Muslimsk mode er kommet for at blive

Ekaterina Krarup Andersen i mellemøstlig inspireret gevandter. Privatfoto
Ekaterina Krarup Andersen i mellemøstlig inspireret gevandter. Privatfoto

Ekaterina Andersen, forfatter, teolog og instagrammer. Skriver om køn og samfund.

For hundrede år siden så Europa et mærkeligt syn: Store grupper af mennesker på flugt.

Mærkeligt, fordi der eksempelvis var damer iklædt pragtfulde pelse, hvorunder lange kjoler med perlebroderier glimtede. Med upåklagelige manerer bar deres herrer i visse tilfælde spande med kul i skræddersyede laksko med tynde såler.

De usædvanligt upraktiske rejsekostumer skyldtes netop det praktiske. De var klar over, at de aldrig igen skulle møde op klædt sådan til et af de overdådige baller ved det russiske hof.

De rejsende var russere på flugt fra den socialistiske revolution. De få stykker af praktisk og simpel beklædning, de havde i besiddelse, ville de gemme til deres fremtidige, fattige og sultne liv.

Synet har sat sig i modeindustrien. Såvel udefra - ved at inspirere designere til at bruge russiske motiver, snit og udsmykning - som indefra - ved at ophøje de udsultede russiske grevinder til modelforbilleder, alt imens deres mødres eneste arbejdskompetence – broderi – blev rigeligt brugt i de ypperste modehuse. Chanel er et eksempel.

Og sådan har et folks tragedie påvirket, hvordan verden går klædt.

Historien gentager sig lige nu. Dagens damemode byder på turban, lange kaftan, som ligner hijabs og udgør en bemærkelsesværdig tildækkethed. Tørklædet, som har været yt siden 60'erne, er tilbage som modetilbehør. Inspirationen kommer fra Mellemøsten.

Måske er det, fordi vi kvinder kan se det attraktive i at klæde os uden hele tiden at vise alt på en gang. Måske er det, fordi vi er blevet trætte af det pornoficerede look fra starten af 00'erne. For som Dolly Parton så fint beskrev det: 'It costs a lot of money to look this cheap.'

Jeg tror dog, det stikker dybere end som så.

Mode er ofte politisk og bygger broer der, hvor politikerne har mudret tingene til. Regeringer kan forbyde burkaer og tørklæder så meget de vil, men muslimsk fashion er kommet for at blive, og det er ubetinget godt.

'Fy for satan,' - tænker nogle af mine læsere. - 'Jeg vil have mine nøgne damer i fred, så jeg kan kalde dem for ludere!'

Det er ofte de samme mennesker, som skriver 'luder' under mine billeder i bikini, fordi jeg viser for meget hud, som så minutter senere skriver 'perkerluder' under en hijabbærende pige, fordi hun viser for lidt. Foragt for begge tilstande stammer fra det samme sted. Og det sted er magt.

Magt er at kunne definere sig selv og sine interesser som målestok for, hvad der er det normale. Det er at bruge sin egen målestok, når man beskriver de andre. At definere sig selv som et individ med fri vilje og beskrive alle andres handlinger som et resultat af underkastelse. 

For ti år siden ville jeg have tænkt, at det var enormt grænseoverskridende at klæde sig i noget som bare fjernt mindede om den mellemøstlige kvinde. For lige som mange andre, hvide europæiske kvinder har jeg med fået ind med modermælken, at den muslimske kvinde er uuddannet, uvidende, religiøs fanatiker og - ikke mindst -  seksuelt undertrykt.

I modsætning til mellemøstlige kvinder er vi, de vestlige kristne kvinder, derimod moderne og veluddannede, vi har kontrol over egen skæbne og styrer selv vores seksualitet og krop, har vi lært. Medier elsker at bruge tid på igen og igen at vise, hvor undertrykte og underudviklede visse grupper af kvinder er. Det passer godt i det overordnede billede af kvinder som underudviklede og passive. 

'Jeg skal sgu' da ikke klæde mig som 'dem', de skal klæde sig som mig,' ville jeg have sagt for ti år siden.

Her har #metoo været øjenåbneren.

De tusindvis af modige vidnesbyrd har indviet os i den vestlige seksuelle frigjorthed: Den vestlige kvinde bliver regelmæssigt udsat for seksuel chikane, tør ofte ikke sige fra og faker orgasmer. Hun anmelder ikke de fleste af voldtægterne, fordi hun er tvivl om, hvorvidt mishandlingen af hendes krop overhovedtaget var ulovlig.

Og det med gode grunde. Mørketallet for voldtægter er høje. Og i Danmark fører under 10% af de anmeldte voldtægter dertil til en skyldig dom.

Mens man ofte taler om den vestlige frihed at være afklædt, som jeg klart benytter mig af, glemmer man, at den afklædthed ofte er obligatorisk. Jeg kalder det nøgenfængsel. Den samme besked publiceret med et afklædt billede får ti gange mere medieomtale end med et billede, hvor man er påklædt.

Personlig er jeg træt af, at uanset hvor vidunderlig en kjole, man end tager på til en rød løber, så er det afgørende, hvor meget bar hud, jeg viser, hvis jeg afbildes i pressen dagen derpå.

Cardi B har lige været den første kvinde til at få en grammy i kategorien rap. Og det er en glæde. Hendes historie er en stor inspirationskilde. Men jeg ville være endnu gladere, hvis en kvinde får prisen uden at optræde på et stripperpodie i alle videoer og tale begejstret om at kneppe for penge.

Når dagens mode siger. at det er cool for en hvid, kristen som mig at se ud som min underbo fra Irak, er det en kulturel milepæl.

Det er et tegn på et samfund, der tør den kulturelle dialog. Det er et tegn på, at den vestlige kvinde har indset, at hun ikke er den eneste, som kan være dannet. Og at den mellemøstlige kvinde ikke er den eneste, som er seksuelt undertrykt.   

Så længe den hvide, vestlige kvinde definerer sig selv som den frigjorte og moderne og den mellemøstlige kvinde som det modsatte, graver vi vores egen grav. At være magtesløs er det narrativ, vores kultur til alle tider har fortalt om alle kvinder.

Nogle muslimske kvinder er undertrykte. Og nogle muslimske kvinder er 'fierce as fuck'. Jeg vil gerne ligne en af de sidstnævnte.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
43 kommentarer
Vis kommentarer