Kvinder, der hader mænd

Når det gælder verbal vold er kvinder i det mindste ligestillede i, hvor meget skade kønnene kan påføre hinanden, påpeger Ekaterina Andersen. Foto: Colourbox
Når det gælder verbal vold er kvinder i det mindste ligestillede i, hvor meget skade kønnene kan påføre hinanden, påpeger Ekaterina Andersen. Foto: Colourbox

Ekaterina Andersen, forfatter, teolog og instagrammer. Skriver om køn og samfund.

'Trust women' er en af tidens største feministiske remser. Dette 'stol på kvinder' går ud på at have urokkelig tillid til alle anklager, en kvinde ytrer. Og mistænker man, at hun er andet end retfærdig, er man en kvindehader.

Offentlig 'ikke tro' på kvinder kan koste ens karriere, som for eksempel i tilfælde af tv-værten Pierce Morgan. I marts måtte værten forlade det britiske ITV efter han ytrede, at han ikke tror på hertuginde Meghan Markles anklager. Markle påstod blandt andet, at det britiske kongehus har været racistisk mod hende. 

Jeg mener for det første, at denne tilgang barnagtiggør kvinder. For det andet overholdes tilgangen ikke engang feministerne selv.

Man benægter, at kvinder lyver, manipulerer, søger hævn og er tilbøjelige til vold. Ikke så meget i fysisk form som mænd, men mest i form af at ødelægge omdømme. Typisk kvindelig vold vil være spredning af rygter, at den flotte pige i klassen har herpes f.eks. Kvinder gør det ikke, fordi det onde patriarkat har lært dem at gøre det. Stræben for hierarkisk dominans er træk hos alle mennesker. Og derfor også hos kvinder.

Når kvinder truer med vold, siges det, at man ikke skal tro på det. Man skal forstå det som satire. For eksempel når hashtags som #KillAllMen trender på Twitter. I 2020 har tusindvis af kvinder udtrykt deres inderlige had mod mænd samt ønsket om en verden uden dem efterfulgt af dette hastag. Hvis mænd reagerede på det, blev de opfordret til at få sig en humoristisk sans. Gad vide, hvordan samme kvinder ville reagere, hvis et modsvarende hashtag trendede på Tweeter, fx #KillAllWomen, og deres forargelse blev besvaret med; 'du har vist ingen humoristisk sans'?

Eller hvad med bogen Scum Manifesto, som udkom på dansk her i marts? Forfatteren Valerie Solanos bruger hver eneste side ikke bare til at svine mænd til, men til at opfordre til udryddelse af dem. Også her opfordres vi til at se på det som metafor og poesi. Hvilket er lidt svært, da forfatteren i sin tid forsøgte at myrde Andy Warhol.

For retfærdighedens skyld må man bemærke, at også feminister har kritiseret bogen. Idet forfatteren hader alle mænd, hader hun også de mænd, som bliver til kvinder, og Solanos er hermed transofobisk. Og det må man jo ikke være. Til gengæld er had mod mænd og opfordring til at dræbe dem helt fint.

Kan I forestille jer, hvad der ville ske, hvis det omvendte var tilfældet? Hvis det gjaldt udgivelsen af en bog, skrevet af en mand, der ikke kun appellerer til had og kvindeudryddelse, men også har udført mordforsøg på en kvinde?

Jeg er ikke blind overfor statistikken, som viser, hvor stort en fare for kvindeliv, vold udført af mænd, udgør. Derfor er mænd, som truer kvinder med fysisk vold langt mere skræmmende end kvinder, der truer mænd. Men når det gælder verbal vold er vi i det mindste ligestillede i, hvor meget skade vi kan påføre hinanden.

Og i det nye univers, hvor mange af os færdes mere online end offline, og hvor ord betyder mere og mere, bør der i det mindste findes mulighed for at tvivle på alle kvinders rene intentioner.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten.
21 kommentarer
Vis kommentarer