Den anden dag tiltrak en af Blizzard’s (en computerspilgigant, red.) karakterer sig en masse opmærksomhed – en skræmmende, død dame med bare bryster.
Reddit blomstrede med jokes. Eksempelvis om at der endelig var en mulighed for onani i spillet. Selv på formuldede zombier findes bryster åbenbart kun for, at der kan onaneres til dem.
Men mest iøjefaldende var, at figurens ungdommelige, perfekte bryster ikke matchede hendes indfaldne kinder. Mens hendes tøj rådnede, og alle hendes depoter var udtømte af alderdom, var netop hendes fedtdepoter på brystet som nyskabte.
Jeg fremhævede dette tragikomiske misforhold på min instagram story og undrede mig. Hvorfor mon?
For computerspil er blevet virkelig stort og indflydelsesrigt. Faktisk så stort at det er blevet en væsentlig faktor i vores kultur.
Fodboldklubber investerer eksempelvis i e-sport. De satser hermed på, at computerspil vil være fremtidens folkesport.
Det giver mening, at i det 21. århundrede har vi fundet på noget mere sofistikeret underholdning, end at se 22 mænd sparke til en udstoppet griseblære.
E-sports demokratiske perspektiv er betagende. Alle, uanset køn, etnicitet eller udseende kan helt fra bunden af kæmpe sammen om at vinde uden at blive polariseret efter det køn, man er, eller kalibreret efter den vægt, man har.
På trods af disse ligestillede præmisser er forhold mellem køn 1 til 20 med fordel til det mandlige. Med andre ord er en kvinde i e-sport noget af en seværdighed. Her kan jeg se en pegefinger blive løftet i vejret med en indvending:
’Men så må kvinder jo bare tage sig sammen og gide at deltage.’
Kvinder gider faktisk godt, men også her bliver de betragtet som et særligt køn. Bliver medspillere bevidste om ens kvindelige stemme i chatten, er den særlige behandling lige om hjørnet. Og bliver man mødt af klassisk sexisme i form af vis-mig-dine-genitalier jokes, gør det overraskende mindre fortræd, end når gruppen kører jeg-slår-ikke-piger princippet.
Mens sidstnævnte princip har en logik i den rigtige verden, er det skadeligt i den virtuelle. Man bliver ikke nogen god spiller ved at blive hverken chikaneret eller overbeskyttet. Slet ikke der, hvor ens styrke ikke afhænger af køn.
Jeg undrede mig således over den gamle zombie-dames ungpige-bryster. Og jeg fik også svar.
Blandt en del af ’du formår da også at brokke dig over alt ting!’ svar fra det yngre maskuline auditorium kom det mest udtømmende svar, man kunne ønske sig:
’Calm. The. Fuck. Down,’ skrev en gentleman med de første dun på hagen.
’Den eneste grund til den døde person har perfekte 16-års patter er, fordi figuren ellers vil se rædselsvækkende ud, mens den går rundt som en kødløs bedstemor. Og ingen ville spille den karakter, hvis det ligner en 200 år gammel mormor.’
Derfor fortjener ’Matron Mother’ ikke realistiske bryster.
Man tør altså spille en ork med en kranie-dekoreret udrustning og svingende økse. Men hængepatter er mere skræmmende end en levende død, og det skal de unge ikke udsættes for.
Mens vi gik rundt og troede, at computerspil er noget, børn leger, blev det til en meget virkelig verden med en angivelig værdi på over 100 milliarder dollars.
Vi har kastet alle vores fordomme om køn og krop ind i den verden. Og de blomstrer som aldrig før.
Vi taler i disse år mere end nogensinde om computer algoritmer, der skal styre vores hjem, vores biler og vores sikkerhed. Man må håbe, at vores ubevidste sexisme ikke glider ind på samme måde her.
Jeg er skeptisk.
