageforældre ved eksempelvis godt, at der ofte findes to hold af venner. Dem, der trækker i den forkerte retning og dem, der trækker i den rigtige.

Jeg lider og sørger med den stakkels far på Sydsjælland, der ud af det blå, har mistet sin 16 årige knægt.

Og jeg forbander de politikere og ansvarlige, der i årtier ikke har har forsøgt nogen som helst former for alternativ rådgivning, lovgivning eller vejledning, når det kommer til den uundgåelige introduktion og etableringen og handlen med coke, amfetamin, ecstasy, MDMA osv.

Over alt i landet tager det de unge mennesker max. 20 minutter at skaffe det værste, ukontrollerede lort, som de udvidende og nysgerrige sniffer eller sluger for så at vente på en effekt.

Det må være selvsamme politikere, der ikke ville tillade fixerum i danske storbyer. Uagtet det faktum, at alle vinder på, at de narkomaner, som er ude i et håbløst misbrug, har anstændige, rene og rolige forhold, når de skal indtage deres stoffer.

Selvsamme politikere må altså mene, at befolkningen og narkomanerne er bedre stillede ved at lade dem stresse et fix igennem i en baggård, en trappeopgang, en park, en legeplads og ofte tæt på børn og unge.

Det er virkelig et mysterium. Der er intet at vinde på at lade som ingenting. Ingen samfundsøkonomisk gevinst. Ingen mulighed for at komme ud af misbruget. Ingen værdighed overhovedet.

Jeg har ingen universalløsning. Men jeg ved, at løftede pegefingre, hævede øjenbryn og de sædvanlige paroler om straf ingen effekt har på de allermest udsatte, svage unge.

Jeg tror ikke narkomaner synes, at deres situation er fed, og at de har et liv, de gerne vil fortsætte med. Jeg tror ikke, at narkomaner kan hverken trues, fængsles eller ignoreres til helbredelse.

Jeg tror og mener, at straffe og forargelse og udstødelse skal skiftes ud med en ny vej. En vej, der inkluderer erkendelse, mindre berøringsangst og en erkendelse af, at ungdommen til alle tider vil eksperimentere, være 'uartige' og ofte gøre det stikmodsatte af det, vi voksne beder om, og håber på.

Vores over 50 årige slag i dynen koster menneskeliv, sorg og et utal af ofre.

Det kan vi ikke være bekendt!

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
24 kommentarer
Vis kommentarer