Stolt af at være kristen

'Hyldest af Jesu lære er hyldest af et koncept, som har bragt os til hvor vi er,' skriver Ekaterina Andersen, der vil fortælle dette til sine børn i julen. En tid, hvor der fortælles historier, som eksempelvis julekalender-TV som på billedet ('Jesus og Josefine'). Polfoto
'Hyldest af Jesu lære er hyldest af et koncept, som har bragt os til hvor vi er,' skriver Ekaterina Andersen, der vil fortælle dette til sine børn i julen. En tid, hvor der fortælles historier, som eksempelvis julekalender-TV som på billedet ('Jesus og Josefine'). Polfoto

Ekaterina Andersen, forfatter, teolog og instagrammer. Skriver om køn og samfund.

Hvad med et kors - eller måske en baby-Jesus i neon, tænker jeg, når jeg scroller nettet for juledekorationer til mit hjem. Men forgæves. Jeg må nøjes med at pynte op med neutrale stjerner, lys og hyacinter.

Denne sekulære, Jesu-frie jul har altid været en mærkelig skabning i mine øjne. Ikke fordi jeg synes, at folk skal være religiøse – det er forståeligt, at den kristne etos og alle dens mirakler ikke længere tiltaler os. Men fordi jeg mener, at renser vi julen for Jesus, hvidvasker vi den også for alt, som er i stand til at give den mening og værdi.

For hvad er julen for os i dag? Det er samvær, mad og oftest unødvendigt udbytte af kuverter og gaver. Så unødvendig, at det eneste vi fejrer under julen er konsumerisme.

Den tilgang er skabt af et solidt fundament af gammel-socialdemokratisk anti-religiøs propaganda, som nu udbygget af den nye generations amerikanske politiske korrekthed. For de førstnævnte var det vigtigt at kæmpe sig fri af restriktive lænker fra præmoderne tider. For de sidstnævnte er det vigtigt at finde noget i sin baggrund til at flagellere over.

Der findes en skam, især blandt de unge, ved at anerkende den ægte anledning for julen. Man må ikke være stolt af sin kristne baggrund – hvad med korstogene og alt det der? Tro, man må være stolt af, findes et sted derude – i Amazonas regnskov eller i bjergene i Tibet, men ikke herhjemme. Omtaler man Jesus, som julens fødselar, er det med en glimt i øjet.  

Selv blandt de kommende præster, mine medstuderende i faget religion på Lunds Universitet, er det underforstået, at man helst ikke må omtale Jesus som Kristus, altså den hellige Messias. Selv i en juleprædiken. 'Det er ikke inkluderende oven for jøder og muslimer,' forklarede en 25- årige klassekammerat for mig.  

Og det er synd, at vi ikke længere forstår, at helligdage stiftes af samfundet for at skabe en årlig anledning til at genfortælle historier, som er vigtige for os. Historier, som forener os alle sammen, og som giver os mening med livet. Og der findes meget i julen, som netop kan gøre dette, helt uden at blande metafysik ind.

Hyldest af Jesu lære er hyldest af et koncept, som har bragt os til hvor vi er. Det er anerklendelse af vores alle sammes historie, hvor man på trods af naturens ekstreme grusomhed, har indstillet sig på barmhjertighed. Hvor masser af folk har ofret deres liv i forbedrings navn. For 'Du må ikke misbruge Herrens navn,' som buddet lyder. Det handler om at tage skæbnen i sine egne hænder i stedet for at sidde og klynke til Gud om mirakler.

Til juleaften vil det være denne fortælling, jeg fremhæver for mine børn. Man kan være sekulær, respektere andres måder at leve på, og være stolt af sin kristne baggrund. Og det er jeg.

---------------------------------------------------------

Sådan kan du støtte Dansk Folkehjælp og Ekstra Bladets Julehjælp 2020.

1) Støt direkte her:

2) Send 'julegave' til 1999 og støt med 150 kr.

3) Send et valgfrit beløb via MobilePay til 13221.

4) Indsæt i bank, reg. nr. 5301, konto 0000 333 666, mrk. dit bidrag 'Julegave'.

Det kan de heldige ansøgere få i Julehjælp (der er 15069 ansøgere, og p.t. penge til at hjælpe 10770 af dem)

Julehjælp 2020 har en samlet værdi af kr. 1500 pr. familie og består af:

Julemad og kolonialvarer til en værdi à 500 kr.

1 x gavekort til indkøb af gaver til familiens børn til en værdi à 1000 kr.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten.
107 kommentarer
Vis kommentarer