Er du nogensinde gået til koncert på grund af bandets køn?

Kvindebandet Baby in Vain giver den gas i DR's koncerthus. Foto: Per Lange
Kvindebandet Baby in Vain giver den gas i DR's koncerthus. Foto: Per Lange

Dan Rachlin. Radiovært på DR P5, dj og meningsmager

Er du nogesinde gået til en koncert på grund af sangeren, sangerinden, bandets køn?

Nej vel.

Der kan være mange årsager til at gå til koncert. Den mest åbenlyse er...at man kan lide den, de optrædendes musik.

Måske er det fordi vennerne skal afsted. Man håber på en ny og spændende oplevelse. Men fordi der står en kvinde eller en mand på scenen?

Jeg kender ikke nogen, som bruger det som forklaring.

Forbrændingen i Albertslund, velfungerende offentligt støttet spillested har ikke desto mindre fået en åbenbaring. Hele 2019 skal bands og de syngende have kvinder i forgrunden.

Det forklares som en slags anskueliggørelse af kvinders talent og kunnen, og at denne angiveligt skulle have trangere kår end hvis de optrædende er mænd.

Jeg forstår simpelthen ikke denne problemstilling. Jeg har, hånden på hjertet, aldrig været interesseret i en bestemt koncert(eller film, teaterstykke for den sags skyld) ud fra en kønsbetragtning.

Men Forbrændingen har valgt rigtigt.

Deres eksponering i form af interviews i stort set alle landsdækkende medier den seneste uge, har været nærmest uvurderlig.

'Vi blev bevidste om, at vi har haft en uligevægt år efter år,' lyder det fra Forbrændingens kunsteriske leder, som er mand, Jeppe Skjold.

Og derfor må man således forstå, at næste års repetoire, hits, succes, fans eller ej, bliver med en kvindelig slagside.

For mig er dette stunt nærmest idiotisk, og i min verden gammeldags planøkonomi, vakt til live igen: 'Hvis folket ikke kan se, at de vælger forkert, vælger vi for dem'.

Jeg nægter at tro, at jeg skulle være den eneste, som konsekvent vælger min tilgang til kultur og underholdning ud fra, hvad jeg kan lide, finder nyt og spændende eller synes har et dejligt nostalgisk tvist.

Først da Forbrændingens 2019 valg kom i alle medier, blev jeg opmærksom på, at der findes nogen, som synes, det er synd for pigerne eller måtte postulere, at de skulle have sværere ved at få jobs på landets scener, grundet deres køn.

Fortalere for 'forsøget' med et kvindeligt overtal argumenterer for, at alle landets andre spillesteder kører videre som altid, så vi (hvem det så dækker over) ikke skal føle os trængte eller pressede.

Og det gør jeg personligt ingenlunde.

Jeg vover blot det ene øje og gætter på, at kvindelige sangere eller bands nødigt vil bookes for andet end deres evner udi musikken eller flair for at optræde og underholde.

Men måske har jeg misforstået et eller andet på min vej igennem livet og 35 og 40 år i musikkens tjeneste?

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
22 kommentarer
Vis kommentarer