Hvis Mette F. kunne se Sass i langsom gengivelse

Socialdemokraternes gruppeformand, Sass Larsen, gør her en undtagelse og svarer på et spørgsmål fra Ekstra Bladet. Foto: Jonas Olufson
Socialdemokraternes gruppeformand, Sass Larsen, gør her en undtagelse og svarer på et spørgsmål fra Ekstra Bladet. Foto: Jonas Olufson

Dan Rachlin. Radiovært på DR P5, dj og meningsmager

Jeg skal ikke kunne sige om Mette Frederiksen, Socialdemokratiets formand, kender det nyligt introducerede VAR- system, som er blevet lanceret i international fodbold.

VAR er en forkortelse for Video Assistance Referee.Det giver dommeren en mulighed for at ændre en beslutning. At tjekke om en spiller gik over stregen.

I Mette Frederiksens tilfælde kunne VAR give formanden en chance til at irettesætte partimedlemmer, som virker til at være kørt af sporet op til det kommende folketingsvalg. Eksempelvis hendes formand for folketingsgruppen Henrik Sass Larsen.

Sass Larsens'  krig mod bl.a. pressen virker grinagtig, nærmest desperat.

Naturligvis kan en enormt magtfuld politiker, en gruppeformand i landets største parti, ikke selv diktere egne regler for kontakt og kommunikation med medierne. Pressens opgave er bl.a. at formidle den folkevalgte politikers tanker, visioner, og konkrete politiske holdninger. At forholde ham de konsekvenser hans politik har for danske vælgere.

Derfor må politikere leve med den presse, de nu engang har.

I stedet har Sass valgt en komisk solotur, hvorved han udelukkende vil lade sine gennemtænkte og forberedte  ord flyde til udvalgte og på et bestemt tidspunkt en gang i kvartalet.

Det har resulteret i ubeskrivelige højdepunkter, når folkets mand nægter at ytre noget som helst, fordi tidspunkt og sted ikke var dikteret af Sass selv. Eller når hans uimodsagte tanker, fortalt ufortyndet hos Reimer Bo, i bogform eller forleden dag i 'Slotsholmen' på P1, krydres med udfald imod eliten - dem, som går til ballet, opera og teaterforestillinger.

Sass Larsen har end ikke evnet at sætte sig ind i de seneste årtiers trend: Folket valfarter til opera, ballet og teater.

I stedet forsøger næstformanden i Danmarks største parti at kickstarte en idiotisk kamp mellem dem, der kan lide dansktop, og dem, der kan lide hans påståede elitære kultur. Som om der ikke findes plads til det hele, også hos 'den almindelige borger'. Såvidt tilliden til de danskere, som sagtens evner at balancere mellem såkaldt finkultur og popkultur.

Det ene udelukker ikke det andet. Henrik Sass Larsen tydeliggør særdeles kraftigt desperationen i Socialdemokratiet, ellers havde chefen eller partiet for længst stoppet denne vanvittige opførsel.

Måske har Mette Frederiksen travlt med egne, nye tiltag, som helst skal afstemmes med den nye stil inspireret af Dansk Folkeparti. Måske sidder også hun og forsøger at finde de revner og sprækker, som kan gøre Socialdemokratiet til partiet for de danske vælgere, der er trætte af magten og ikke mindst politikerne med indflydelse.

Så tilbage til VAR. Et videooptagesystem kunne faktisk hjælpe Mette Frederiksen med at se, om hendes gruppeformand spiller efter reglerne. Eller om han småfornærmet og nedladende forsøger at dirrigere den samlede danske presse.

Hvis det altså betyder noget for hende, hvad hendes højre hånd render rundt og laver, kort tid før et folketingsvalg.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
15 kommentarer
Vis kommentarer
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jesper Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen