Hvad fejler folk over 50 år?

'Virksomheder og endnu værre, offentlige arbejdspladser, fravælger kompetent arbejdskraft, hvis personen, der søger jobbet, har rundet 50 år. Kan nogen forklare hvorfor,' spørger dan Rachlin. Arkivfoto
'Virksomheder og endnu værre, offentlige arbejdspladser, fravælger kompetent arbejdskraft, hvis personen, der søger jobbet, har rundet 50 år. Kan nogen forklare hvorfor,' spørger dan Rachlin. Arkivfoto
Følg Opinionen

Dan Rachlin. Radiovært, dj og meningsmager

I Danmark findes et mystisk fænomen, som ikke umiddelbart kan forklares.

Gennemsnitslevealderen stiger dag for dag. Danske ældre har aldrig været mere aktive, sunde og i gang såvel psykisk som fysisk. Aldrig de været mere selvstændige, velhavende og eventyrlystne.

Men virksomheder og endnu værre, offentlige arbejdspladser, fravælger kompetent arbejdskraft, hvis personen, der søger jobbet, har rundet 50 år.

Ikke 80, 90 eller 100 år. Men folk over 50, der for manges vedkommende ser frem til mindst 30 gode år. Men åbenbart år, hvor vi ikke skal regne med at give en hånd med i forhold til produktion, kreativitet, varme hænder, og ikke mindst det nogen kender som ‘erfaring’.

Folk over 50 kommer nærmest pr. automatik ikke til jobsamtale, og da slet ikke til lederstillinger.

Kan ‘nogen’ ikke fortælle mig hvorfor? Det kan sagtens være, at 50-årige for 100 år tilbage var pensionsmodne, men i 2022 giver det ingen mening overhovedet.

Jeg er med på at vi ikke kan tvinge private virksomheder til at ansætte specifikke typer. Men vi kan spørge dem, hvad fanden de har gang i. I det offentlige er det en anden sag. Her skal politikernes - herunder den eksisterende regerings varme luft og indtil videre tomme paroler om at række ud efter sunde, aktive danskere over 50 - tvinges til at gennemføre dette.

Selv ikke i diverse ministerier, hvor deres øverste chefer kender til problemstillingen i Danmark, hvor vi mangler arbejdstagere, har de rykket sig. Finansministeriet - altså der hvor de regner og lægger sammen og trækker fra - ansatte man en enkelt medarbejder over 50 år mellem 2016 og 2019.

Regn lidt på det!

Selv deltager jeg under ingen omstændigheder i den komplet latterlige, hule og dobbeltmoralske aldersforvirring, man bliver mødt af overalt i Danmark. Private virksomheder, det offentlige, alle skriger på kompetent og dedikeret arbejdskraft. Vi svømmer i erfarne, dygtige mennesker, som i øvrigt holder aftaler, møder til tiden, og ikke undskylder sig med tømmermænd eller kærestesorger. 

Og alligevel sidder dem, der skal ansætte, og frasorterer folk over 50. Jeg har aldrig, som snart 58 årig, været i en bedre fysisk form end nu. Ikke ondt nogen steder på kroppen. I balance fra top til tå.  Og så skal jeg høre alt muligt ævl om folk omkring de 60 og alle de begrænsninger, vi åbenbart har.

Rend mig i r….

Og mens jeg er ved det: Jer unge, yngre, som stifter familier og får børn: Regn ikke med at bedsteforældre sidder hjemme i lænestolen og venter på, hvornår babysitterservice skal rykke ud. Jeg kan muligvis godt passe et lille barn, hvis det kan sove i timevis i garderoben på baren eller frokostrestauranten, jeg sidder på.

Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.

  • Aktivér min adgang til Debatten
  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af Debatten.
135 kommentarer
Vis kommentarer
Den 4. november 2020 forgreb Danmarks regering sig på demokratiet

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind