Danske mænd er bedre end deres rygte

'Hvis du som læser ikke var klar over, at mændenes dag var tirsdag, skyldes det, at de eneste mennesker, som skriver om mændenes dag, er feminister som mig,' skriver Ekaterina Andersen og roser danske mænd - ikke mindst sammenlignet med russiske. PRIVATFOTO
'Hvis du som læser ikke var klar over, at mændenes dag var tirsdag, skyldes det, at de eneste mennesker, som skriver om mændenes dag, er feminister som mig,' skriver Ekaterina Andersen og roser danske mænd - ikke mindst sammenlignet med russiske. PRIVATFOTO

Ekaterina Andersen, forfatter, teolog og instagrammer. Skriver om køn og samfund.

'Mændenes dag' er overstået for i år. Og hermed også de mange skriv og podcasts om det, at mænd ikke går nok til lægen, også har følelser, bliver voldtaget og vil ses med sine børn.

Hvis du som læser ikke var klar over, at mændenes dag var tirsdag, skyldes det, at de eneste mennesker, som skriver om mændenes dag, er feminister som mig. Og mest for, at vi den 8. marts i fred og ro fejre kvindernes dag uden kommentar som 'hvorfor findes der ikke mændenes dag?'

Det står alt sammen i klar kontrast med den russiske 'mændenes dag', som med brag og fanfarer fejres den 23. februar. Her gratuleres mænd og drenge af deres kvinder og opfordres til at mande op og blive til kvindernes og fædrelandets forsvarere.

Jeg kan afsløre, at kvinder både her og der længes efter mænd i rollen som 'beskytteren'. I dansk samenhæng ønskes der bare ikke beskyttelse med gevær, men med handlinger:

Det vil sige, at mænd tager ansvar for deres børn. Både hvad angår opdragelse og økonomi. At mænd er til at stole på. Alle vores opfordringer til, at mænd bør gå til lægen, er i bundt og grund egoistiske. Vi vil ikke stå alene med børnene, efter vi har begravet mændene som 45-årige.

Uanset størrelse, alder og oprindelse er en rigtig mand først og fremmest en mand, som holder sit ord. Ikke bare når det passer ham, men altid. Og i mine 33 år af subjektive oplevelser findes der væsentligt flere af slagsen i den danske befolkning end i den russiske. Den russiske mand er mere tilbøjelig til et liv som sofaliggende seværdighed, som kvinden stolt viser frem til veninderne på boligrundvisning. Hvorfor?

Svaret er paradoksalt nok Danmarks langt mere ligestillede opdragelsessystem.

Det russiske samfund holdes - på trods af sin patriarkale mission med at udvide, erobre, nå så langt ude i rummet som muligt – sammen af kvinder. Derhjemme, i vuggestuen, i skolen og hos lægen er den russiske dreng opdraget udelukkende af kvinder de første mange år af hans liv. Kvinder som i kor nager ham, slår ham, og fortæller han skal være 'den rigtige mand', beskytte og ikke slå piger, som til gengæld må slå ham.

Jeg mindes vores lærerinde slå en dreng med en stol i hovedet midt i en historietime i et forsøg på at banke drengestreger ud af ham. Er der så noget mærkeligt i, at manden udsat for disse oplevelser vokser op til at have lyst til alt andet end at beskytte kvinder?  

Det man får, er det modsatte. Den voksne dreng er mere villig til at tilslutte sig rækkerne af de passive sofaliggende livsbetragtere med en øl i hånden end ansvarsfulde fædre eller tapre landsbeskyttere. Hvorfor skulle han have lyst til at hjælpe de kvinder, som han er fyldt med frygt og afsky for, når de tilsyneladende kan klare det hele selv?

Vi tænker ofte på ligestilling, som noget der handler om kvinder. Men når det gælder pædagogik, er ligestilling noget, som handler særligt om mænd. Drenge har brug for også at blive opdraget af mænd, at se mænd have en plads i verden omkring sig. Her har Danmark indtil videre været væsentlig bedre end Rusland, hvor 86% af pædagoger er kvinder.

At møde en af de 14% mandlige, russiske pædagoger i skolen er næsten umuligt, da 12% af dem underviser på gymnasie-niveau. I Danmark bliver disse tal også værre og værre, men med 31,4% af mandelige lærere har Danmark siden 2011 været ledende inden for ligestilling på det område i EU.  Og vi taler om et Danmark, hvor man i øvrigt koncentrerer sig mere om at gøre rigtige mennesker ud af drengene, snarere end at pådutte dem forsvarer-pligten. Hvilket paradoksalt nok gør dem til bedre beskyttere.

Jeg synes de danske mænd i anledning af den internationale mændenes dag fortjener ros. Selvom det ind i mellem måske synes, som om vi ikke gør andet end at skælde jer ud, sættes der stor pris på jer. Også blandt feminister.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten.
26 kommentarer
Vis kommentarer