Har Socialdemokratiet ingen nedre grænse?

'Den socialdemokratiske mindretalsregering ønsker IKKE brede, fornuftsbaserede forlig henover midten. Af den slags der kunne samle og holde længe,' skriver Dan Rachlin. Foto: René Scütze
'Den socialdemokratiske mindretalsregering ønsker IKKE brede, fornuftsbaserede forlig henover midten. Af den slags der kunne samle og holde længe,' skriver Dan Rachlin. Foto: René Scütze

Dan Rachlin. Radiovært på DR P5, dj og meningsmager

Har den nuværende socialdemokratiske regering slet ikke nogen nedre grænse?

Tilsyneladende ikke. 

Mens dette skrives har finansminister Nicolai Vammen sendt en ‘beklagelse/undskyldning’ til pressen og ikke mindst partiet Venstre. Ikke fordi han eller regeringen har lyst. Men fordi de er taget med fingrene i kagedåsen.

Midt i forhandlingerne om den allerede totalt vingeskudte ‘udligningsreform’ er en mail lækket. I denne får vi sort på hvidt beviset for, hvad vi allerede vidste. Den socialdemokratiske mindretalsregering ønsker IKKE brede, fornuftsbaserede forlig henover midten. Af den slags der kunne samle og holde længe.

I mailen udpensles, hvorledes Socialdemokratiets vigtigste opgave med ‘forhandlingerne’ er at udstille Venstre som uansvarlige og umulige at lave forlig med. Den undskyldning er lige så meget værd, som regeringens allerede utallige forsøg på at lade, som om de er hele Danmarks regering.

Siden den tiltrådte for mindre end et år siden, har det nemlig vist sig, at Mette Frederiksens tropper ønsker at love, forhandlinger og politik bliver på deres måde og nåde eller slet ikke.

Først var der historien om Henrik Sass Larsen, der i et anfald af enten sygdom eller vanvid kom op med, at ministre og udslagsgivende politikere selv skulle kunne vælge og vrage, hvornår de allernådigst ønskede at udtale sig til medierne. De, folkets tjenere, skulle ikke forstyrres i tide og utide med nysgerrige spørgsmål, men selv styre hvornår de gad sige noget med mening.

Så fulgte den fortsat virkelig bizzarre udnævnelse af Martin Rossen som speciel rådgiver for statsministeren med så meget magt, at han sidder med, når tunge beslutninger skal tages. Ja, der tales om magt som statsminister nummer to.

Desværre for demokratiet kan samme Rossen ikke spørges om noget som helst. Han tager beslutninger, men er tavs som graven. Og han kan ikke stilles til ansvar eller som minimum en høring, hvis andre af folketingets politikere måtte finde det relevant. De to mest nysgerrige og forbløffede medier, Radio 24syv og Ekstra Bladet, fik kærligheden at føle.

Radio 24syv blev gjort tavs og lukkede. Ekstra Bladet blev beskrevet som blodhunde, journalister uden pli eller forståelse for medmenneskelighed. ‘At tænke sig, de forsøger at få svar ud af ministre, sågar på deres arbejdsplads, eller hvor man kunne håbe på at få dem i tale’.

Bemærk at den nuværende regering eksempelvis ikke har et ugentligt pressemøde, hvor man ville kunne spørge ind til regeringens dispositioner. For nylig kunne nogle andre irriterende, næsvise journalister denne gang fra Berlingske Tidende afsløre, at regeringen benytter sig af dybt, dybt ubehagelige virkemidler overfor uafhængige forskere og organdonationer, som skulle formaste sig til at kritisere Socialdemokratiers politik.

Repræsentanter fra bl.a. Mellemfolkeligt Samvirke og Folkekirkens Nødhjælp har fået mere end et vink med en vognstang. De er blevet kontaktet direkte og fået utvetydigt at vide, at kritik ikke gavner i et samarbejde med den nuværende regering.

Det virker som den slags tips, folk i DDR eller Sovjetunionen modtog ved antydningen af kritik overfor styret.

Og forleden lod statsministeren så, igennem en talsmand, vide, at hun ikke ønsker at holde tale ved 1. maj mødet i Fælledparken. Der er for meget larm, tumult og kritik ved det, der skulle være arbejdernes festdag. Folket er også gået hen og blevet røvirriterende. Tænk, at de ikke blot bukker og nejer over den røde politik, der gennemføres lige nu. Tænk, at de utaknemmelige danske vælgere tillader sig at råbe op og stadig være utilfredse.

Nej, så må statsministeren hellere holde sig fra det folk.

Det kan sagtens være, at den nye form for regeringsmanøvrer kan sikre en tid, hvor irriterende medier og folket ikke kan komme tæt på ministre, regering og politikere generelt. Og det kan sagtens være, at denne adskillelse kan resultere i lovforslag og måske sågar gennemførelse af love.

Men det bliver for en kort stund. Så arrogant, magtfuldkommen og diktatorisk ledelse bliver altid stoppet på et tidspunkt. Regningen skal betales før eller siden.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
117 kommentarer
Vis kommentarer

Seneste Opinionen

Mest læste Opinionen