Vi frygter den forkerte fundamentalisme

Ekaterina Andersen, forfatter, teolog og instagrammer. Skriver om køn og samfund.

Som russisk-født kender jeg alt til frygten for fundamentalistisk islam.

Under min opvækst har alle moskovitter frygtet at eksplodere i tusinde kødstrimler, hver gang vi steg ned i metroen eller lagde os til at sove i vores lejligheder. De hyppige selvmordseksplosioner gjorde os alle paranoide for mennesker med mellemøstligt udseende og lyden af ’Allahu Akbar’.     

Men selv i lyset af dette, synes jeg, at islamisk fundamentalisme er den forkerte fundamentalisme at sætte fokus på. For selv om den fylder meget, er det ikke dén fundamentalisme, som reelt påvirker vores liv i vesten. Det gør den protestantiske fundamentalisme til gengæld.

Fundamentalistisk protestantisme er kendt for sin aktive deltagelse i USA’s politik.

De konservative hvide fundamentalister og republikanske ledere har siden slut 70’erne haft et gensidigt frugtbart samarbejde: Republikanerne lobbyede det konservative syn på abort, uddannelse og mod homoseksuelles rettigheder og - på det seneste - fornægtelse af global opvarmning. Alt i mens har de kristne organisationer arbejdet på at overbevise deres følgere til at stemme republikansk.

I præsidentvalget af 2016 stemte 77 procent af hvide evangeliske kristne for Donald Trump.

Alt fundamentalisme er en selvmodsigelse. De amerikanske evangeliske sekter er ingen udtagelse. Der kræves afstandtagende fra det moderne og dets værdier. Til gengæld spreder bevægelsens karismatiske tv-undervisere disse beskeder gennem moderne kommunikationsmidler som tv og internettet. Altså, er de i gang med at bekæmpe modernitet med modernitetens midler.

Det var ellers protestantismen selv, som kæmpede for sekulært demokrati i begyndelsen. For at gøre plads til frikirker, har man kæmpet for adskillelse af staten fra religion. Havde det ikke været for reformationen, ville vesten sandsynligvis forblive katolsk og ikke have den samme samfundsstruktur, som vi har i dag.

Nu hundreder af år efter protestantismen kæmpede for afskaffelse af religiøse autoriteter, kæmper den i dag i USA om det diametralt modsatte.

Ikke kun historisk, men også teologisk er den fundamentalistiske tankegang paradoksal.

Tro på Gud er for mig ensbetydende med anerkendelse af mystisk og sakral viden, som findes hos denne Gud. En højere visdom, som mennesker umuligt kan kende til. Derfor tror man på Gud og hans uransagelige veje. Siger man derimod, at man ved alt om, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert, er det eneste, man tror på, sig selv.

Det amerikanske protestantiske dogme har en lang historie af engagement i udenrigspolitik. For eksempel ved kontinuerlig støtte af staten Israel. Desuden har 87% procent af hvide, amerikanske evangelister støttet invasion i Irak, da de mente, det var en udmærket mulighed at sprede kristendom til muslimerne.

Det var netop for at modvirke den kulturelle ekspansion og vestens tvangsfodring af kristendom, at de islamiske fundamentale bevægelser opstod.

Det har været og er et forsøg på at forblive herre i eget hus. Et udsagn, som perfekt beskriver de voldsomme oplevelser af min barndom, hvor terrorismen var udøvet af de tjetjenske separatister i kampen for Tjetjeniens uafhængighed fra Rusland. Forfærdelige handlinger foretaget med et forklarligt formål.

For mig, som kvinde og mor, er det mest alarmerende, at de protestantiske fundamentalister vinder, hvad angår pro-life politik i USA. Men jeg synes også, at man i Danmark, burde gå in for pro-life politik, bare i sin fuldførte logiske version, hvor man sørger for de allerede levende og forsyner dem med sundhedspleje, omsorg og lige borgerrettigheder.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
57 kommentarer
Vis kommentarer