Annonce:
Annonce:

Kvindelige ledere fejler også

'Vi er nogle stykker, som mener at du på nuværende tidspunkt skulle lægge løgnene og forsvarsmekanismerne fra dig,' skriver Dan Rachlin til TV 2's direktør, Anne Engdal Stig Christensen. Foto: Mathias Svold
'Vi er nogle stykker, som mener at du på nuværende tidspunkt skulle lægge løgnene og forsvarsmekanismerne fra dig,' skriver Dan Rachlin til TV 2's direktør, Anne Engdal Stig Christensen. Foto: Mathias Svold
Annonce:
Følg Opinionen

Dan Rachlin. Radiovært, dj og meningsmager

Det er en udbredt misforståelse, at metoo-bevægelsen er kvinder mod mænd. Det er det ikke. Det er rigtigt mod forkert. Trygt mod usikkert. Og respekt mod mangel på samme.

Metoo er en bølge, en tsunami, et jordskred, som ikke bare lige forsvinder. Ikke mindst mænd står for skud. I medierne ikke overraskende kendte mænd. Ikke at kendte mænd er værre eller bedre end ikke kendte mænd. Men fordi sådan er vores verden, det er mere fristende eller interessant at læse om nogen, man kender eller har hørt om.

Selvsamme medier burde måske grave et spadestik dybere. For i ledelser, direktioner, øverst i organisationer sidder jo, heldigvis, også kvinder. Heldigvis fordi en virksomhed og en virksomheds ledelse helst skal være et spejl på samfundet herude.

Annonce:

Og - skrevet helt for egen regning - fordi kvinder er fremragende ledere. Der ikke altid er alphahanner, og ikke altid skal måle pikkemand med andre ledere eller sågar medarbejdere.

Desværre kan kvindelige ledere også fejle, være blinde og døve, hvis ikke ligefrem kyniske og beregnende. På TV2, der jo helt selv har sørget for at være hovedpersonen i det aktuelle drama, er der kvinder i mange af stationens lederpositioner.

Og det har der været igennem stationens nu 33 år lange liv. I 12 år var det eksempelvis den profilerede erhvervskvinde Merete Eldrup. I dag 58 år og aktiv i bestyrelser og i det hele taget varetagelse af hverv, der skal styrke dansk erhverv.

Oven i det er hun de sidste par år blevet noget af en rollemodel, en erhvervskvinde, der fremhæves for sit arbejde og visioner. Ikke mindst, når det gælder kvinder i virksomheder.

Annonce:

Jeg har stadig til gode at få forklaret, analyseret, hvorledes man kan være øverste chef i en virksomhed i 12 år uden at vide noget som helst om et usundt arbejdsmiljø i dele af organisationen. Hvordan kan man være ‘sluppet afsted’ med at skulle håndtere adskillige personalesager, også i den øvre del af magtpyramiden med fyringer, ‘aftrædelsesordninger’ og ‘gensidige aftaler’, uden at videdette?

Hvordan kan man gentagne gange vende det døve øre til? Lade passere og - som vi jo desværre ved nu - have adskillige skæbner, bristede drømme og ulykkelige medarbejdere på samvittigheden. Er det sandsynligt, at den øverste leder ‘ikke vidste noget’ om en syg eller i hvert fald forkert kultur?

Videre til stationens mangeårige, loyale medarbejder Ulla Pors Nielsen. Hun har været på TV2 siden 1990 med en afstikker til DR fra 2005-2010. I dag er hun nyhedsdirektør og fremstår i forbindelse med den ene skandale efter den anden i netop nyhedsafdelingen fuldstændig utroværdig. Nølende, hakkende og stammende og i bedste fald blottet for empati og forståelse.

I dokumentarerne om metoo sendt på Discovery, som nyhedsdirektøren ikke havde set, da hun stillede op til interview, er hun decideret forvrøvlet.

Annonce:

‘Alle der kender mig og har arbejdet sammen med mig, ved at jeg er en kedelig chef, der gik hjem tidligt’, sagde hun i et desperat forsøg på at fremstå uskyldig og som minimum uvidende om tingenes tilstand.

Den forklaring havde måske været troværdig, hvis ikke det lige var, fordi der blev flirtet, kissemisset og sågar knaldet på TV2 også i almindelig arbejdstid. Kan man tage en nyhedsdirektør seriøst, som i 26(!) år har været en integreret del af TV2s’ nyhedsafdeling, ledelse alvorligt, når hun usikkert postulerer manglende kendskab til lysthusets aktiviteter?

Endelig har nærværende avis og medie de seneste dage afsløret stationens nuværende øverste chef, administrerende direktør Anne Engdal Stig Christensens’ deltagelse i TV2s’ ‘festlige og frække’ aktiviteter. Anne har besiddet en lang række ledende poster på TV2, og i orkanen de seneste uger udtalt, at hun ikke kendte til den sexistiske kultur på arbejdspladsen, hun er øverste ansvarlig for.

Annonce:

Og alligevel har hun bl.a. delt kondomer ud til et medarbejderseminarium.  Påtrykt med stationens slogan. Og farvegradueret alt efter, hvem der ‘skulle være sammen omkring arbejdet’. Jo, Anne kunne dengang i 2017, hvor hun besad stillingen som indholdsdirektør, virkelig levere ‘indhold’.

Og da hun var kommet helt til tops i hierarkiet, syntes hun da også lige medarbejderne skulle vide, at hun ville blive skuffet, hvis hun ikke blev klasket i røven til en kommende firmafest. Ærligt, og det her mener jeg: Jeg bliver sgu ikke forarget eller moralsk stødt over den slags kommentarer.

Men jeg bliver faneme forarget, hvis det er en ageren fra den øverste chef på en arbejdsplads med en rigtig dårlig kultur i hvert fald i konkrete afdelinger. Og jeg bliver virkelig, virkelig rasende, når selvsamme leder, spiller uskyldig, når lortet er eksploderet. Ikke fordi TV2 har undersøgt sig selv i et eller flere programmer, hvilket havde klædt dem. Men fordi andre journalister og medier greb fat i sagen.

Annonce:

TV2 har ikke gjort noget andet end at lave en advokatundersøgelse, som resulterede i to mandlige, markante medarbejderes afgang. Tror vi det er nok? Virker TV2s administrerende direktør troværdig? Troværdig, når hun på P1 torsdag morgen forsøger med et:

‘Jeg tror ikke, at nogen kan gå fejlfri igennem det her forløb’

Øh nej, fru direktør, ingen fordrer fejlfrihed og pletfri opførsel kontinuerligt og altid. Men vi er nogle stykker, som mener at du på nuværende tidspunkt skulle lægge løgnene og forsvarsmekanismerne fra dig. Og fremstå som en moderne, ansvarlig leder, der rent faktisk erkender egne fejl i jagten på et bedre og sundere arbejdsmiljø.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.

  • Aktivér min adgang til Debatten
  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af Debatten.
17 kommentarer
Vis kommentarer
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

Pas på ønsker i Venstre - de kan gå i opfyldelse
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
LIGE NU

Bagholdet

Annonce:
Annonce: