Annonce:
Annonce:

Glæd dig til grænsehandlen

Alt tyder på, at vores store ellers meget regelrette naboer sydpå legaliserer køb og salg af cannabis, og Danmark burde gøre det samme, skriver Dan Rachlin. Arkivfoto
Alt tyder på, at vores store ellers meget regelrette naboer sydpå legaliserer køb og salg af cannabis, og Danmark burde gøre det samme, skriver Dan Rachlin. Arkivfoto
Annonce:
Følg Opinionen

Dan Rachlin. Radiovært, dj og meningsmager

I lande, som rykker tættere og tættere på danske grænser, har de nu set lyset. Kampen mod cannabis, hash er tabt.

Og i øvrigt giver den overhovedet ingen mening.

Vi skal naturligvis forsøge at forhindre børn, unge, psykisk svage i at ende i et misbrug. Men der er intet, der tyder på, at over 50 års forbud og klapjagt på cannabis, brugere og sælgere har hjulpet overhovedet.

Milliarder bliver brugt på store mængder politibetjente og retsinstanser. Og cannabis, ja, den er stadig overalt. Og hvad værre er, intet tyder på at ulovliggørelsen hindrer ret mange unge mennesker i at indtage cannabis.

I hvert fald viser undersøgelser, at danske unge er nogle af dem, der tidligst prøver at ryge hash, indtage cannabis. Ja, de er sågar hurtigere ude af starthullerne end i lande, der enten har legaliseret cannabis eller i disse år er i gang med at afkriminalisere markedet.

Annonce:

Og nu tyder alt så på, at vores store ellers meget regelrette naboer sydpå legaliserer køb og salg af cannabis.

Tyskland har regnet på det, og markedet kombineret med mindre ressourceforbrug på lov og orden vil skæppe med adskillige milliarder i den tyske statskasse. Det bliver sjovt, at se hvordan bagstræberiske lov-og-orden-politikere herhjemme vil reagere.

Grænsehandlen bliver i fremtiden betragteligt sjovere!

Eller skal vi have placeret danske politibasser på hele grænsestrækningen mellem Danmark og Tyskland?

Nej vel.

Det er på tide, at vi også gør op med dårlige vaner, symbolpolitik og en kontinuerlig slåen i dynen. Selv vores ‘kedelige’ naboer i Sverige overvejer i disse år, om det på sigt er værd at straffe og fængsle folk for en gerning, som ret beset er uden ofre.

Annonce:

Misbrug og afhængighed er aldrig af det gode. Men her kunne nogle af de mange penge, man utvivlsomt får i fælleskassen passende bruge på oplysning, forebyggelse og aktivering af unge, som er på vej ud ad en forkert vej.

Holland er der. Portugal er der. Schweiz er der. Spanien, Italien, England overvejer om de skal fortsætte kriminaliseringen af cannabisbrugere. Industrien, landbruget kan opnå kæmpe indtægter og aktivering. Forretningslivet kan boome med produkter, der relaterer til cannabis. Politiet og retsinstanserne kan bruge tiden på ‘rigtig’ kriminalitet.

Og vi tager ikke mindst milliarder ud af kriminelle miljøer og bandernes lommer.

Alt andet end lige vil man vel egentlig også hellere købe cannabis i en butik med styr på kvalitet, styrke og mængder end i en mørk baggård? Og jo, kriminelle skifter ikke alle ‘branche’, hvis de pludselig mister et lukrativt marked. Men det er usandsynligt, at alle kriminelle opdyrker et nyt marked, hvor milliarderne ligger og venter.

Så hvad er det egentlig lige vi venter på?

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.

  • Aktivér min adgang til Debatten
  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af Debatten.
77 kommentarer
Vis kommentarer

Populært i Ekstra Bladet+

Spar med
Elpris LIGE NU
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:

Mest læste lige nu

De lovlydige straffes, alle de andre går fri
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: