Det er altid det samme, anti-feministerne siger

Propaganda-postkort fra dengang i begyndelsen af 1900-tallet, hvor man fremstillede manden som et offer, fordi kvinder gik på gaden for at demonstrere for stemmeret.
Propaganda-postkort fra dengang i begyndelsen af 1900-tallet, hvor man fremstillede manden som et offer, fordi kvinder gik på gaden for at demonstrere for stemmeret.

Ekaterina Andersen, forfatter, teolog og instagrammer. Skriver om køn og samfund.

Hestevogn viger til fordel for automobiler, telegrafen erstattes af Internettet, men nogle ting ændrer sig aldrig.

'I, kvinder, har jo allerede alle rettigheder – der er ikke noget at kæmpe for!'

Sådan lyder det ofte. Jeg hører det, hver gang jeg blander mig i den offentlige debat. Det er reelt anti-feminismens over hundrede år gamle hovedargument. Da stemmeretten for kvinder var på dagsorden, var hovedargumentet imod det netop, at kvinder allerede aktivt udøvede denne ret gennem sin husbond og sine sønner.

Kvindens indflydelse i hjemmet sikrede hendes politiske repræsentation gennem hendes mænd, der naturligvis ville stemme i overensstemmelse med hendes ønsker, lød argumentet.

Vi har også fornøjelsen af eksempelvis at lytte til:  'Hvorfor skal staten blande sig i mine private beslutninger om mine børns opdragelse?' I dag bliver dette argument smidt på bordet, når alle fordele ved øremærket barsel til fædre er blevet listet.

Anti-feminister har til alle tider fremstillet en lignende argumentation mod feministiske reformer. Nøjagtig det samme var i ronisk nok Pia Kjærsgaards argument mod afskaffelsen af revselsesretten og hermed kriminalisering af fysisk straf mod børn herhjemme i 1997:

'Derved blev det slut med forældres ret til at bestemme over deres børn – og forældrenes ret til at opdrage deres børn,' beklagede Kjærsgaard.

Jeg håber her tyve år senere, at jeg ikke behøver forklare nogen læsere den afgrundsdybe forskel på vold mod børn og opdragelse af dem.

I samme debat udbryder Facebooks flittige debattører, at 'feminister jo bare er kvinder, som ikke vil tage ansvar for deres børn!.'

Lige siden kvindebevægelsens første dage har man fremstillet de feministiske reformer som værende imod traditionelle værdier. Utallige anti-suffragistiske postkort fra dengang kvinder kæmpede for retten til at stemme afbilder grædende børn efterladt alene ved siden af, gudhjælpemig, mænd som vasker tøj. 

Kvinder kan som bekendt kun finde ude af at fodre, passe og bøvse sine børn, lave mad, vaske tøj og holde rent… og mandfolk, ja, der findes nok af dem, som stadig insisterer på disse ydelser er deres ret. Det er i dag bare de færreste af os, som synes, det er rimeligt at skulle betale med lavere løn og dårligere stillinger oveni.

Hele marts måned talte Danmark om kønnede lyskryds. Bogstavelig talt 'fake news', opfundet af en clickbait interesseret journalist fra Kristelig Dagblad. 'Se lige, hvor latterlige de sager er, som feminister står for,' var vist nærmest budskabet. Samtidigt har Amnesty International offentliggjort en rapport om, hvor kolossalt udbredt voldtægtskultur er i Danmark.

Befolkningen viste sig at tale utroligt entusiastisk om det førstnævnte og bemærkede knapt det andet. Det er sørgeligt, men langt fra overraskende.

Lige fra kvindebevægelsens første dage har anti-feministers strategi været at fremstille kvindekampen som noget kun et mindretal af militante, gale kvinder var interesseret i. Det blev fremstillet sådan, at de allerfleste kvinder ville være glade for at ikke skulle bære endnu flere byrder på deres skrøbelige skuldre, end dem de allerede har i forbindelse med familie og børn. For at understrege dette, blev den feministiske diskurs hele tiden afsporet på 'fake news' af denne art. For eksempel at kvinder, i fald de fik politisk indflydelse, ville indføre tvangsægteskab for mænd. 

Det er alt sammen både dårlige og gode nyheder:

Dårlige fordi vi på et hundrede år ikke har formået at ændre kursen væsentligt om kvindekamp. De samme fordomme, de bakkenbart-bærende mænd havde i slutningen af 1800-tallet, har man stadig i dag.

Gode nyheder er det på den anden side, for på trods af at de samme argumenter mod os dukker op igen og igen, har vi stadig rykket os fremad. Det har vi gjort før, og det vil vi også gøre nu.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
39 kommentarer
Vis kommentarer