'Så hold dog kæft!'

'Udviklingen er de seneste år eksploderet. Der tales, pludres, skåles til alle typer koncerter,' skriver Dan Rachlin. Her et billede fra en P6 Beat koncert i Ørestaden.  FOTO: Per Lange
'Udviklingen er de seneste år eksploderet. Der tales, pludres, skåles til alle typer koncerter,' skriver Dan Rachlin. Her et billede fra en P6 Beat koncert i Ørestaden. FOTO: Per Lange

Dan Rachlin. Radiovært på DR P5, dj og meningsmager

Jeg tror, at jeg opdagede 'fænomenet' første gang, da Leonard Cohen optrådte på Rosenborg Eksercérplads for en håndfuld år siden.

Cohen var ikke en mand med store armbevægelser eller et band, der spillede højt. Så den tiltagende småpludren fra publikum omkring os var bemærkerkelsesværdig. Og den kom ikke fra fulde teeagere.

Teenagere betaler trods alt ikke på den gode side af 500 kr for at høre en ældre mand messe og filosofere i over tre timer.

Næh, den kværnende tale kom fra civiliserede, ældre mennesker, der enten kedede sig eller havde noget presserende, der ikke kunne vente, at fortælle til sine sidekammrater.

Udviklingen er de seneste år eksploderet. Der tales, pludres, skåles til alle typer koncerter. Byfester, festivaler, i Tivoli og til enkeltstående koncerter af den slags, hvor folk har betalt for billetterne i dyre domme.

Fredag aften oplevede jeg en smuk, men også meget nedtonet koncert med a-ha i Tivoli. Man kan argumentere for om stedet, aftenen og omgivelserne var de rigtige for de efterhånden erfarne norske popmusikere.

Men den slags problemstillinger optager jo ikke os fans af bandet. De kunne  opleves i Tivoli og for første gang i Danmark længe. Så det var dér, vi og en del andre musikglade gæster var.

Desværre for oplevelsen af bl.a. 'Crying In The Rain', 'Hunting High And Low' og andre klassikere blev der snakket, drukket, skålet og pludret overalt. Det var tydeligt at en del gæster udelukkende kom, for at høre den der 'Take On Me', bandets store debuthit. Mens andre såmænd blot nød en øl eller sjus den dejlige sommeraften uden overhovedet at interessere sig for, hvad der skete på scenen.

Jeg forlanger ikke at alle skal stå andædigt og suge hver en strofe fra det velspillende band ind. Men var det mon muligt, at man flyttede sig et andet sted hen end lige foran scenen ved Plænen, når man nu er så pisseligeglad?

Siden hvornår er det blevet ulovligt at give lyttende fans, publikum den respekt, at gå i baren? Og i tilfældet Tivoli søge ud mod et af havens utallige værtshuse, pladser eller områder?

Fredagsrock i Tivoli er en gang om ugen i halvanden time.Skulle det mon være kunne lade sig gøre IKKE at småpludre om ugen i frisørsalonen lige foran a-ha, som synger deres sange?

Der er kommet en hel generation, måske flere, der ikke kun snakker og pludrer, men faktisk for fleres vedkommende mener, at 'det er min ret at hyggesnakke her'.

Foran scenen til a-ha i Tivoli, til Leonard Cohen koncert på Rosenborg Exsercérplads, til CV. Jørgensen koncert på Frederiksberg. Alle steder!

Gu er det da ej!

Selv på festivaller, hvor selve samværet, festen, drikkeriet er en del af pakken, er det muligt at finde vandhuller væk fra den del af publikum som, surprise, er kommet for at høre bandet eller solisten.

Danske kunstnere og udenlandske kunstnere har de seneste år måtte stoppe midt i deres optræden for at bede enkelte medlemmer af publikum om at holde kæft. Og det kan du som lyttende tilskuer også gode bede folk om. Om at dæmpe sig eller trække lidt væk.

Det er faneme ikke for meget forlangt.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
29 kommentarer
Vis kommentarer