Når sexistisk adfærd 'bare er for sjov'

'Når vi normaliserer sexisme i vores dagligdag mod voksne kvinder, når vi siger, at det ikke drejer sig om sex, men bare ’er for sjov’, bare er ’humor’, så tillader vi denne opførsel bliver udøvet mod vores børn,' skriver Ekaterina Andersen.
'Når vi normaliserer sexisme i vores dagligdag mod voksne kvinder, når vi siger, at det ikke drejer sig om sex, men bare ’er for sjov’, bare er ’humor’, så tillader vi denne opførsel bliver udøvet mod vores børn,' skriver Ekaterina Andersen.

Ekaterina Andersen, forfatter, teolog og instagrammer. Skriver om køn og samfund.

’Lad nu være med at tage alting så seriøst. Det er jo bare for sjov.’

Dette hører kvinder som mig alt for ofte. Det vil sige kvinder, som ikke føler at ethvert udtryk for en tilfældig mands begær er en kompliment. Om det så kommer i verbal form eller indebærer berøring de mest intime steder uden samtykke.

Det er ikke blevet nemmere at sige fra over for sexisme. Heller ikke efter vi kollektivt deler at være blevet udsat for det på et eller andet tidspunkt i vores liv. Ingen gider at kaldes for en sexist i dag. Sexistisk adfærd bliver derfor konsekvent kaldt for ’bare humor’ og ’god stemning’.

Og den slags må man jo aldrig tale imod.

Forleden spurgte jeg mine følgere på Instagram om, hvor gamle de var, da de første gang blev udsat for at blive seksualiseret?

Svar væltede ind i mængder, jeg slet ikke havde forventet. Over 1600 kvinder i alle aldre, fra gode veninder til komplet ukendte, har delt deres historier. Om alt fra tilråb og befamlinger til historien om den klamme onkel, som beder en sidde på sit skød.

Det var chokerende at se, hvor meget traume disse helt almindelige kvinder bar på. De fleste svar lød på mellem 10-12 år. Men så tidligt som to og tre år blev også nævnt.

Og en ting står krystalklart for mig nu:

Når vi normaliserer sexisme i vores dagligdag mod voksne kvinder, når vi siger, at det ikke drejer sig om sex, men bare ’er for sjov’, bare er ’humor’, så tillader vi denne opførsel bliver udøvet mod vores børn.

Få af de historier, som jeg fik tilsendt, handlede om mennesker, som decideret opsøger kontakt med børn for at tilfredsstille sine seksuelle lyster. I mange tilfælde var den seksuelle nedgørelse ’kun’ verbal – eksempelvis en far, der tilfældigt fortæller sin tiårige datter, som kan rumme en hel grydeske i munden, at hun ’en dag bliver populær bland drengene, he he’.

Det er jo bare god humor.

Men alt for mange beskeder handlede desværre om stedfædre, bedstefædre, onkler og venner af familien, hvor det gjaldt fysisk berøring og overgreb. Mænd, som ellers havde velfungerende ægteskaber. De mænd, som har lovet at elske og beskytte os. De mænd, vi burde føle os tryggest ved.

Det er tydeligt, at disse ting husker man for altid. Selv når man er tre år gammel, ved man, at noget farligt og skadelig er ved at ske med en, noget ens hjerne vælger at huske 25 år senere. I modsætning til alle de glade oplevelser hjernen glemmer.

Selv børn kan se det problematiske i hverdagssexisme, mens vi voksne nægter at anerkende dette.

Kun en af mine mandlige følgere turde dele oplevelsen af at være blevet mishandlet som barn. Jeg tror ikke, det var fordi han var den eneste. Men jeg tror på, at tabuet for at tale om overgreb på drenge er endnu større, end den er i forhold til piger.

Derfor insisterer jeg på, at selv om handlingen oftest udøves af mænd, er det ikke kun en mænd-mod-kvinder problematik. For drengebørn er også hyppige ofre.

Det, at hverdagssexisme bliver kaldt for humor, er en samfundsproblematik. Det, at sexisme bliver anset som noget, som udelukkende har noget med ofret at gøre, er en del af problemet.

Hver gang tilskuere af alle køn siger ’det er bare for sjov’ om verbal seksuel nedgørelse, legitimerer de verbal sexisme udøves mod vores børn. Hver gang tilskuere af alle køn siger til en kvinde, som farer op, fordi hun er blevet raget på, at ’hun ikke skal tage det så seriøst, for han er jo bare en gammel idiot’, giver de idioten lov til at gøre det samme mod vores børn.

For hermed gør vi det til en opførsel, man kan slippe afsted med, og som derfor er normal.

Så næste gang du er fristet at sige til en seksuelt krænket kvinde, at hun burde slappe af, så spørg dig selv, om du vil synes, det er lige så sjovt, hvis din otteårige datter eller søn husker den form for humor resten af sit liv.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
31 kommentarer
Vis kommentarer