'Har man ikke lyst til barsel, skal man lade være med at blive far'

Billede fra 'Fars Legestue' i Korsgadehallen på Nørrebro. Her kommer mænd med deres små børn, men ingen kvinder. Foto: Peter Mydske
Billede fra 'Fars Legestue' i Korsgadehallen på Nørrebro. Her kommer mænd med deres små børn, men ingen kvinder. Foto: Peter Mydske

Ekaterina Andersen, forfatter, teolog og instagrammer. Skriver om køn og samfund.

For mange kvinder er mit hjem et forbillede i ligestilling. Men selv da min mand skulle på barsel med vores dengang otte måneder gamle datter, kunne jeg fornemme en forventning om en halvårsferie hos ham.

Nogle måneder efter meddelte han, hvor emotionelt hårdt det var konstant at opretholde en masse planer og lister i hovedet, og se hvordan det, man har slavet med hele dagen såsom indkøb, madlavning, vask og støvsugning, ligger i kaos og ødelæggelse fem minutter efter aftensmaden. Og hvor fysisk hårdt det var at gøre alle de ting, mens man også skulle sørge for at gøre vores evigklynkende guldklump glad, mæt, udhvilet og 'ud-spadseret'.

Og ikke mindst se til, at hun ikke har begået selvmord ved at kravle op og kaste sig ud fra en kommode.

Først dér kunne jeg høre, han forstod barsel ikke var en ferie. Men når han endelig skulle på arbejde igen, var det med tårer i øjnene, for han skulle ikke længere være sammen med sin pige 24/7. 

Begge hans erfaringer er grunden til, hvorfor øremærket barsel til fædre er så vigtigt. Jeg undrer mig over de mange klager i forbindelse med de sølle otte uger, fremtidige danske fædre skal tilbringe med deres børn. Har man ikke lyst til barsel, skal man lade være med at blive far.

Det er vigtigt, at mænd passer deres børn, så de får en ordentlig forbindelse med dem, en forbindelse de ikke får automatisk. Kvinden får et udbrud af 'kærlighedshormonet' oxytocyn ved fødslen, hvilket gør, at hun har en stærkt bånd med barnet helt af sig selv. Men for at have et stærkt bånd med sit barn, skal manden tilbringe tid med barnet.

Meget i vores samfund tyder på, det ikke sker. Der er stadig et besynderligt antal af mænd, som ikke synes, der er noget galt med at skride fra sine børns liv, bare fordi det ikke fungerer med deres mor. Der er stadigvæk et bizar antal mænd, som mener, det er rigeligt at se sine børn hver anden weekend. Det er forbavsende, hvor nemt vi som samfund accepterer sådan en opførsel, fordi der stadigvæk dybt inde i os ligger en overbevisning om, at kvinden har nogle 'naturlige' egenskaber, som gør hende bedre til at lave mad, rydde op og give fysisk og emotionel omsorg. Samtidig med at passe et job. For alt det der omsorg er ikke rigtigt arbejde for hende – det er en fornøjelse.

Det er en fornøjelse at være sammen med sine børn, ja. Men der er også et usynligt arbejdsmarked – hvor husholds- og omsorgsarbejde traditionelt - også i dagens Danmark - udføres mest af kvinder. Ikke desto mindre er pasning af nære og kære et for samfundet nødvendigt reproduktivt arbejde.

Dette devalueres dog gang på gang, fordi der ikke produceres noget direkte. Det devalueres, fordi det halve af befolkningen regulært får lov at slippe.

Endelig bør det fremhæves, at vores planet ikke længere kan holde til den ordning. En ordning hvor dem, som bestemmer alt det vigtigste, aldrig har fået fornemmelsen af, hvor stort en fysisk og emotionel indsats, det kræver at føde og dyrke noget, om det er et barn eller en plante. Planeten består ikke af uudtømmelige ressourcer. Og det tager en helvedes masse tid at vedligeholde den.

Samtidigt er det dumt, at dem, som netop har lært det, altså mødre, konsekvent forbliver hjemme eller arbejder i stillinger, hvor de ikke bestemmer noget væsentligt. Det er essentielt for vores og planetens overlevelse, at vi får omsorgsfulde kvinder i toppen.

Mange vil støtte mig i tanken, at det er skønt at mænd bonder med sine børn. Men hvad så, hvis det ikke er muligt? Hvorfor skal det ikke være op til de enkelte familier at vælge, hvordan de fordeler deres barsel?

Det handler ikke om det frie valg. Det handler om, at kvinden fra barndommen ofte ubevidst planlægger skulle gå på barsel en dag. Fordi manden gør det ikke. De lever i overensstemmelse med denne forventning: vælger et job, hvor barsel er nemt at tage, hvor man kan være fleksibel, og aldrig tager stilling til, om man har for meget ansvar.

Samtidig begynder mænd først at bekymre sig om barsel, tre måneder inden de får et barn. Derfor ender vi konstant, mig selv inkluderet, i situationer, hvor mor på magisk vis, altid kan blive hjemme, og far på magisk vis aldrig kan. Hverken far eller hans arbejdsgiver har nogensinde tænkt, at der var noget, der hedder barsel.

Man siger ofte i denne debat, at alt ikke skal handle om karriere og indtjening. Hermed mener man imidlertid kun, at det ikke skal handle om karriere og indtjening for kvinden. Hele diskussionen kan reduceres til et faktum: når vi tænker på barsel for kvinder, siger vi privilegie, når vi tænker på barsel til mænd, siger vi byrde.

Det er både et privilegie og en byrde at få lov at passe sine børn. Og mænd skal opleve det.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
56 kommentarer
Vis kommentarer