'Samtykke før sex - den slags snak er uhyggelig'

Netop nu diskuteres der igen i ramme alvor, hvorledes primært kvinder skal samtykke før sex.

Det skal åbenbart højlydt udtrykkes, eventuelt nedskrive. Foruden at den slags i sagens natur er aldeles uladesiggøreligt.

Sex og erotik opstår ofte spontant, i påvirket tilstand, isoleret, uden ord, impulsivt.

Den slags snak er uhyggelig - at vores retssamfund, myndigheder skulle forholde sig til mundtlige eller skriftlige tilsagn efter et samleje, som bliver meldt som uønsket.

Hvad med situationer hvor fyren, manden, efterfølgende er ufølsom, kynisk eller decideret nedværdiger kvinden ved sine ord eller handlinger?

Kvinden, pigen bliver, i sagens natur, såret, måske rasende, reagerer. Det er jo ikke nødvendigvis lig med, at den oprindelige 'aftale' ikke eksisterede.

Det er ikke det samme som, at vi skal affærdige #metoo som massehysteri.

Det er heller ikke det samme som, at vi ikke skal overveje om vi opdrager, kommunikerer, lærer vores børn og unge nok om ageren mellem mennesker. Energien mellem mennesker. Respekten mellem mennesker.

Jeg skal venligst, men bestemt ytre et 'nej tak' til at, Mai Mercardo og et til lejligheden nedsat udvalg skal fortælle mig og andre, hvordan vi skal opdrage vores børn.

Opdragelsen er alle forældres ansvar. Det er vores ansvar, at vores afkom fungerer bare nogenlunde normalt socialt. Overfor venner, klassekammerater, det modsatte køn.

Det er også vores ansvar, at støtte ressourcesvage forældre og familier. Ikke ved at være nysgerrige, sladrende og pege fingre. Men ved at hjælpe dem der ikke kan med professionel assistance.

Vi skal ikke bruge penge på en enkelt, tilfældig konservativ ministers pludseligt opståede idé til en tænketank med et par kendte medlemmer.

Vi skal bruge pengene på de udsatte familier med børn, der ikke kan få det basale til at hænge sammen, og ikke har muligheden for at lære dem basale omgangsformer.

Der er de seneste år kommet fokus på mobning, og hvordan vi forhindrer det.

Den fokus kunne man i skolerne udvide til deciderede timer, undervisning, hvor eleverne undervises i, hvordan de opfører sig, overfor hinanden, overfor det modsatte køn.

Udgangspunktet er stadig, at forældre lægger 'grundfundamentet'.

Men jeg ser intet forkert i, at man i skolerne lærer piger og drenge om, hvordan man basalt opfører sig overfor hinanden, også i relation til pige-dreng relationer.

Det er sgu lidt underligt, at vi lærer vores unger om sex og samlejer, men ikke nødvendigvis hvordan de 'når' dertil på en rar, frivillig måde.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn og efternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
kommentarer
Vis kommentarer
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen