Lad os hylde den kvindelige omsorg

Ledende oversygeplejerske på infektionsmedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital, Helle Ingmer, ifører sig det beskyttelsesudstyr, som læger og sygeplejersker skal være klædt i, i tilfælde af at coronavirussen skulle sprede sig til Danmark. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Ledende oversygeplejerske på infektionsmedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital, Helle Ingmer, ifører sig det beskyttelsesudstyr, som læger og sygeplejersker skal være klædt i, i tilfælde af at coronavirussen skulle sprede sig til Danmark. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Ekaterina Andersen, forfatter, teolog og instagrammer. Skriver om køn og samfund.

Bare for en uge siden har vi fejret den 8. marts med højlydig retorik om manglende ligestilling mellem køn. I dag står vi midt i en COVID-19 karantæne, lukkede grænser og hastig rekruttering af frivillige til hospitaler.

Men spørgsmålet om køn har ikke mistet sin aktualitet.

Ifølge WHO’s statistik, bliver begge køn smittede lige meget med coronavirus, men mænd dør oftere af det. Der foreslås, at den forskel skyldes, at mænd bl.a. ryger mere. Men selv om dødstal er højere blandt det maskuline køn, så mener jeg, at hvad angår økonomiske og sociologiske konsekvenser, vil corona-krisen ramme kvinder hårdest.

Forskeren Lone Simonsen mener, at Italien er tre uger foran Danmark, og at det er en mulighed, at Danmark kan komme i samme situation, som Italien er i lige nu.

Vi taler om en situation, hvor medicinsk personale ikke længere har vagter, men deres arbejdsdage bliver så lange, som man kan udstå. En situation, som vises klarest igennem billedet af den besvimede sygeplejerske Elena Pagliarini.

Majoriteten af sundhedsmedarbejdere i Danmark er som i resten af verden kvinder. Det er dem, som kommer til at have mest kontakt til patienterne. Det er dem, som kommer til at blive mest udsatte for at blive smittet på langt sigt. Det er også dem, som bliver særligt pressede, hvis de har børn.

Kvinder er enlige forældre i større grad end mænd. Hvem skal se efter børn, hvis mor falder om med lunge inflammation på arbejde? Og hvem skal passe dem, imens hun er på hospitalets lange vagter?

Det kvindelige vinkel bliver ofte overset, når man øger beredskabet for kriser som coronavirus. Ifølge talen holdt af formanden for Europa-parlamentets udvalg for kvinders rettigheder og ligestilling, Evelyn Regner, er der flest kvinder som besætter prekært arbejde, blandt andet deltidsjobs og atypiske ansættelser.

På grund af det nødvendige krav for social distancering kan mange af disse kvinder ikke arbejde nu. Og de får ingen hjælp. Det samme gælder de mange selvstændige, som arbejder med frisørjobs eller andre servicefag, som primært besættes af kvinder, og som lige nu ikke kan udføre sit job pga. den nødvendige selvisolation.

Lad os ikke overse de kvinder, som nu bliver hjemme med børnene eller bliver arbejdsløse pga social distancering – de gør det for samfundets bedste og bør derfor 'passes på' ikke kun retorisk, men også helst økonomisk.

Det her er ikke et opråb til at skifte fokus fra en pandemi til forskelle blandt køn. Det er et opråb til at huske at se udover vores sociale forventninger i de kommende hårde tider og ikke glemme at hylde tidens helte på tværs af køn.

Socialt set forventes kvinder at være villige til at give omsorg. Derfor bliver de kvindelige indsatser på den front ofte devaluerede.

For eksempel viser studiet publiceret af Wilfrid Laurier University i Canada, hvor overset det kvindelige arbejde var i mediernes publikationer under den store pandemi af 1918. Trods sygeplejerskernes kolossale indsats, var aviser flittige med nærmest udelukkende at hylde de mandlige læger, som hver især blev nævnt ved navn.

Når mænd arbejdede for alles bedste, var det ekstraordinært, når kvinder gjorde det samme, var det en selvfølge. 

Lad os ikke gentage denne fejl. Den kommende tids helte er sundhedsmedarbejdere, og de skal hyldes og hjælpes til på tværs af køn.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
14 kommentarer
Vis kommentarer

Seneste Opinionen

Mest læste Opinionen