'I skulle skamme jer'

De eneste skyldige i medieomtalen af Henrik Sass Larsen er Henrik Sass-Larsen selv og ledelsen i Socialdemokratiet,' skriver Dan Rachlin.  Billede fra valgkampen i 2019. Foto: Mogens Flindt
De eneste skyldige i medieomtalen af Henrik Sass Larsen er Henrik Sass-Larsen selv og ledelsen i Socialdemokratiet,' skriver Dan Rachlin. Billede fra valgkampen i 2019. Foto: Mogens Flindt

Dan Rachlin. Radiovært, dj og meningsmager

Henrik Sass- Larsen engang en magtfuld politiker. En temperamentsfuld politiker. Nogle vil sige en noget hidsig, egenrådig og uforudsigelig politiker.

En politiker i den absolutte top herhjemme, havde hans fejlsvurderinger, bl.a. i forhold til omgangskreds, ikke spillet ham et pus, minister i Thornings seneste regering.

Nu måtte han ‘nøjes’ med at sidde med, når de socialdemokratiske politikere og ministre tog beslutninger på vores alles vegne. Som formand for den socialdemokratiske folketingsgruppe. Formand i landets største partis folketingsgruppe.

I Sass-Larsens’ seneste år som politiker var han desværre mere og mere uforudsigelig, opfarende, egenrådig og hidsig. Som var der noget galt. Helt tydeligt på en slingrekurs med beslutninger, der simplethen ikke går som magtfuld politiker. Ønskede kun at være til rådighed for pressen på bestemte tidspunkter, datoer, måneder.

Dikterede, hvilke medier og journalister han ønskede at tale med, og ikke mindst hvem han ikke ønskede at tale med.

Det kan de fleste borgere vist nok godt se, er en anelse udfordrende i et åbent, frit demokrati. Sass- Larsen virkede ved flere offentlige lejligheder påvirket også psykisk. Ustabil og ved flere pressemøder og begivenheder, direkte bleg og fraværende.

Nu har hans datter skrevet en hudløs ærlig og meget rørende kronik, en historie om hvordan det påvirkede hende og hendes familie. Hvordan hun, uden skyld, uden indsigt, skulle forholde sig til forsidehistorier, vandrehistorier og rygter i en lind strøm. Hun anklager pressen, medierne, ikke mindst Ekstra Bladet for deres hængen ud, heksejagt og forfølgelse af hendes far.

Magtfulde politikere, ministre i den socialdemokratiske regering tordner mod journalister, pressen og Ekstra Bladet.

‘Hvordan er vi havnet her?’

‘Hvordan stopper vi det?’

‘Det er for galt,’

En del af vælgerkorpset (den dovne del) stemmer i med forargelse over Ekstra Bladet, Poul Madsen og journalister på Ekstra Bladet.

Det er faktisk virkelig, virkelig trist, at opleve problemstillinger vendt totalt på hovedet. Og se, hvordan mennesker med magt og deres vælgere raser og kræver hævn og regler og love og hoveder på fad. Når de eneste skyldige er Henrik Sass-Larsen selv, ledelsen i Socialdemokratiet. Og måske, måske en behjertet sjæl i hans vennekreds

Tænk, at lade et dygtigt menneske nærmest gå linen ud, uden at I griber ind. I skulle skamme jer, og som minimum forklare Henriks datter, vælgerne og åbenbart ansvarlige ministre, hvordan tingene hænger sammen.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten.
71 kommentarer
Vis kommentarer