Når du ser et stjerneskud - bør du række hånden ud

Dan Rachlin. Radiovært på DR P5, dj og meningsmager

'When You Wish Upon A Star' får mig altid til at fælde en tåre.

For det første fordi den for mig, også i den danske version, er dér, hvor julen peaker. Juleaftensdag, mens anden steger og dufter, alt bliver gjort klar, og en del danskere går i kirke.

Og det gode gamle Disney juleshow skal ses.

For det andet får den mig af helt personlige og private årsager til at tænke på familiemedlemmer og venner, der ikke er mere. Og så ikke mindst et vigtigt budskab:

Bevar altid håbet, altid.

Det er langt fra os alle, der får det liv vi ønsker og drømmer om. Lige meget hvor meget vi tager os sammen, hvor meget vi kæmper, hvor meget vi får at vide fra wonderboys, i vores tidsalder diverse gulddrenge, at 'bare man vil det, så sker det'.

Røv og nøgler! Naturligvis gør det ikke altid det! Langt fra!

Mange må nøjes med at drømme om den eneste ene. Den, der var der, men man lod gå. Den, man troede var der.

Eller nøjes det job, den karriere, som af 100 forskellige årsager blev skiftet ud med en anden drøm, eller blot det, der lod sig gøre.

Eller der var et helbred, som blev ved med at drille. En krop, der ikke ville, som hjernen og hjertet ville.

De fleste af os er trods alt velsignet med en familie på godt og ondt. En partner, børn, forældre, bedsteforældre, som vil én det bedste her i livet. Men en del har den ikke - familien, partneren, vennen, den fortrolige.

Husker vi, at involvere alle i den vigtige december og julen? Farer vi forvirrede rundt, og krydser ting af på de ønskeseddler der nu om stunder ofte er printede eller sendt som links? Mundhugges vi, fordi alt skal være så fucking perfekt? Tæsker vi rundt i vores biler, fordi der er ekstra kø og længere ventetid?

Er det den sande juleånd at råbe af andre trafikanter, give dem fingeren eller bremse hårdt op?

Oh vé den julemiddag, hvor ribsgeléen mangler, hvor mandelgaven er blevet væk, eller pakkerne ikke er pakket ind som dem fra Magasin.

Husk nu at involvere alle! Du og jeg kan kun gøre så meget, vi kan i den store sammenæng. Men hvad vi rent faktisk KAN, er at tjekke i den nærmeste kreds, således at der ikke sidder en ensom sjæl de dage og aftener, som betyder allermest ikke at være alene på.

Det handler julen om. At have overskud til alle omkring sig. Blandt de nærmeste, i samfundet, i hele det lille land.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
6 kommentarer
Vis kommentarer