Men så begyndte Danmark at synge

'I løbet af et par uger er den sympatiske Philip Faber, som såmænd blot elsker musik og at formidle den og en portion glæde, blevet folkeeje,' skriver Dan Rachlin og håber, at det har lært TV- og radiostationerne noget. Arkivfoto
'I løbet af et par uger er den sympatiske Philip Faber, som såmænd blot elsker musik og at formidle den og en portion glæde, blevet folkeeje,' skriver Dan Rachlin og håber, at det har lært TV- og radiostationerne noget. Arkivfoto

Dan Rachlin. Radiovært på DR P5, dj og meningsmager

Jeg kan huske den første morgen i studiet på The Voice, hvor fortrykte lister fortalte os værter, hvad vi skulle spille.

Indtil da havde vi selv bestemt hvilke sange, der røg i æteren. Vores passion gjorde udslaget.

Men i starten af 90erne blev vi ‘amerikanske’. Vi måtte for guds skyld ikke spille andet end numrene fra playlisten. Væk blev glæden og impulsiviteten, ind kom lister - i princippet udvalgt af en maskine,computer.

Fokusgrupper og analyser styrer musikken på dansk radio. Mange lyttere tror naivt, at værterne på de store public service kanaler bestemmer noget som helst. Det gør de ikke.

På P3 må man for alt i verden ikke spille en gammel klassiker. Tænk, hvis et ungt menneske uforvarende kom til at høre The Beatles eller Rolling Stones. De ville jo få et traume for livet!

De kommercielle kanaler i Danmark er om muligt endnu strammere formaterede, som det hedder. På Voice, Nova og 100 FM roterer et meget begrænset antal sange, som er testet i hovede og røv. Danskere kan ganske enkelt ikke tåle nogen som helst form for afvigelser, eller kan de?

Danmarks Radio og ikke mindst TV2 lancerer af og til nye programmer, og igen skal man allerhelst have allerede gennemprøvede koncepter ‘XFactor’, ‘Voice’ og diverse quizkoncepter. Kreativiteten, opfindsomheden, impulsiviteten er væk, der skal analyseres og knækkes tal, så bliver alle underholdt og lykkelige.

TV2 er nærmest ekstreme i deres målgruppefokusering. Værterne må med ganske få undtagelser for guds skyld ikke være over 40 år. Og musik har i årevis været mellemlægspapir uden egen identitet i diverse programmer. Kun ‘Toppen af poppen’ tager sig af pop og rockmusik leveret af professionelle udøvere og ikke amatører.

Jeg kan mange morsomme anekdoter om redaktører på TV2, som i deres målgruppefiksering siger nej til kreativitet og underholdning i verdensklasse. Eksempelvis fik en af mine venner på et tidspunkt at vide, at en koncert med store kunstnere, der fortolkede Beatles ‘var der ikke noget stort publikum til’.

Men så kom coronaen! Og hvad skete der så? Så begyndte folk at synge! På altaner, i gårde, alene hjemmefra og sendt på tv. I løbet af et par uger er den sympatiske Philip Faber, som såmænd blot elsker musik og at formidle den og en portion glæde, blevet folkeeje.

Danmark synger, nyt, gammelt, langsomt, hurtigt, fjollet og alvorligt. Helt uden at skele til generationskløfter, smagsdogmer og analyser! Så forskellige er vi nemlig ikke.

Og ligesom vores svenske brødre og søstre har gjort i årtier, samles vi (hver for sig) og synger, klapper og har det dejligt sammen. Måske, kun måske, er der en visionær, modig tv, radiochef, der fornemmer lugten i bageriet. Og dropper analyserne, kravene om nye effekter og glimmer.

Som tør tage ansvar og chancer, og lader danskerne synge sammen fremover også. Unge, voksne, ældre sammen i kor. Blande genrer, stilarter, årtier. Lade unge popsangere optræde sammen med erfarne, dygtige navne.

Se, hvad der sker, når dansktop, pop, rock og andre stilarter får lov at skinne sammen. Musik er limen, der kan holde os sammen.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
9 kommentarer
Vis kommentarer

Seneste Opinionen

Mest læste Opinionen